Mærkedage
Jørgen Nielsen, Nyborg. 80 år den 25. oktober 2023
Onsdag den 25 oktober 2023 kan Jørgen Nielsen, Nyborg, fejre denne dag.
Jørgen er jo landskendt inden for raceduesporten med sine mange år med raceduer, hvilket har givet ham et bredt kenskab til mange racer. Dommergerning har Jørgen også udført i mange år, desuden har han været aktiv foreningsmand, lad mig blot nævne Formand for Nyborg og Omegns Racedueklub, medlem af DRF hovedbestyrelse og dommerudvalg, på nuværende med i bestyrelsen for Kroppertklubben.
Jørgen har opdrættet flere forskellige racer, altid med god kvalitet, men kropperterne har vel nok været lidt af et hjertebarn.
Jørgen er også æresmedlem af Racedueklubben for Nyborg og Omegn.
Jørgen er altid flittig til at deltage i lokalklbbens møder og udstillinger.
Jørgen der skal her fra Nyborgklubben lyde et stort tillykke med dagen og ønsker dig rigtig god vind fremad.
PKV. Verner Larsen
Karl Erik Larsen 80 år den 17. september 2023
Den 17. september fylder Karl Erik 80 år. I den anledning sendes de bedste hilsener fra dine mæfikvenner. Du har været meget trofast opdrætter og udstiller af mæfikker. Desuden er du en god dommer. Det er mest de halvlangnæbbede mæfikker du har arbejdet med, her tænker vi på Hamburg Sticken og Italienske Mæfikker, men også Smerler og Afrikanere har du arbejdet med. Vi ved godt, at din store lidenskab er vorteduerne, men vi er glade for at have dig med blandt mæfikkerne. Du var i mange år medlem af bestyrelsen, og her har vi kun oplevet dig som et utroligt, venligt og behageligt medlem.
Du var i mange år medlem og formand for DRF´s standardudvalg, dette vidner om en stor interesse for alle vore raceduer.
HOC
Ulla Jørgensen 70 år den 4. august 2023
En forsinket fødselsdagshilsen.
Den 4. august 2023 kunne Ulla Jørgensen, Assens, fejre sin 70 års dag.
Vi i Nyborg og Omegns Racedueklub er meget glade for, at vi har Ulla i vores medlemskartotek, altid i fint humør og en hjælpende hånd mangler heller ikke, det gælder på vores møder og udstilling, Ulla undskyld den forsinkede hilsen, god vind fremover.
PBV. Verner Larsen
Kurth Carlsson 85 år den 26. juni 2023
Et mangeårigt medlem af Dansk Lærkedueklub, Kurth Carlsson, fylder 85 år d. 26 juni.
Carlsson blev medlem af Lærkedueklubben i 1965 og æresmedlem i 2002. Yderligere præsentation er næsten overflødig, da Kurth er kendt i hele Danmark som opdrætter af høns, gæs, ænder, duer, hunde og heste. Der er fra andre medlemmer hentet meget fjerkræ og duer hos Carlsson, som uden omkostninger har kunnet hjembringe blodfornyelse til slaget.
For mange har navnet også været ”præsten fra Rimsø”, hvor Kurth har været præst i mere end 30 år. Han har været en god præst for sognet og sognets beboere, og mange historier kan fortælles om livet på landet fra den gang. Rimsø præstegård er Danmarks ældste præstegård bygget for mere end 400 år siden. Carlsson forretter lejlighedsvis fortsat bryllupper og begravelser.
Familien Carlsson oprettede i 1977 Præstegårdens stutteri, som bestod af Dansk fuldblods eller Oldenborg med rigtig gode heste, der har stået som fløjhopper på talrige dyrskuer. Lærkeduerne er frit flyvende og findes i alle 3 varieteter, hvor den lærketegnede er den, som for ham står som den rigtige Lærkedue og nok også er den sværeste varietet.
Kurth er født på Bornholm, og allerede fra barnsben var han meget interesseret i dyr. Kurth blev gift med Inger Margrethe fra Thy i 1960. I årene derefter startede de Østerlars friskole på Bornholm. Senere i 1969 fulgte årene som efterskole lærere i Vestjylland.
Kurth læste til præst først i halvfjerdserne og fik embede i Rimsø i 1977, hvor Inger Margrethe og Kurth i 1989 også oprettede værested for unge mennesker på gårde i området. Gårdene blev indrettet til skole for de unge mennesker, og de omkringliggende arealer på gårdene blev en del af undervisningen. Familien var blevet til 5. Gjerrild efterskole var Carlsson som formand også med til at starte op i 1989.
Værestedet ophørte, og familien flyttede til Margrethehøj, da Carlsson gik på pension i 2008. Han restaurerede gården med nænsom hånd, så den forblev i den oprindelige stil. Byggeriet blev senere tildelt en ærespris af kommunen. Kurth havde den sorg at miste Inger Margrethe i 2022. Efterfølgende har han også restaureret gamle hestevogne, fremstillet seletøj med sølvspænder, Nimbus motorcykel med sidevogn, der har været total adskilt, stort haveanlæg med sjældne planter og meget andet. Imponerende.
Carlsson har igennem årene været foredragsholder inden for mange områder af livet og ikke mindst inden for duesporten, som hver gang har været en stor oplevelse, når Carlsson starter sine fortællinger med en god portion humor.
Dansk Lærkedueklub har også meget at takke Carlsson for. Utallige er de artikler, som han har skrevet i ”Raceduen” igennem tiderne, senest januar 2018, formand for Lærkedueklubben i flere perioder, dommer på certifikatskuet i Randers 2017 og instruktør på dommerkursus i Aulum 2018.
Med et stort tillykke og de bedste ønsker for fremtiden, håber vi, du får en god dag.
Racedueklubben for Randers & Omegn og Dansk Lærkedueklub / Erling
Ole Stensgaard 70 år den 27. juni 2023
Et mangeårigt medlem af Dansk Lærkedueklub Ole Stensgaard fylder 70 år d. 27 juni. Ole blev medlem af Lærkedueklubben i 1971 og æresmedlem i 2012. Ole opdrætter Lærkeduer i lærketegnet og sølv u.b.
Ole giver os løbende opdateringer om, hvad der sker i duens hjemland, og hvad der arbejdes med lige nu omkring duens standard og kardinalpunkter, hvilket har stor betydning for den danske Lærkedue. Ole er udnævnt til æresdommer i Tyskland og specialdommer i Danmark, og udstiller også gerne duer begge steder. Ole har haft mange fine resultater igennem årene og på Europaudstillingen i Herning i 2018. Et Europachampionat, lærketegnet Lærkedue 97 point.
Ole har haft mange tillidsposter i klubben, mange år som kasserer og nu nyvalgt kasserer igen i 2022. Formand fra 2003-2009. Har skrevet mange gode artikler om Lærkeduen i Raceduen.
Ole har et smittende humør og er god til at besøge ældre medlemmer og drage omsorg for dem lokalt og i Lærkedueklubben, han har også en stor passion for ferie rejser til Tyrkiet, det er næsten Oles andet hjem.
Et stort tillykke med fødselsdagen, håber at du får en god dag og de bedste ønsker for fremtiden.
Dansk Lærkedueklub / Erling
Hans Petersen, Birkerød. 85 år den 24. maj
Onsdag den 24. maj bliver Hans Petersen 85 år. Hans er ensbetydende med sølv Svaber, de øvrige farver ser han nærmest på som fejlfarvede. Svaberne har nu været på slaget i 71 år. De første fik han fra sin onkel Anker Petersen.
I det store fine dueslag er der 2 avlsrum med henholdsvis 9 og 15 reder, derudover går der af og til nogle par i ungdyrslaget. I det gamle grønne dueslag gik der tidligere ofte 5-6 par Svaber sammen med de gule Thüringer Vingeduer, dem er der ca. 10 par af. Duerne er altid i topkvalitet, stort set hver gang har du de bedste Svaber på Nationalen.
Sølvsvaber fra Hans er solgt ikke blot rundt her i landet, men også til Tyskland, Schweiz, England, Norge, Sverige, Holland, Belgien, Polen og Sydafrika.
Hans er uddannet slagter, men har gennem mange år drevet en fin fiskeforretning i Holte, her kunne også købes fine slagtede duer. Enkelte af de fine fruer, kendte skuespiller i mellem, kommer stadig til Hans når de mangler fisk eller fjerkræ af bedste kvalitet.
Hans er alt vidende, kan huske langt tilbage og har en rimelig fast mening om de fleste ting, også malerier ved Hans en masse om. Det vil være svært at finde privat personer, der har flere malerier end Hans. Der er fra gulv til loft i de fleste rum.
Nu hvor fiskeforretningen er solgt er du blevet mere trofast til at komme til lokalklubbens arrangement, dog aldrig som den første, men altid velklædt med slips.
En gang jeg var i København og havde en formiddag ledig, ringede jeg dagen før til Hans, for at høre om han ville have besøg. Det ville han gerne, men det skulle være fra morgenen af, dog ikke før kl. 10, da han skulle i by over middag. Vi havde rundstykker med, de blev serveret med røget laks og små fjordrejer, det har jeg aldrig smagt før, men det er virkeligt godt, når det kommer fra den rigtige fiskehandler.
Stort tillykke med fødselsdagen Hans, håber du får en rigtig god dag. Vi forventer at se dig og dine duer i mange år endnu.
Alfred Kirk
Agner Andersen 85 år
Onsdag den 29. marts blev vores redaktør af Raceduen 85 år, det er stille forbigået, da ingen har nævnt den halvrunde dag. Opdagelsen kom da der var en der mente, at Agner havde været redaktør i 10 år, men det kunne blank afvises, da Agner er af den sjældne type, der startede på nyt job som 80-årig. Ja, Agner skrev første nr. af Raceduen april 2019, hvor han afløste Kim Stenderup. Ikke nok med, at Agner skriver et godt blad, men han har også altid kameraet med for at tage billeder, som han bruger mange af i bladet.
I mange år arbejde du med King, men for 15-20 år siden kom der Texaner og Carneau på slaget, og lige så langsomt forsvandt King duerne, siden forsvandt Carneauerne også. I dag er de rød/gule Texanere i overtal på slaget. Ud over duerne har du også lidt Danske Landhøns i dværg. Bestyrelsesposter har du haft i både Holstebro og Omegns Racedueforening, Kingklubben og Kæmpedueklubben.
Ud over duerne går du også meget op i haven, hvor det især er Rododendron, der nyder godt af din pasning, der er både store opstammede, og de helt små buske, samt alle størrelser der i mellem. Hvor mange forskellige der er i haven, tvivler jeg på du selv ved, men flot ser det ud.
Men hermed en forsinket tillykke med fødselsdagen Agner.
Alfred Kirk
Fødselsdag d. 2. juni 2023
Dansk Strukturdue Klubs formand Ebbe Nørgaard Thomsen kan fejre rund fødselsdag d. 2/6, så vi iler afsted og sender et stort TILLYKKE afsted,
og ønsker dig en rigtig god og minderig dag.
På strukturklubbens vegne
Jane Maarup Rasmussen
75 år i Gelsted.
Lørdag den 29. april 2023 kan Svend E. Schroll Kristiansen fejre denne dag.
Svend E. er jo godt kendt i Raceduekredsen, i det han har været en meget benyttet dommer i mange år, og besidder derfor stor viden om mange racer.
Foreningsmand er han jo også, DRF`s bestyrelses, formand i Specialklubben for Modena og Certikatforvalter, og en meget afholdt medlem af bestyrelsen
for Nyborg og Omegns Racedueklub.
Der skal lyde et stort tillykke med dagen fra Nyborg og Omegns Racedueklub.
PKV. Verner Larsen
Per Damgaard 80 år den 23. januar 2023
Det er ikke helt til at forstå , at Per nu endnu engang runder et skarpt hjørne, for det kan man ikke mærke, hverken på energiniveauet eller entusiasmen for vores sport.
Per har opdrættet kropperter i mere end en menneskealder, især Schlesierne har været hans store kærlighed, specielt i hvide og gulskimlede, hvor han altid har været med helt fremme.
Mange andre kroppert racer har været på slaget , til sidst var der kun Stellere og Schlesiere, begge racer i absolut topklasse.
Mange af os har startet med kropperter fra Per, som en god kammerat har han altid været behjælpelig med både duer og gode råd til både store og små .
Per har været formand for Kroppertklubben ad flere omgange, og som altid har han været en person ,om hvem vi alle kunne samles.
Utallige kroppertdage og certifikatskuer har haft Per som organisator, og vi er så heldige, at vi stadig nyder godt af hans hjælp.
Bag enhver stor mand står en stor kvinde, og Per var nok ikke den han var uden Doras støtte, hendes hjælp har vi altid nydt godt af.
Med til billedet af Per, hører også hans domme gerning. Han er nok en af dem der har dømt flest kropperter her i landet, altid med sikker hånd og fairness overfor racernes sværhedsgrad.
Per har nu desværre valgt at stoppe både som opdrætter og udstiller, men med den sidste samling han viste på Nationalen 22,vil han altid kunne prale af, at han sluttede på toppen !
I Raceduen står der, at en stor opdrætter takker af, man kan næsten kalde ham både en stor opdrætter og et stort menneske.
Kære Per alle dine venner i Kroppertklubben ønsker dig tillykke med håbet om du får en rigtig god dag.
Kroppertklubben J.O.
75 år i Gørlev
Lørdag den 17. september kan Aksel Petersen, Bøgetoften 6 A, 4281 i Gørlev fejre sin 75 års fødselsdag.
Aksel har snart i mange år været formand i Vestsjællands Racedueklub.
Det er røde skælvingede og hvidbåndede Luchsduer i prima kvalitet, der går på slaget.
Der skal lyde et stort tillykke med dagen, og vi håber at du får en god dag med Inga og familien.
Fra Vestsjællands Racedueklub
P.K.V. Anker.
70 år i Ebberup den 1. oktober 2022
Dorde Storm Pedersen fylder 70 år den 1. oktober.
Vi kender dig igennem mange år i klubben for din store indsats med dit arbejde, med de svære Engelske Pouters som nu pt. ikke er på slaget,
men vi håber vi snart ser Pustere hos dig igen.
I Specialklubben for Pustere er vi glade for din indsats, både som aktivt medlem, indsætter af duerne på Nationalen, samt ikke mindst som dommer,
og vi går aldrig forgæves til dig.
Dorde, vi dine venner i specialklubben for Pustere ønsker dig hjertelig tillykke med dagen, og håber at du og din familie får en god dag,
samt at du holder ved med at støtte specialklubben med dit gode humør.
P.K.V
Per Hansen
50 år i Nordsjælland den 29. august
Dansk Strukturdueklub vil hermed ile afsted og sende et stort TILLYKKE afsted til klubbens mangeårigt medlem Per Mundus Andersen,
der i dag den 29.august 2022 runder et skarpt hjørne, nemlig 50 år 🙂
Håber du vil blive fejret med manér og at du får den bedste dag.
På klubbens vegne Jane Maarup
70 års dag i Ebberup den 1. oktober
Den 1. oktober 2022 kan Dorde Storm Pedersen i Ebberup fejre denne dag.
Dorde er jo en kendt person inden for Raceduesporten, både som aktiv udstiller og som meget benyttet dommer, både på lokal og nationaludstillinger. Også en stabil udstiller med meget fine resultater i varieteten sort sømmet Strasser og i Engelsk Pouter, endvidere er Dorde skrap til at give en hjælpende hånd i vores lokalklub.
Der skal lyde et stort tillykke med dagen.
Nyborg og Omegns Racedueklub.
PKV. Verner Larsen
Anders Pedersen 90 år
Den 3. juli fylder Anders Pedersen, Dalmose, 90 år. Når dette navn bliver nævnt, er der ingen på Sjælland og måske det ganske land, som ikke ved hvem Anders P. er.
Jeg mødte Anders førte gang ca. 1977, da jeg boede på Lolland. Anders havde arrangeret en bustur til Nakskov med medlemmer fra Skælskør Racedueklub, som han var formand for. Siden da, er der sket meget. Da jeg kom til Næstved, var Anders et særdeles aktivt medlem af Næstved Racedueklub. På vores årlige generalforsamling har Anders fungeret som dirigent nu i over 50 år. Han er for mange år siden udnævnt til æresmedlem.
Men det er kun en lille del af Anders´s aktiviteter. Anders bor på en gård, hvor han gennem mange år har holdt duer, høns, gæs, ænder, fasaner og agerhøns. Og sikkert mere som jeg ikke har kendskab til.
For Anders har det sociale altid betydet meget. Hos Anders har vi altid været velkomne til diverse slagvandringer og møder af den ene eller anden slags. Der var altid noget at se på hos Anders.
Men at sidde og vente på besøg var ikke nok for Anders. Han besøgte hvert år alle de dueudstillinger og fjerkræudstillinger, der var på Sjælland, og enkelte gange blev udstillinger og fjerkrædage også besøgt i andre landdele.
På duefronten har det altid været kropperter/pustere som var hans største interesse. Men mange andre racer har han også haft. Specielt flyveduer har han gået meget op i. De største resultater har han opnået med hans kære Brünnere, som han har haft i en menneskealder. Specielt i rødt og gult.
Vi kan altid være sikre på, at Anders møder til vore aktiviteter. Her elsker han at fortælle om gamle dage. Det er også interessante fortællinger han kan komme med, husk på, han kan huske tilbage til tiden før 2. verdenskrig.
Næstved Racedueklub
H.O. Christiansen
Anders Pedersen, Dalmose, fylder 90 år den 3. juli
Vores mand på Sjælland fylder 90 år den 3. juli.
Hoved og snakketøjet fungerer fint, men det kniber lidt med bentøjet. Med din dejlige dialekt er der altid liv og godt humør, og historier om gamle dage, når vi mødes på Nationalen – tak for det. Du er en af de få Norwich opdrætter, der er tilbage, så det er godt du holder ved.
Ud over Norwich, har der været Brünnere, Wienere, Roller, Brevduer og høns i forskellige racer.
Specialklubben for Pustere ønsker dig tillykke med dagen, håber du får en rigtig god dag.
P.K.V.
Jens Kristian Jensen
75 års fødselsdag i Ebberup
Ja, er det ikke utroligt, men den 7. juli kan Ib Nielsen fejre denne dag.
Ib er jo så kendt, at nærmere repræsentation er unødvendig, han er jo kendt i alle sammenhænge inden for vores hobby, dommer, specialklubs formand, hovedbestyrelsesmedlem i to omgange og nu er vi så heldige, at han er i vores lokaklub, hvilket vi er glade for. Ib har jo altid orden i tingende så det er en stor fornøjelse, at arbejde sammen med ham.
Gode ven, alt muligt held i årene fremover, og stort tillykke med dagen.
På Nyborg og Omegns Racedueklubs vegne.
Verner Larsen
Per Jørgensen 70 år
Dansk Strukturdueklub sender hermed de bedste ønsker om en rigtig god dag og et stort tillykke med 70 års fødselsdag til Per Jørgensen i Ebberup.
Håber at du bliver fejret på bedste vis.
På klubbens vegne
Jane Maarup
Jens Erik Rasmussen 70 år
Den 5. juni fylder Jens Erik Rasmussen, Næstved 70 år. Jens Erik har den sidste mennealder været utrolig aktiv på raceduefronten. I Næstved Racedueklub har han været en meget effektiv sekretær. Jens Erik var den, der gennem mange år sørgede for at alle informationer kom rettidig ud til medlemmerne, ligesom han var den, der aldrig glemte, hvornår de forskellige aktiviteter skulle finde sted. Personligt var jeg som formand for Næstved klubben altid tryk ved, at Jens Erik nok skulle få tingene gjort færdige.
I min tid som DRF´s formand oplevede jeg ligeledes Jens Erik som en god ambassadør for vores hobby. Han var initiativtager til DRF´s hjemmeside. En side han stadig forvalter meget effektivt. Denne aktivitet kan ikke overvurderes.
På duefronten har Jens Erik opnået det absolut højeste man kan nå. Det er den danske tumling, og især de røde og gule skader, som han har ført til den europæiske top. Jens Erik har skabt mange internationale kontakter indenfor de danske tumlinger. Det kulminerede med den nylig afholdte Europaudstilling for danske tumlinger, som Jens Erik var idemanden bag.
Vi er mange, der skylder Jens Erik stor tak for din stor indsats for raceduerne.
De bedte hilsener på 70 års dagen
Hans Ove Christiansen
70 år i Assens den 3. juni
Fredag den 3. juni 2022 kan Per A. Jørgensen fejre denne dag.
Per er flittig udstiller og mødedeltager i vores klub, altid positiv og med godt humør, og samtidig hjælpsom ved vores lokaludstilling.
Per opdrætter Parykker og Prachener Kanik med rigtigt fine resultater.
Her fra Nyborg & Omegns Racedueklub skal der lyde et stort tillykke med dagen og gode ønsker fra fremtiden.
PKV Verner Larsen
Den 3. maj fylder Modenakubbens æresmedlem Chr. Jensen 90 år.
Kære Christian
Det er jo ikke til at forstå, – du holder dig sgu godt.
I 1979 var du én af initiativtagerne til at starte Modenaklubben. På den første generalforsamling var det helt naturligt at du blev valgt som formand. Modena-duer har altid stået dit hjerte nær. I 1948 startede du op med racen, som du siden har været en trofast opdrætter af. Jeg ved ikke om det er ret mange, der kan slå den rekord! Det er især den sorte gazzi, dem har du haft i rigtig mange år. Du har lavet mange duer igennem tiden. Er der mon nogen der kan pynte en sort gazzi så er det dig, Christian? Selv dine avlsduer pynter du!! Så det er en fornøjelse at se dit slag.
Modenaklubben har altid stået dit hjerte nær, og du har gjort mange ting for klubben. I 2009, da vi havde engelske dommere på nationalen, var det dig der var primusmotor og fik 6 dommere til Danmark. Der blev udstillet 539 Modenaer, en rekord, der bliver svær at slå.
Du var også idémager til at klubben fik en sektion Fyn. Da ungdyrs udstillingen, Duedag Fyn, så ud til aflysning p.g.a. for få tilmeldte duer, ja så kom du også på banen. Du ringede rundt til modenaopdrættere på Fyn ”Hør, jeg kan få Tommy Elton, ham fra Nationalen i 09, til at komme til Fyn og dømme. Kom nu ud af starthullerne og tilmeld jer!!” Der blev tilmeldt 70 modena-ungdyr.
Det viser hvor meget du brænder for Modenaklubben.
Kære Christian, du har været en god ven gennem mange år, jeg mindes især vores tur med toget i 2014, til Europaudstillingen i Strassburg, en fantastiske rejse. Men også alle vores snakke. Du skal vide at det er noget jeg har sat utrolig meget pris på.
Tillykke med fødselsdagen, håber at du og Kirsten må få mange gode år endnu.
På Modenaklubbens vegne
Sv. Erik Schroll
90 år i Langeskov
Den 3.05. 2022. fylder Chr. V. Jensen 90 år.
Chr. V. Jensen er mest kendt for sine Modena og specielt i sort Gazzi som har været på slaget siden 1948, (man må da håbe der har været en naturlig udskiftning undervejs). Du har udstillet i både ind og udland, med større og mindre held. Dog vil jeg sige, inden for de sidste år er de blevet kanon gode som du plejer at sige. Foreningslivet har du også deltaget flittigt i, du kommer oprindelig fra nord Sjælland, Kvistgård, hvor du var medlem af den daværende Frederiksborg Amts Dueklub og senere som formand fra 1979 til 1985. Du kom til Fyn i 1985 til Travbanen i Odense. I bosatte jer i Julagervænget med jeres flotte dueslag. For nuværende er du medlem i Nyborg og Omegns Racedueforening og Racedueforeningen Lillebælt. Du har også været formand for den forhenværende Odense og Omegns Racedueforening. Modena klubben har du selvfølgelig også været formand for fra opstart i 1979 og en årrække frem.
Dommer er du også og har dømt Modena i England og Europa og selvfølgelig på DRF´s Nationaludstilling og på flere lokaludstillinger i gennem årene.
Din anden store passion er Travheste og travløb som sagt kommer du fra Nordsjælland, Kvistgård hvor du havde Stutteriet Grønnehave, du misser ikke et Travløb på Odense Travbane og her er du kustode havde jeg nær sagt, du er guide og viser gæster rundt på travbanen og besigtige staldene, det ved jeg du hygger dig med. Det skal lige med du har haft en travhæst der hed Modena, hvad ellers.
Det er jo en hulens masse år siden du kom til Fyn, så du er næsten blevet Fynbo. Med dit rare og venlige væsen er du en person som trækker venner og bekendte til for en god sludder og en god historie selvfølgelig over en lille øl og til tider en lille bitter.
Vi dine venner ønsker dig Til Lykke med de 90 år og mange gode år med Kirsten og dine elskede Modena.
Racedueklubben Lillebælt og Nyborg og omegns Racedueklub
Verner Larsen & Ib Nielsen
4. marts 2022 – 50 år på Mors
Den 4 marts fylder knægten på Mors 50 år:
Kære Edwin du ønskes hjertelig tillykke med de 50 år, nu er det slut med at være knægt, som Søren kalder jer. Nu er du kommet i de voksnes rækker.
Vi vil takke dig for at være en god ven, kammerat. Du er en dygtig opdrætter som arbejder i de fortyndede farver, Hvor du har fået stor succes. Især er du en rigtig dygtig dommer, der er meget respekteret i Danmark Tyskland og Frankrig. Du er også personen som har hjulpet, og stadig gør med at få top dyr hjem til Danmark. Derfor kan vi takke dig for vi har så god MODENA i Danmark, på Europæisk niveau. Med dine gode sprog kundskaber, hjælper du medlemmer med tilmelding af duer til ulandet. Samt kørsel sammen med Rene. I knægte har haft mange dejlige ture til Tyskland, som i må i gang med igen hvis ellers alt vil blive normalt.
Også så dejligt at se på Facebook, at du og Marcel deler due sporten, han går rigtig meget op i det, og har succes som junior.
Også en hilsen til Marcel og Hanni
Vi vil her fra Modena klubben ønske dig en dejlig dag ind i de voksnes rækker.
PBV. Rene og Lone