
Tidspunkt lørdag den 31. januar er valgt af 2 årsager:
1. Vi tænker at HPAI at i vildtbanen er meget begrænset og de erhvervsproducenter, der ikke har styr på bio-sikkerheden er aflivet, eller i hvert fald deres dyr. Vi agter selvfølgelig at søge FVST om dispensation igen, også for folk med flere end 100 dyr, og viser der sig opbakning, informerer vi dem nu om at den dispensationsansøgning kommer, så de har tid til at tænke sig om.
Denne udstilling vi taler om nu, gennemføres også selvom folk med flere end 100 er udelukket, så kaster vi andre med pile og har alligevel en duedag.
2. Sidst i januar er duemæssigt ideal når det drejer sig om færdigt udviklede duer. De, der mener de skal yngle må gøre det, og finde 4 duer fra, der endnu ikke skal yngle, eller se os andre udstille.
For vi forestiller os en udstilling, hvor en udstiller kan udstille 2,2 pr. race. Flere farver/varieteter kan kombineres for at lave den bedste 2,2 samling man kan stille med.
Duerne bedømmes med point, den bedste due i hver gruppe findes, og så et 2,2 DM.
2,2 pr. race er valgt fordi vi vil have noget vi kan overskue og finde plads til, uden at vi skal bestille en sportshal. Lokationen vi vil gå efter er Sydjylland/Fyn.
Umiddelbart forestiller vi os start kl. 10, et par timers bedømmelse, og i den anden ende fælles oprydning og en hyggelig middag sammen, inden vi vender næsen hjemad. Altså en endags udstilling, hvor vi kan klare os med lokalt materiel. Endags er formen her grundet omstændighederne denne gang, men ikke den form vi fremover vil benytte til Nationalen.
Bestyrelsen/DRF