Frankisk Trommedue

Hoved: Kraftigt, bredt og fladt med temmelig flad pande. Fjerrig, bred, opretstående kappe uden huller, der slutter i siderne uden rosetter. Kappens bageste fjer skal også være faste og samlede. Skilning tilstræbes. De forreste kappefjer bliver holdt oppe af issefjerene (ikke hul, ikke muslingekappe). Næbdusken fjerrig og oval, så vidt muligt lukket hele vejen rundt; skal dække vorterne godt; den forreste del berører næbbet. Underbygning påkrævet for at sikre synsfrihed.
Øjne: Mørke ved hvide, ærtegule, skadetegnede og gedechte. Alle andre farveslag har orange øjne. Randene er smalle og lyse eller mørke tilpasset hovedfarven.
Næb: Middellangt. Mørkt til sort ved mørke farveslag; hornfarvet ved mellichte, lærketegnede, blåfahlede og blåfahltavlede, skadetegnede og gedechte. Ved røde tillades anløbet næb. Anløbet undernæb tillades ved mørktfarvede skadetegnede og gedechte.
Hals: Kort og kraftig.
Bryst: Bredt og fremtrædende.
Ryg: Bred og noget skrånende.
Vinger: Kraftige og brede. Når ikke helt halens ende. Skal dække ryggen godt.
Hale: Med brede fjer. Kun lidt længere end slagfjerene. Glider blødt over, som en fortsættelse, i ryggens skrånende vinkel.
Ben: Glatbenede og temmelig korte. Lårene så vidt muligt skjulte.
Befjering: Godt udviklet. Tilliggende men ikke for stramt.

Farveslag: Hvide, sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blå uden bånd, blåtavlede, blåfahlede med mørke bånd, blåfahlede uden bånd, rødfahlede, gulfahlede, blåfahltavlede, rødfahltavlede, gulfahltavlede, mellichte med mørke bånd, mellichte uden bånd, lærketegnede, ærtegule, blåskimlede med sorte bånd.
Muselhovede med eller uden vingerose: Sorte, røde, gule, blå.
Tigrede og Scheckede: Sorte, røde, gule, blå.
Hvidvingede: Sorte, røde, gule.
Ganzeltegnede og gedechte: Sorte, blå, røde, gule, blåtavlede, mellichte, blåfahltavlede.

Farve og tegning: Lakfarverne mættede. Blå, fahlede og mellichte rene; ikke skyede eller skuflede. Båndene rene og ikke for brede eller sammenløbne. Tavlede og lærketegnede med mest mulig regelmæssig og skarp vingetegning. Mellichte og lærketegnede med okkerfarvet bryst, der strækker sig mod hoved og bug. Ærtegule har lysende hoved-, bryst- og båndfarve; det hvide hoved går blødt over i den gule halsfarve. Vingeskjold, bug og hale er elfenbensfarvede. Ved hunner tillades en let gråtone på bug og bryst.
Muselhovede: Hoved-fjerene er isprængt hvide fjer. Vingerosen (hvis denne forefindes) består af 5-10 hvide fjer ved vingeknoen.
Tigrede: Ved tigrede er de yderste 7 slagfjer og halen farvet. Brystet er farvet eller kan være tegnet.
Scheckede viser på hvid grund en regelmæssig, ikke pletvis, tegning. Hale og slagfjer kan også være helt hvide. Dyr med kun enkelte hvide eller farvede fjer gælder hverken som tigrede eller scheckede.
Hvidvingede: Vingeskjoldene er hvide. Mindst de 7 yderste slagfjer og hele den yderste fjerdrag er farvet. Ved ungdyr er et let farvegennemslag på skjoldet tilladt.
Ganzeltegnede: Farvet er kappe, baghals, skuldre, bryst, hale med dække og kile. På begge sider af hovedet er en plet under øjnene. Hvidt er hoved, forhals, vinger, underbryst og ryg.
Gedechte: Gedechte har farvet vingeskjold. De 8-14 yderste slagfjer, hhv. hånd- og armsvingfjer er hvide; ellers er tegningen som ved de ganzeltegnede. En hvid vingebue er tilladt. Tegningen ved de gedechte og genzeltegnede må bedømmes med forståelse.

Grove fejl: Svag, højtstillet krop. For lang og slank hals. For lang krop. Åben ryg. Sabelformede slagfjer. Smalt eller stærkt hvælvet hoved. Smal, skæv, hullet eller for dybtsiddende kappe. Stærkt udprægede ørerosetter. Stødnæbdusk eller hængenellike. Indskrænket synsfrihed. Befjerede ben. For løs kappe og baghalsfjer. Grove farve- og tegningsfejl som forkert rygfarve ved ensfarvede.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Form, stilling og holdning – Hovedstruktur – Farve og tegning