Tysk Gaffelhalet Trommedue
OPRINDELSE
Opdrættet i meget lang tid i Sachsen og Thüringen.
HELHEDSINDTRYK
Kraftig, lang og dybstillet due med næsten vandret holdning. Sokket, gaffelhalet og glathovedet.
RACEKENDETEGN
Hoved: Kraftigt med høj pande. Langstrakt, afrundet og glat.
Øjne: Perlefarvede. Øjenrandene smalle; lyse eller mørke afhængig af fjerfarven.
Næb: Middellangt og kraftigt. Mørkt ved sorte og blåfarvede, hornfarvet ved blåfahlede og -tavlede; kødfarvet ved hvide. Vorterne ringe udviklet og glatte.
Hals: Middellang. Kommer fuldt ud fra kroppen.
Bryst: Meget bredt, dybt båret og fremtrædende.
Ryg: Meget bred, lang og kun lidt skrånende.
Vinger: Kraftige. Brede. Med lange slagfjer. Når ikke helt halens ende. Dækker ryggen godt.
Hale: Består af mindst 16 usædvanligt lange og brede fjer. I midten delt af en gaffelåbning. Gumpkirtel mangler.
Ben: Korte med lange og tætte sokker uden huller. Fjerene er rettet ud til siden, og når bagtil de lange lårfjer.
Befjering: Lang, bred og stram.
Farveslag: Hvide, sorte, blå med sorte bånd, blå med hvide bånd, blåfahlede med mørke bånd, blåfahlede med hvide bånd, blåtavlede, lyseblå med hvide bånd, blåfahltavlede.
Farve og tegning: Alle farver rene og mættede. Blå og fahlede ikke skuflede eller skyede. Båndene rene, ikke for brede, adskilte og gennemgående. Tavltegning mest muligt regelmæssig. Lyseblå uden båndsøm; med lyse slagfjer og hale.
Grove fejl: Smal, svag eller kort krop. For højtstillet. For opret holdning. Manglende gaffelåbning. Meget rødt i iris. Grov eller rød øjenrand. Mindre end 16 halefjer. For korte eller hullede sokker. Manglende befjering af indertæer. Fuldstændig åben ryg. Meget løs fjerdragt. Meget mangelfuld farve eller tegning. Okkerfarvet bryst eller hvid ryg ved blå. Tilstedeværende gumpkirtel.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og holdning – Stilling – Haleform – Sokker – Øjenfarve – Farve