Sydtysk Smækdue

Udtale :
Gruppe : Farveduer
Specialklub : Farvedueklubben
Europastandard nr. : 440
Ringstørrelse : Glatbenede 08 og Benbefj.10

OPRINDELSE

Sydtyskland – frem for alt Würtenberg.

HELHEDSINDTRYK

Kraftig, forædlet markdueform med rundkappe og næsten vandret holdning. Glatbenet eller med tæt, middellang fodbefjering.

RACEKENDETEGN

Hoved: Temmelig bredt med hvælvet pande og bred, tæt, højtansat rundkappe, som i siderne løber ud i rosetter.
Øjne: Mørke. Øjenrandene smalle, diskrete og tilpasset farveslaget.
Næb: Middellangt. Sort hos sorte og blå, lys hornfarvet hos gule og så vidt muligt mørkt ved brune. Vorter glatte og hvidpudrede.
Hals: Middellang. Strube godt indskåret.
Bryst: Bred og godt afrundet.
Ryg: Bred over skuldrene og let skrånende.
Vinger: Lange og brede. Dækker ryggen godt.
Hale: Lang og godt lukket.
Ben: Korte. Ubefjerede eller med tæt, middellang, afrundet fodbefjering og gribbefjer.
Befjering: Godt udviklet og glat tilliggende.

Farveslag: Brune, gule, sorte og blå.

Farve og tegning: Brunt og gult rent og så mættet som muligt. De brune med halsglans. Blåt så lyst som muligt. Sort med lakrig farve. Farvet er hoved og forhals til vingebuehøjde; den øvrige fjerdragt samt rundkappen er hvid. Hos sorte og blå er en svag sømtegning på underryg og haledække tilladt.

Grove fejl: Svag krop. For højtstillet. Fjerstubbe på benene hos glatbenede. Dårlig fodbefjering ved de sokkede. Smal eller skæv kappe. Manglende eller meget mangelfulde rosetter. Meget mørkt næb ved de gule. Farvede fjer i kappen eller i baghalsen. For kort smæk. Vingesømning. Mat farve.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsstyrke – Kappe – Tegning – Farve – Øjen- og næbfarve – Fodbefjering.

Print