Pommersk Kroppert
OPRINDELSE
Gammel kroppertrace, der er opdrættet i Pommeren (Forpommeren og Rügen). Fofædrene er indført fra Holland.
HELHEDSINDTRYK
Meget stor og bred med stærk og massiv kropsbygning; med stolt oprejst holdning (i en vinkel på 45 til 60 grader og en længde på ca. 50 cm.) Stærkt sokket og bredstillede ben, der er placeret midt under kroppen.
RACEKENDETEGN
Hoved: Kraftigt uden alt for høj pande.
Øjne: Ved hvide og farvehalede: mørke. Ved øvrige farveslag: gule til orangerøde. Øjenrandene sarte og smalle; afpasset efter fjerfarven.
Næb: Middellangt og kraftigt; svagt hvilende på pustet. Ved hvide, farvehalede, gule og gulfahlede: kødfarvet næb. Ved øvrige farver: mørkt til sort. Næbvorter svagt udviklede.Hals: Lang. Pustet er stort og fuldt opblæst; kraftigst for oven uden taljemarkering ved brystet.
Bryst: Bredt og kraftigt uden taljemarkering.
Ryg: Bag de meget brede skuldre svagt hul og skrånende.
Vinger: Kraftige med brede fjer. Tætliggende til kroppen. Når næsten til halespidsen. Må berøre hinanden, men ikke krydse. Ved ungdyr er let krydsede vinger tilladt.
Hale: Bred og lang; dog ikke så lang, at bagpartiet bliver længere end forpartiet.
Ben: Kraftige, lange og bredstillede. Lårene med lange geierfjer. Fødderne med lange og brede fjer, så fodbefjeringen er kraftig og tæt.
Befjering: Lange og brede fjer. Kraftigt udviklet men tæt tilliggende til kroppen.
Farveslag:
Ensfarvede: hvide, sorte, blå med sorte bånd, blåtavlede.
Tigrede og brogede: Sorte, røde, gule, blå.
Månetegnede: Sorte, røde, gule, blå, blåtavlede, mørktavlede, blåfahlede, blåfahltavlede, rødfahlede, gulfahlede.
Farve og tegning: Alle farver skal være rene, regelmæssige og skarpt afgrænsede. Hos månetegnede er en halvmåneformet krotegning, der ikke må nå til øjnene, hvid. Der udover er bug, benbefjering, sokker, ryg og mindst 7 slagfjer hvide. Halen hos sorte, blå, blåtavlede og blåfahlede er farvet; ved røde, gule og gulfahlede lys. Vingerose er ikke tilladt. Ved sort og blåhalede er kun halen farvet – alt andet er hvidt. Tigrede har farvede og hvide fjer jævnt fordelt over hele kroppen. Slagfjer og halefjer er farvede. Brogede har en regelmæssig fordeling af hvide og farvede fjerpartier over hele kroppen også i slagfjer og hale.
Grove fejl: For svag eller kort krop. Kort hals. Smalt eller markeret pust (talje). Smalle skuldre. Meget åben ryg. For meget svaj i ryggen. For lave eller tætstillede ben. X-ben. For stærkt krogede haser. Lavstillet eller for høj stilling. ;Mangelfuld fod- og lårbefjering. Store tegningsfejl. Mangelfuld farve. Løst fjerlag.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk Holdning og stilling Kropslængde og bredde Pust Lår- og fodbefjering Farve Tegning Øjen- og næbfarve