Sydtysk Pave

Udtale :
Gruppe : Farveduer
Specialklub : Farvedueklubben
Europastandard nr. : 435
Ringstørrelse : Glatbende 08 / Sokkede 10

OPRINDELSE

Een af de ældste farvedueracer i Sydtyskland.

HELHEDSINDTRYK

Kraftig, forædlet markdueform med rundkap. Med næsten vandret holdning. Glatbenede eller med tæt mellemlang fodbefjering.

RACEKENDETEGN

Hoved: Temmelig bredt med buet pande og fritstående, højtansat rundkappe, der afsluttes af rosetter i begge sider.
Øjne: Mørke. Øjenrandene smalle; røde hos lakfarverne, lyse til røde hos de andre farveslag; røde tilstræbes.
Næb: Middellangt. Hos røde og gule lyst (hos røde hunner er noget anløbet undernæbsfarve tilladt). Hos de andre farveslag er det kun overnæbbet som er lyst, undernæbsfarven er alt efter farveslaget sort til lys hornfarvet. Vorterne glatte og hvidpudrede.
Hals: Middellang. Struben godt indskåret.
Bryst: Godt udviklet og fremtrædende.
Ryg: Let skrående.
Vinger: Kraftige, godt tilliggende og dækker ryggen godt.
Hale: Lang og lukket.
Ben: Korte. Glatte eller med tæt, mellemlang, afrundet fodbefjering og lårfjer (gribbefjer).
Befjering: Godt udviklet og godt tilliggende.

Farveslag: Sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blå uden bånd, rimblå med sorte bånd, rimblå uden bånd, blåtavlede, mellichte med bånd, mellichte uden bånd, lærkefarvede, blåfahlede med mørke bånd, blåfahlede uden bånd, rødfahlede, gulfahlede, sorte med hvide bånd, blå med hvide bånd, sortskælvingede og blåskælvingede.

Farve og tegning: Sorte, røde og gule med regelmæssig glansfuld, mættet farve
. Ren blå uden at være for mørk eller for lys. Rimblå er en sart farve, som med frost overtrukket isblåfarve på hele kroppen. Lærkefarvede og Mellichte skal så vidt muligt leve op til farven som hos en Coburg Lærke; altså en sølvlærke. De fahlede skal have en ren, ikke skuflet vingeskjoldsfarve og de tavlede en om mulig skarp, regelmæssig tavltegning. Alle bånd skal være rene, smalle, adskilte og gennemgående. Hovedtegningen består af den hvide hovedplade, der set fra siden er afgrænset fra næbvinklen, løber igennem øjet eller dennes underkant, til kappen. En lille farvet dryp mellem næbvinklen og øjet (myg) er ønskeligt.

Grove fejl: For svag krop. For højtstillet. Smal eller skæv kappe. Manglende eller meget mangelfulde rosetter. Fjerpigge på løb og fødder hos de glatbenede. For svag fodbefjering hos de sokkede. Mangelfuld hovedtegning. Mørk øjenrand. Anløbet overnæb. Lyst undernæb hos de mørke farveslag. Hvide fjer i kilen (underhalen) eller i sokker. Mat eller uren farve.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsstørrelse – Farve – Hovedtegning – Kappe – Øjen- og næbfarve – Fodbefjering

Print