
Hamburger Tumling
OPRINDELSE
Gammel Hamborg race.
HELHEDSINDTRYK
Sirlig sammentrængt og rundhovedet due, næsten kortnæbbet og med eller uden rundkappe. Graciøs og livlig.
RACEKENDETEGN
Hoved: Bredt og godt rundet med hvælvet pande. Enten glathovedet eller med tætliggende rundkappe og godt udviklede rosetter.
Øjne: Perlefarvede. Øjenrandene forholdsmæssigt brede, af fin struktur og blege til blegrødlige.
Næb: Næsten kortnæbbet, bredt ansat og godt nedadrettet, stumpt og sluttet. Næbfarven er hudfarvet; ved blå og blåfahlede tillades mørkere næb. Næbvorterne er sarte.
Hals: Sammentrængt og noget bagudbøjet.
Bryst: Bredt, fremtrædende og af rundet.
Ryg: Temmelig kort og noget skrånende bagud.
Vinger: Tæt liggende til kroppen og hviler på halen.
Hale: Mådeholdent lang og lukket.
Ben: Korte med ubefjerede løb.
Befjering: Godt udviklet med brede, men ikke langfanede fjer.
Farveslag:
Skadetegnede: Sorte, røde, gule, blå, blåfahlede, gulfahlede.
Halede: Sorte, røde, gule, blå, blåfahlede.
Ensfarvede: Hvide.
Hvidhalede: Sorte, røde, gule, blå, blåfahlede, gulfahlede, blåtavlede.
Hvidslagfjerede-Hvidhalede: Sorte, røde, gule, blå, blåfahlede, gulfahlede.
Farve og tegning:
Skadetegnede: Alle farver mættede. Blå, blåfahlede og gulfahlede uden mørk schattering (skygger) på halsen. Fuldkommen skadetegning. Hjertet ikke for bredt og ikke for smalt. Skarp afgrænset tegning, også på brystet og ved halen.
Halede: Hvid krop. Kun halen skal være intensivt farvet og skarpt afgrænset både oven på og neden under.
Ensfarvede: Befjering ren hvid.
Hvidhalede: Alle farver mættede. Blå, blåfahlede og gulfahlede uden skygger på halsen. Kroppen er farvet til halen, der med haledække og kile skal være ren hvid.
Hvidslagfjerede-hvidhalede: Alle farver mættede. Blå, blåfahlede og gulfahlede uden skygger på halsen. 6-10 hvide slagfjer. Fingerfjerene ønskes farvede. Halen er som ved hvidhalede ren hvid.
Grove fejl: Grov eller for lang krop. Kantet hoved. For langt næb. Røde øjenrande. Anløbet næb ved hvide og halede. Urene farver. Mangelfulde bånd og store tegningsfejl. Ved Hvidslagfjerede-Hvidhalede: Mindre end 6 og mere end 10 hvide slagfjer samt mere end to hvide slagfjer til forskel
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk Hoved Næb Form Øjne og evt. kappe Farve og tegning.