EE Carrier
OPRINDELSE
Ældgammel duerace fra Asien og Nordafrika. For flere hundrede år siden indført til England, hvor den blev forædlet til den nuværende raceform.
HELHEDSINDTRYK
Stor, muskuløs, svagt befjeret, høj og opretstående holdning. Påfaldende udviklede øjenrande og næbvorter.
RACEKENDETEGN
Hoved: Smalt med flad isse og afrundet baghoved. Vandret hoved- og næbstilling. Hovedlængde (fra næbspids til midten af øjet) 50-55 mm.
Øjne: Fyrigt og intelligent udtryk. Røde over i det orange. Hos brune og brunfahlede lysere. Hos hvide mørke. Hos brogede mørke eller røde over i det orangefarvede. Udvendige øjenrandene runde. Indvendige tilstræbes firkantede på højkant (rhombeformet), Fladt tilsluttende, med blød hud, tørpudeagtigt. Hos flerårige dyr tredobbelte og går kun lidt op over panden.
Næb: Langt, lige, kraftig og lukket; begge halvdele lige stærke; med stump spids. Bør holdes vandret. Farven lys. Hos sorte er mørk næbspids eller mørk næbryg tilladt. Hos blå eller blåbrogede er mørkt næb tilladt. Næbvorterne hos flerårige dyr ligner i form og struktur en ensartet valnøddekærne, hvor undervorten vil udgøre 1/3 til 1/4. Det højeste punkt for overvorten skal mest muligt ligge i midten. Vorterne skal være faste i opbygningen, blød i huden og hvidpudrede. Næbåbningen skal være fri. Er fuldstændig udviklet på tre år. Vorten må om muligt ikke vokse sammen med øjenrandene.
Hals: Lang, tynd og yndefuld. Godt indskåret. Lodret holdning uden bagadetknæk.
Bryst: Middel bredde. Lidt fremtrædende brystben.
Ryg: Lang, flad eller kun lidt hul. Stærkt skrånende.
Vinger: Kraftige. Slagfjerene skal være lange og rører hinanden, men de krydser ikke. Ryggen godt dækket. Vingeknoer fremtrædende.
Hale: Lang, godt lukket og fortsætter i ryggens skrånende linie. Den skal bæres klart over jorden.
Ben: Kraftige, lange, glatte og baret at stærke, godt spredte tæer.
Befjering: Tæt og fast liggende.
Farveslag: Sorte, dunfarvede, blåtavlede, blå, blåfahlede, brune, brunfahlede, røde, rødfahlede, gule, gulfahlede og hvide. Brogede i alle farver.
Farve og tegning: Man tilstræber dybe og rene farver, dog bliver der ikke stillet særligt høje krav til farve og tegning, og for de brogedes vedkommende heller ingen krav til farvefordelingen. Tilknytningen til det karakteristiske farveslag må i alle tilfælde være klart tydelig. Enkelte farvede eller hvide fjer hos de brogede dyr er ikke tilstrækkeligt.
Grove fejl: Flad holdning. Dyb stilling. For kort og tyk hals. Strubesæk (wamme). Fjer på løb og tæer. Rindende, røde eller svampede øjenrande. Uregelmæssige, meget grove vorter. Langsrillede næbvorter. For små eller for store næbvorter. Helt manglende undervorter hos ældre dyr. Nedadvendt, tyndt, spidst eller åbent næb.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Figur og holdning – Næbbygning og næbvorter – Øjenrande og øjenfarve – Fjerstruktur og farve
