Tysk Nonne
OPRINDELSE
En af Tysklands ældste dueracer.
HELHEDSINDTRYK
Ikke særlig stor, men kraftig due. Flyvebehændig med livligt væsen og en ædel yndefuld form.
RACEKENDETEGN
Hoved: Godt afrundet, med en så højt som muligt ansat rundkappe, der i begge sider afsluttes i godt udviklede rosetter eller glathovedet.
Øjne: Perlefarvede (små blodårer tillades) med smalle øjenrande, der er mørke ved sorte, blå, sølvfarvede og kobberfarvede, grå ved blåfahlede og askefahlede, og blegrøde ved røde og gule.
Næb: Lidt under middel længde, let nedadrettet og danner en tydelig vinkel med panden. Mørk ved sorte, blå og sølvfarvede, hornfarvet ved blåfahlede og askefahlede og lyst ved røde og gule. Vorter sarte og hvidpudrede.
Hals: Kort og kompakt, opret båret og med godt indskåret strube.
Bryst: Rundt, bredt og fremtrædende.
Ryg: Bred, ikke for lang og svagt skrånende.
Vinger: Tætliggende og båret på halen.
Hale: Mådeholdent lang, lukket og fortsætter i linje med ryggen.
Ben: Korte med ubefjerede løb.
Befjering: Godt udviklet, tætliggende og ikke for lang.
Farveslag: Sorte, blå, blåfahlede, sølvfarvede, røde, gule, askefahlede, kobberfarvede.
Farve og tegning: Alle farver rene og mættede. Ved askefahlede er slag og hale lysere end hovedet. Ved kobberfarvede viser hoved- og halstegningen en tydelig kobberfarve. Yderfaner på slagfjer og hale er mørk til sort. Hoved med afrundet smæktegning, hale med haledække og kile og 7-12 slagfjer er farvede, mens resten af kroppens dele er hvide. Hovedtegningen, der afgrænses af kappen, går fra rosetternes midtpunkt og fremefter og danner en rund smæktegning. Ved glathovede er hovedtegningen tilsvarende afgrænset bagud.
Grove fejl: Stor eller langstrakt form. For lidt brystbredde. Ovalt, spidst hoved. Stærk fladhed i hoved. For fjerfattig eller for lavt siddende kappe. Manglende rosetter. For kort næb eller forkert næbfarve. Hvide fjer i de krævede farvede områder. Mere end tre farvede slagfjer til forskel. Meget siv eller rust i slagfjer. Matte farver. Lidt pigment i slag og hale ved askefahlede.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Form og størrelse – Hoved – Kappe – Næb – Farve og tegning – Øjne.