Hollandsk Kroppert

Udtale :
Gruppe : Pustere og Kropperter
Specialklub : Kroppertklubben
Europastandard nr. : 302
Ringstørrelse : 12

OPRINDELSE

Holland. I nær familie med Pommerske kropperter og Genter kropperter. Blev allerede beskrevet af Aldrovandi i år 1600.

HELHEDSINDTRYK

Meget stor, dybtstillet kroppert med næsten vandret holdning og en usædvanlig skulderbredde. For- og bagparti lige lange.

RACEKENDETEGN

Hoved: Langligt afrundet. Glathovedet. Noget høj pande.
Øjne: Orangerøde; også ved hvide. Øjenrandene smalle; alt efter farveslag fra lys kødfarvet til mørkt.
Næb: Middellangt. Lyst ved hvide, sort ved ensfarvede sorte, blå og blåskimlede; også ved sorte og blå hjertetegnede såvel som sorttigrede. Lyst til mørkt hornfarvet ved de andre farver alt efter fjerfarve. Vorter sarte og glatte.
Hals: Meget lang. Pustet stærkt udviklet, båret bredt og frit; går uden taljedannelse over i bryst, ryg og skuldre.
Bryst: Bredt, dybt og kødfuldt med langt brystben.
Ryg: Meget bred. Flad. Kun en smule skrånende.
Vinger: Brede. Godt lukkede. Må ikke berøre underlaget. Danner en lige linje med ryggen.
Hale: Lang og bred uden at berøre jorden. Bagpartiet skal passe harmonisk til forpartiet.
Ben: Middellange. Lårleddet stærkt vinklet, hvorved den racetypiske stilling opstår. Bred stand. De godt udviklede, lukkede, godt overbyggede og forfra afrundede sokker er rettet til siden og slutter sig til de yppige gribbefjer.
Befjering: Meget yppig og bredfjeret. Glat tilliggende

Farveslag:
Ensfarvede: Hvide, sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blåskimlede, blåfahlede, rødfahlede og gulfahlede.
Med hjertetegning: Sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blåfahlede, rødfahlede og gulfahlede.
Tigrede: Sorte, røde og gule.
Scheckede: Sorte, røde og gule.

Farve og tegning: Alle farver rene og mættede. Blåskimlede har mørke bånd. Hvidt er ved hjertetegnede et halvmåneformet bånd (hjerte) på kroen, det må ikke nå til øjnene og ikke løbe om i baghalsen; underbryst, bug, sokker gribbefjer og mindst 7 slagfjer. De sorte og blåfarvede hjertetegnede har gennemfarvet hale; røde og gule hjertetegnede har lys hale. De tigrede har en så regelmæssig tegning som muligt; slagfjer, hale og sokker må være farvet. De scheckede har en så regelmæssigt fordelt tegning som muligt, også i slag, hale og sokker.

Grove fejl: Lille eller smal krop. Høj stand. For opret holdning. Ringe eller aftagende pust. Mangelfuld fodbefjering. Vingerose ved hjertetegnede. Mangelfuld farve eller tegning.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Størrelse – Holdning og stand – Fodbefjering – Farve og tegning.

Print