Udstilling og Bedømmelse
Udstilling og bedømmelse af vore duer er den årlige eksamen, hvor opdrætteren kan se, hvor langt han eller hun er nået i forhold til racens avlsmål, som vi kalder standarden – og også hvor man befinder sig i forhold til de andre opdrættere af racen.
Udstillingen har yderligere til formål at gøre propaganda for raceduesporten, ligesom der for opdrættere er en kær lejlighed til at være sammen med interessefæller.
November og december er de store måneder for de mange lokalklubbers udstillinger landet over.
Lidt før, nemlig i oktober, afvikler vi udstillinger af årets opdræt. Disse ungeudstillinger kalder vi Duedage, og hér sætter landsdelens opdrættere hinanden stævne og konkurrerer om at have opdrættet den bedste due i hver af de mange udstillede racer.
Vore specialklubber afholder ligeledes årligt udstillinger af netop deres racer; nogle klubber alene og andre som en del af en lokaludstilling. Duedagene afholdes en enkelt dag, mens lokal- og Certifikatudstillinger varierer fra 1 til 2 dage.
Datoen for den enkelte udstilling finder du i udstillingskalenderen.
Sidst, men ikke mindst, årets absolutte højdepunkt for mange opdrættere – nemlig
Danmarks Racedueforeningers Nationaludstilling
Nationalen, som vi kalder denne store udstilling, viser helt op til ca. 2300 duer i mange racer. Udstillingen afholdes næste gang i december 2020 i MCH Messecenter Herning.
Bedømmelse
Opdræt af raceduer er glæden ved at frembringe smukke og livskraftige duer og se dem trives som husdyr, men sporten giver altså også sine udøvere mulighed for at konkurrere med sig selv og andre opdrættere om at fremvise den ypperligste due af racen.
Der kæmpes både om æren og om flotte præmier.
Blandt medlemmerne af Danmarks Racedueforeninger findes en række mennesker, der har gennemgået en særlig dommeruddannelse inden for de enkelte racer, og som bedømmer duerne på vore udstillinger.
En dommer bedømmer almindeligvis op til ca. 80 duer på en udstilling.
Klik her og se listen over landets duedommere
Danmarks Raceduesports bedømmelsessystem
Standard
Til en hver anerkendt duerace er der i det land, hvor duen hører hjemme, udarbejdet en beskrivelse af den pågældende races avlsmål – standarden
I denne beskrivelse kan du punkt for punkt læse, hvordan den pågældende race standardmæssigt skal se ud. Til beskrivelsen hører et standardbillede, der er en tegning af den ideelle due af racen.
“Ideelle” og “standardmæssigt ser ud” skriver vi, fordi standarden i princippet skal være uopnåelig. Af og til besluttes ændringer af standarden for en race. Nogle gange kosmetiske ændringer, andre gange begrundet i, at opdrætterne er ved at have frembragt “idealduen”. Dommeren på udstillingen udfylder ved sin bedømmelse af duen et pointkort med de samme punkter, som fremgår af racens standardbeskrivelse, men på kortet anføres punkterne i prioriteret rækkefølge med de vigtigste punkter først.
Pointskalaen
Pointskalaen går i princippet fra 0 – 100 point, men i praksis bruges skalaen i Danmark kun fra 90 – 97 point.
Er der en absolut topdue i en race, kan den altså opnå 97 point og dermed guldmedalje.
At skalaen ikke anvendes fuldt ud er begrundet i, at ingen due er så perfekt som standarden, derfor 97 point til topduen.
Kan duen i den anden ende ikke opnå 90 point, betragter vi den som atypisk for racen og giver UP = uden point.
Pointgivningen:
97 point:
fremragende på alle væsentlige punkter i forhold til det nuværende opdrætterstade i den pågældende race eller varietet.
96 point:
tildeles duer, hvor der kun ønskes et enkelt punkt bedre i forhold til standarden.
95 – 93 point:
tildeles duer uden fejl, men hvor flere punkter ønskes bedre i forhold til standarden.
92 – 90 point:
tildeles duer med fejl i forhold til standarden, og hvor en eller flere punkter desuden ønskes bedre.
UP – uden points – gives duer, der helt mangler racepræg
Pointkortet:
Dommeren udfylder ved bedømmelsen et pointkort med sin kritik af duen.
Bedømmelsesrækkefølgen er angivet øverst på kortet i prioriteret rækkefølge.
Herefter følger kritikfeltet, der er opdelt i 3 dele – nemlig:
1: Fordele
2: Ønsker
3: Fejl
Nederst på kortet er der et felt, hvor pointtallet skrives.
Og naturligvis skal dommeren underskrive kortet.
Kortet hænger på udstillingsburet, så publikum kan se begrundelsen for pointgivningen, og efter udstillingen får opdrætteren kortet med hjem, og vurderingen kan indgå i det videre avlsarbejde med duen.
Kritikken på kortet er kort og præcis, og der anvendes i videst muligt omfang samme terminologi af dommerne.
Liste over udelukkelsesfejl:
Udstedt af Den Europæiske Standardkommission.
Medfødte afvigelser:
Dyr uden genkendelige racekendetegn.
Tydelige krydsningsdyr.
Dårligt udviklede dyr.
(Bemærk: Så unge at de endnu befinder sig i udviklingsstade, disse dyr kan man give ”U.P.)
Dyr med den foreskrevne ring, men en aftagelig ring.
Korrekt påviselige deformiteter i skelettet.
Stærkt skæve brystben i S-form eller U-form.
(Bemærk: Dyr med mindre deformt brystben, hvor det ikke er tydeligt S- eller U-formet skal trækkes passende i point).
Spaltet brystben.
Deformerede tæer, manglende tånegle og svømmehud.
(Bemærk: De tre sidste ting gælder ikke for stærkt sokkede duer).
Deformerede næb.
Korrekt påviselige anormaliteter af fjerdragt.
Spaltfjer i halen.
Stærk hængevinge.
Stærkt Stülpflügel. (Dette opstår når armsvingfjer ved lukket vinge ikke ligger tæt til hinanden, men er trykket ned under kroppen og dermed lader ryggen være åben.
(Ved racer med meget lange slagfjer kan det være svært at opnå perfekt vingeføring).
Mere end 11 og mindre end 9 slagfjer på en eller begge sider.
Vekselslagfjer (forskelligfarvede fjer i slaget).
Skæv hale.
Åben eller delt hale.
Tagfjer i hale.
Spaltet hale
Mindre end 11 eller mere end 13 halefjer (bemærk: Foreløbig er 11 og 13 halefjer ved alle racer en fejl – ikke en udelukkelsesfejl).
(Med mindre der i standarden for en bestemt race står noget andet, som er tilladt. (f.eks. skal en Højstjert have mere end 12 halefjer).
Anden øjenfarve end den i standarden krævede øjenfarve.
Brudt øje.
Tofarvet øje.
Ændringer i pupillen (Bemærk: små mørke pigmenterede pletter i forskellige farvede øjne er afhængig af race en fejl eller et ønske).
Stærke standfejl. Duen kan ikke stå ordentligt på benene.
X-ben eller O-ben.
Afvigelser som skyldes udstilleren:
Disse fejl er ikke tilladte handlinger og skal behandles efter det enkelte lands regler.
Dyr uden ring.
Dyr med aftagelig ring.
Bemærk: En for stor ring er tilladt, når det ikke er muligt at tage den af duen).
Dyr med en udvidet, ufarvet, opskåret eller en sammenloddet ring.
Dyr med en for gammel ring. (Efter europæiske normer er det kun tilladt at udstille de sidste 6 årgange).
Mærkede dyr.
Dobbelt ringede dyr.
Meget dårligt vedligeholdte dyr eller uplejede dyr.
Syge- eller dyr med befængt med betydelige skadedyr/utøj.
Dyr med betydelige skader.
Dyr hvor det tydeligt springer i øjnene, at de er klippede for at opnå en bedre afgrænsning af fjer og farver (F.eks. kapper, hoved- og blistegning).
(Bemærk: Tydelig klipning er kun tilladt i begrænset omfang ved Hühnschecke).
Enhver mekanisk, kemisk eller medicinsk indgriben i fjer eller ubefjerede dele af kroppen, ved at farve, klippe, lime samt bøjning, brække, sy eller indplante fjer eller i det hele taget gøre ting, som er med til at forbedre skønhedsværdien af duen.
(Bemærk: Rengøring af fødder og/eller øjenrande med sprit eller fedt er godkendt så længe fjerene ikke er berørt af det).
Ethvert andet forsøg på at vildlede dommerne og dermed at øve indflydelse på bedømmelsen.
Volierer, der efter det pågældende lands regler, enten er overfyldt eller det modsatte. (Der er for mange eller for få dyr i volieren). Dette er dog ikke en udelukkelsesfejl, men skal bedømmes med O.B. – uden bedømmelse.
Diskvalifikation:
Der gives ingen point til følgende dyr:
Der ingen bedømmelse har fået – UP.
Der viser unaturlige kendetegn – MK.
Race og farve der ikke er anerkendt – IA.
Ikke mødt – IM.
Duerne på udstilling
På udstillingerne gør vi os alle megen umage for, at duerne har det godt og ikke lider nogen overlast.
Hver due har selvfølgelig sit eget bur;
buret er ret stort, og duen får vand og foder i buret.
Opdrætterne “burtræner” almindeligvis deres duer hjemmefra, så duerne er rolige og fortrolige med opholdet i buret. Kun rolige duer, der har det godt, præsenterer sig godt for dommere og tilskuere.
Besøg en eller flere af vore kommende udstillinger. Få en “duesnak” med opdrætterne, der også gerne hjælper med råd og dåd – og måske endda med duer, hvis du får lyst til at “være med”.
