Königsberger Reinauge

Udtale : Kønigsberger Rajn-auge
Gruppe : Tumlinger
Specialklub : Udenlandske Tumlinger
Europastandard nr. : 906
Ringstørrelse : Glatbenede 07 og Benebefj.08

OPRINDELSE

Øst- og Vestpreussen. Opdrættere i Königsberg- og i Weichelområdet har gjort en særlig stor indsats for dens forædling.

HELHEDSINDTRYK

Temmelig lille, kort, lavtstillet og yndefuld due med rundt hoved og kort næb.

RACEKENDETEGN

Hoved: Rundt og tykt med bred, høj pande uden forhoved. Glathovedet eller rundkappet.
Øjne: Rene perlefarvede. Øjenrandene flade og blege til blegrøde.
Næb: Næsten kort, tykt og stumpt; også undernæbbet. Beskriver en stump vinkel med panden. Lyst kødfarvet. Næbvorterne godt udviklede.
Hals: Slank og smukt buet. Ikke zitterhals.
Bryst: Bredt, godt afrundet og fremtrædende.
Ryg: Kort og så bred som muligt over skuldrene.
Vinger: Korte og hvilende på halen.
Hale: Kort og lukket.
Ben: Korte, ubefjerede eller strømpede.
Befjering: Så kort som muligt, dog godt udviklet.

Farveslag: Hvide.

Farve og tegning: Kun ensfarvede hvide. På halsen skinner fjerene med en perlemorsagtig glans.

Grove fejl: Forhoved (næse). Smal pande. Fladt hoved. Langt tyndt næb. Rødsprængte øjne. Højtstillet. Slæbende vinger. Meget lang krop.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Hovedrunding og -bredde – Næb – Øjenfarve – Kropsform og -holdning.

Print