I bestyrelsen har vi siden sidst på sommeren vidst at Agner ikke så sig selv som redaktør af “Raceduen” til evig tid,
og hen over efteråret kom det også frem, at Agner ønskede at stoppe til den kommende generalforsamling.
Således var marts nummeret det sidste nummer af “Raceduen” fra Agners hånd.
I bestyrelsen vidste vi godt, at vi nok havde en udfordring, for hvor finder man en redaktør? Engang var frivilligt foreningsarbejde en æressag, og selvom de gamle mener at man arbejdede mere i gamle dage, må man alligevel konstatere, at det dengang var nemmere at finde folk med tid og lyst.
DRF er ikke på nogen måde i en særlig situation desangående, se blot hvor ofte problematikken med forenings Danmark bliver nævnt i nyhedsstrømmen.
Det kan siges kort, vi har spurgt i medlemskredsen, vi har sagt, at der var kunstnerisk frihed, dog med hensyntagen til at bladet skulle holdes under 50 gram af porto hensyn. Det seneste blad vejer 48 gram. Og så betonede vi, det skulle færdiglaves rettidigt hver måned, da vi ved at mange faktisk venter på “Raceduen” med glæde.
Hvilket af ovennævnte punkter, der er skyld i at ingen takkede ja til opgaven, skal jeg lade være usagt. Vi har fået ærlige svar fra de vi har spurgt, og det er mit indtryk, at især det med “rettidigt” kan skræmme mange dueopdrættere, og det er måske meget forståeligt, hvis man skal presse en sådan opgave ind i et familie- og arbejdsliv.
Hvad gør en bestyrelse så? Det kan også siges kort, jeg er nok den, der umiddelbart har nemmest ved skriftlighed af de valgte, og jeg vil også gerne medvirke med indhold til bladet, udover “Lederen”, som jeg selvsagt er forpligtet til. Men jeg mener ikke, at mange arbejdsopgaver bør samles på få hænder, og i bestyrelsen deles den opfattelse. Vi kunne måske nok. Men vi vil ikke. Redaktør er en selvstændig position, og i sig selv tidskrævende nok.
Den nye redaktør er Camilla Damgaard O`Brien fra Thyborøn. Jeg ved at Camilla er katteven, men de eneste duer jeg nogensinde har set i Thyborør er nogen Strasser-lignede måger af forskellig art. Så “Raceduen” har for første gang i bladets 97-årige historie en kvinde ved roret, og ydermere en junior, i hvert fald en kort tid endnu. Og for første gang en redaktør uden forbindelse til dueopdræt.
Camilla er ikke fundet ud af det blå. Hun er gymnasieelev, og jeg kender hende fra mit job, og er sikker på at hun besidder evner, der vil komme os til gode.
Når kortene faldt således ud, at det ikke er et duekyndigt medlem, der har påtaget sig redaktørposten, stiller det nogle krav, både af hensyn til redaktøren og medlemmerne, om optimale samarbejdsmuligheder i delte dokumenter, og disse har Camilla og jeg. Camilla sætter bladet op, og kan sparre med undertegnede omkring det “duetekniske” når det er nødvendigt. Det kan være april nummeret i layout ligner det foregående nummer, det kan være det er anerledes. Det er redaktørens valg.
Stof til “Raceduen” sendes med mail eller post til redaktøren, telefoniske henvendelser om bladet rettes til mig.
Deadline uændret den 12. i måneden.
Vi byder velkommen til den nye redaktør og glæder os til samarbejdet.
På bestyrelsens vegne
Claus Jensen
