Münsterländer Markdue

Udtale :
Gruppe : Farveduer
Specialklub : Farvedueklubben
Europastandard nr. : 407
Ringstørrelse : 08

OPRINDELSE

Fremavlet i Münsterland, Westfalen omkring 1970 af Markduer, Brevduer og Tyske Modenesere.

HELHEDSINDTRYK

Kraftig, forædlet markduetype med næsten vandret holdning. Glathovedet og glatbenet.

RACEKENDETEGN

Hoved: Godt hvælvet med middelhøj pande. Glat.
Øjne: Orangefarvede. Øjenrandene smalle og blågrå.
Næb: Langt, kraftigt og sort.
Hals: Middellang og kraftig. Kommer fuldt ud fra skuldrene.
Bryst: Bredt, godt afrundet og noget fremtrædende.
Ryg: Bred og kun lidt skrånende.
Vinger: Lange, brede og fast lukkede.
Hale: Lang og godt lukket.
Ben: Middellange, kraftige og ubefjerede. Sorte negle.
Befjering: Stramt tilliggende.

Farveslag: Blå uden bånd.

Farve og tegning: Lys dueblå på vingedække. Bug- og rygfarve regelmæssigt gennemgående. Hale lidt mørkere med sort bånd og lyse yderfaner på halekantfjerene. Hals med megen glans. Lukkede slagfjer; så mørke som muligt.

Grove fejl: For svag krop. Smalt bryst. Høj stilling. Fladt eller kantet hoved. For lyse øjne. Fjerstubbe på ben. Ansats til bånd. Skyet skjoldfarve. Hvid ryg.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform – Kropsstilling – Hoved – Fjerfarve – Øjne – Næbfarve.

Print