Liller Kroppert

Udtale :
Gruppe : Pustere og Kropperter
Specialklub : Kroppertklubben
Europastandard nr. : 328
Ringstørrelse : 08

OPRINDELSE

Nordfrankrig omkring byen Lille.

HELHEDSINDTRYK

Knapt middelstor (mellem Fransk Kroppert og Brünner Kroppert) slank kropdue med opret holdning og høj stand. Bagparti kortere end forparti (ca. to tredjedele for og én tredjedel bag). Ægformet pust.

RACEKENDETEGN

Hoved: Glathovedet. Langagtigt afrundet. Pande noget hvælvet.
Øjne: Rødorange; mørke ved hvide. Øjenrandene smalle; lyse til mørke alt efter fjerfarve.
Næb: Middellangt. Tyndt. Sort til lys alt efter farveslag. Vorter sarte. Hvidpudrede.
Hals: Lang. Pust ægformet, men ikke overdrevet. Bredest oventil. Bliver smallere nedefter. Må til siderne ikke rage ud over skuldrene.
Bryst: Smalt. Langt. Let fremtrædende brystben.
Ryg: Smal. Lige. Stærkt skrånende.
Vinger: Lange. Fast tilliggende til kroppen. Hviler på halen og krydser. Vingeskjoldene smalle.
Hale: Knapt middellang. Lukket. Danner med ryggen en lige, skrånende linje. Må ikke berøre underlaget.
Ben: Lange. Ikke bredtstående. Ubefjerede. Underlår fremad hvælvet. Neglefarve svarer til næbfarve.
Befjering: Fast tilliggende.

Farveslag: Hvide, sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blåfahlede med mørke bånd, rødfahlede, gulfahlede, blåskimlede.
Hvidbåndede: Sorte, blå, røde, gule, isabelfarvede.
Tigrede: Sorte, blå, røde, gule.
Scheckede: Sorte, blå, røde, gule.

Farve og tegning: Alle farver rene og glansfulde. Blåskimlede har en sart, sølvskinnende, blågrå fjerdragt med sort hale- og vingebånd. Slagfjer så mørke som muligt. Halsfjerene er lyse ved grunden og spidsen; midterdelen er mørk. Over den forreste del af det mørke parti ligger en grønglans. De lyse spidser giver den ønskede skimmelfarve, som ved opblæst kro og den derved synlige midterste del af fjerene giver en stænk eller plettegning. Hovedfarve som kropsfarve. Isabel i sart farve, men kun så lys, at de hvide bånd er tydeligt synlige. Væsentlig er den regelmæssige fordeling af farven over hele kroppen inklusive slagfjer og hale. Alle bånd skal være rene, lange og smalle og så godt adskilte som muligt. Tigrede har på farvet grund hvide fjer så regelmæssigt fordelt som muligt (ca. 2/3 til 1/3). Slagfjer og hale må være farvet. Scheckede med så vidt muligt regelmæssigt fordelt  hvide fjer i fjerdragten inklusive svingfjer og hale.

Grove fejl: Plump, for stor eller for lille krop. For lidt opret holdning. For dyb eller for bred stand. Ikke fremadhvælvede lår. For svagt, for stort eller for rundt pust. Manglende vingekrydsning. For bred eller for lang hale der berører underlaget. Fjerstubbe på benene. For rundt eller for fladt hoved. Rød eller gul øjenrand. Siv eller matte farver. Grove tegningsfejl.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Holdning og stand – Pust – Lårform – Vingeholdning – Hoved, øjen- og næbfarve – Farve og tegning.

Print