
Lausitzer Purzler
OPRINDELSE
Oberlausitz og tilgrænsende områder. Tumling med gode flyveegenskaber.
HELHEDSINDTRYK
Lille, relativ kort, kompakt figur. Middelhøj stand. Let skrånende holdning.
RACEKENDETEGN
Hoved: Godt afrundet. Middelstort med stærkt anstigende, bred pande. Godt udfyldt i siderne. Højeste punkt foran øjnene. Går regelmæssigt over i nakkelinjen.
Øjne: Perleøje. Lette ændringer i iris tilladt. Smal og glat øjenrand. Ved sorte og blå er øjenrandene mørke; lyse ved røde og gule.
Næb: Knapt middellangt. Mørkt til sort ved sorte og blå. Lyst ved røde og gule. Små, hvidpudrede næbvorter.
Hals: Middellang og kraftig. Kommer bredt ud fra skuldrene og bliver kun en smule tyndere opefter.
Bryst: Bredt og fyldig. Godt afrundet. Bæres let løftet.
Ryg: Let skrånende. Bred. Bliver smallere bagud.
Vinger: Bredt afrundet vingeskjold med brede, faste fjer. Hviler på halen. Dækker ryggen godt.
Hale: Danner en linje med ryggen. Relativ kort og lukket. Stramme kilefjer.
Ben: Middellange og ubefjerede.
Befjering: Lukket. Fast tilliggende med brede fjer.
Farveslag:
Skadetegnede: Sorte, blå, røde, gule.
Farve og tegning: Alle farver mættede og rene. Hoved, hals, bryst, skulderfjer, ryg og hale er farvet, ellers hvid. Farvesnittet på brystet er vandret eller let nedadbuet. Snittet er næsten nede ved lårene.
Grove fejl: For stor eller smal krop. Langt bagparti. Løst vingeanlæg. Manglende rygdækning. Høj stand. Lang, tynd hals. Manglende næb-pande-vinkel. Flad eller smal pande. Langt næb. Stærkt uren iris. Grove øjenrande. Røde eller lyse øjenrande ved sorte og blå. Uren næbfarve ved røde og gule. Urene eller matte farver. Grove tegningsfejl; især hvid ryg. Smalle fjer og løs fjerdragt.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og holdning – Hoved – Næb – Øjne og øjenrande – Farve og tegning.