EE Steinheimer Bagadet

Udtale :
Gruppe : VORTEDUER
Specialklub : VORTEDUEKLUBBEN
Europastandard nr. : 108
Ringstørrelse : 09

OPRINDELSE

Fra orienten. Fremavlet i det udseende den har idag i Hessen og det sydligste Mainområde til Odenwald, men særligt omkring byen Steinheim am Main er den gennemavlet.

HELHEDSINDTRYK

Stor, kraftig strakt due med fyldigt bryst, med næsten vandret båret kropsholdning med mellemhøj stilling.

RACEKENDETEGN

Hoved: Smalt. Løbende i en fin bue fra næbrod til baghoved, uden fladhed eller meget nakke.
Øjne: Orangefarvede til rubinrøde; ved hvide mørke øjne, ved scheckede mørke eller orangefarvede til rubinrøde. Øjenrandene fine og livligt røde i to kredsrunde regelmæssige ringe.
Næb: Langt, kraftigt Bagadetnæb, som ikke løber i forlængelse af hovedet, men derimod danner en tydelig vinkel. Lys hornfarvet; hos sorte, blå, lærkefarvede og sorttigrede er mørkt anløbet næb tilladt. Vorterne er lange, glatte, V-formede og hvidpudrede.
Hals: Mellemlang. Uden bagadetknude. Struben godt indskåret.
Bryst: Bredt og kraftigt fremtrædende.
Ryg: Lang og let skrånende.
Vinger: Liggende let til kroppen, og ved enden berører halen og dækker ryggen.
Hale: Danner en linie med ryggen og lidt længere end slagfjerene, men må ikke røre underlaget. Halen skal være lukket.
Ben: Middelhøje og glatte
Befjering: Glat og tætliggende til kroppen.

Farveslag: Hvide, sorte, røde, gule, blå med bånd, blå uden bånd, blåfahlede med bånd, blåfahlede uden bånd, rødfahlede, gulfahlede, blåtavlede, rødfahltavlede og gulfahltavlede, lærketavlede. Tigrede og scheckede i sorte, røde, gule og blå.

Farve og tegning: Farverne skal være glinsende og regelmæssigt intensive uden siv i slagfjer og hale. Ved sorte skal der være grønglans. Ved blå sart ren farve med mørke slagfjer. Fahlede sart melfarvede uden at være skuflet, og med samme hovedfarve; brystet gult til okkerfarvet. Båndene smalle, gennemgående, godt adskilte og af ensartet farve. Ved blåfahltavlede er farven skifergrå med regelmæssig lille mørkegrå tavltegning. Brystet okkerfarvet. Tavledes tegning skal være regelmæssigt fordelt. En regelmæssig tegning hos scheckede og tigrede er at foretrække, og en regelmæssig fordeling af hvide og farvede fjer over hele kroppen. Duer med kun få hvide eller farvede fjer gælder ikke som scheckede. Tigrede skal have farvede hale- og slagfjer.

Grove fejl: For sart eller for lille figur. Tykt, groft hoved. Meget baghoved. Fladt hoved. Manglende pandeansats (vinkel). For grove vorter. Wamme. Smalle eller blege øjenrande. Tyndt, kort eller buet næb. Helt sort næb. For kort eller for lang hals. Bagadetknude. For høj benstilling. Fjer på løb. Frisering. Grove farve- og tegningsfejl.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og –holdning – Hoved og næb – Øjenrande – Øjenfarve – Farve og tegning.

Print