Tysk Langnæbbet Tumling
OPRINDELSE
Har i lang tid været kendt som flyvetumler. Siden slutningen af det 19. Århundrede er den i Tyskland forfinet og opdrættet til den nuværende type, særlig i byerne Berlin (Skader), Braunschweig (Bärtchen – dvs. med skæg), Celle og Magdeburg (Hvidhalede og Hvidhalede-Hvidslagfjerede) såvel som Halberstadt (Ensfarvede).
HELHEDSINDTRYK
Strømliniet, høj opret, højtstående due, i alle dele harmonisk virkende. Langtrukket hoved og næb, i affekt vandret båret. De for tiden bestående forskelligheder med hensyn til figur mellem Skader og de andre tegningsarter må man endnu tage hensyn til.
RACEKENDETEGN
Hoved: Langtrukket og smalt. Fra næbspids til overhoved dannende en lige eller blødt anstigende profillinie, der når sit højdepunkt kort bag øjet og derfra afrundet går over i halsen. Langt forhoved, udfyldt til siderne, set ovenfra dråbeformet (strømliniet), uden hovedplade, kanter, tryk eller kneb. Hovedets størrelse henholdsvis længde skal passe harmonisk til halsens styrke og kroppen.
Øjne: En så klar hvid iris som muligt, og en så lille pupil som muligt. Øjenrandene smalle, af fint væv og fyrigt røde, med undtagelse af de sortnæbbede; hos dem er øjenrandene blåsorte.
Næb: Langt, lige, kraftigt ved ansats, båret vandret og gående over i forhoved uden afsats. Kødfarvet og godt blodgennemløbet. Korn tilladt hos sorte ensfarvede, hvidhalede og hvidhalede-hvidslagfjerede og hos sorte såvel som blå rosanæbbede skader. Sorte næb har storketegnede, de blågrundfarvede farveslag hos ensfarvede, hvidhalede og hvidhalede-hvidslagfjerede såvel som blå sortnæbbede skader. Næbvorterne godt tilliggende, så de ikke forstyrrer profillinien, af sart rosa væv.
Hals: Lang, elegant og tynd. Træder ikke fuldt ud af skuldrene. Uden knude. Struben fint udskåret.
Bryst: Smalt men rundt. Bæres højt. Ikke fremtrædende.
Ryg: Smal og skrånende.
Vinger: Godt lukkede, træder ikke frem foran brystet, fast tilliggende og hviler på halen uden at krydse.
Hale: Forholdsvis kort, godt lukket, dannende en skrånende linie med ryggen, men må ikke berøre underlaget.
Ben: Lange og lige, underlårene synlige. Let trykket i hælleddene. Løb og tæer ubefjerede.
Befjering: Glat og fast tilliggende.
Farveslag:
Skader: Sorte, brune, røde, gule, blå, brunfahlede, blåfahlede (tidligere perlefarvet), gulfahlede (tidligere isabelfarvede), blå sortnæbbede.
Ensfarvede: Hvide, sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blåtavlede, blåfahlede, blåfahltavlede, blåskimlede (uglefarvede), brunfahlede.
Bärtchen (med skæg): Sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blåtavlede, blåfahlede, blåfahltavlede, blåskimlede, rødfahlede, gulfahlede, isabelfarvede, sølvfarvede.
Hvidhalede og Hvidhalede-Hvidslagfjerede: Sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blåtavlede, blåskimlede.
Storketegnede.
Farve og tegning: Farverne så mættede henholdsvis rene og regelmæssige som muligt. Bånd og tavl så gennemgående og regelmæssig som muligt.
Skader: Hoved, hals, bryst, skulderfjer, ryg og hale farvet, ellers hvid. Farvesnittet på brystet vandret eller med let sving nedad; må nogenlunde berøre brystbenspidsen. Hos blå sortnæbbede er hvid ryg endnu tilladt.
Bärtchen: Hvid strube, afrundet fra den ene næbvinkel til den anden, uden at berøre øjenrandene. 7-10 hvide slagfjer. Rødfahlede med lys grundfarve og røde bånd og rød hals. Gulfahlede med helt lys grundfarve såvel som gule bånd og gul hals. Isabelfarvede gennemgående sart flødefarvede uden bånd. Sølvfarvede gennemgående sart sølvgrå uden bånd.
Hvidhalede: De 12 halefjer med over- og underdækfjer er hvide.
Hvidhalede-Hvidslagfjerede: Til hvidhaletegningen kommer 7-10 hvide slagfjer.
Storketegnede: Grundfarve hvid. Nogle farvede fjer på hoved og overhals såvel som mindst 7 farvede slagfjer henholdsvis blå gråsømmet (storketegnet), hale med farvet halebånd eller rent hvid.
Grove fejl: Plump, stærkt knoglet krop. For kort, tyk hals. Groft hoved med for kort foransigt. Wamme. Tryk. Kneb. Fladt hoved. Affladet baghoved. Nedadrettet næb eller tyndt sylnæb. Meget rødt i iris. Blege eller grove øjenrande. For korte ben. Stærk vinklet stand. Grove tegnings- eller farvefejl.
Hos Storketegnede: Båndansats. Færre end 7 i farve udløbende slagfjer. Afbrudt halebånd. Meget uren halefarve.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og -holdning – Stilling – Hoved- og næbform – Øjne – Farve og tegning.
