EE Carneau

Udtale : (UDTALES: KA-NØ)
Gruppe : FORMDUER
Specialklub : KÆMPEDUEKLUBBEN
Europastandard nr. : 007
Ringstørrelse : 09

OPRINDELSE

Nordfrankrig og det sydlige Belgien. Frankrig er standardførende.

HELHEDSINDTRYK

En middelstor, kompakt due: velproportioneret og elegant med en let skrånende holdning. Længde fra næbspids til halespids 37 – 39 cm. I buret skal den vise en længde fra bryst til halespids på 27 cm. Vægt: 600 – 675 g.

RACEKENDETEGN

Hoved: Middelstort, det skal vise en cirkellinje fra næbvorternes base til nakken.
Øjne: Pupillen sort, Iris som to koncentriske cirkler, den inderste gul, den yderste rød.
Øjnerand: Lys og smal, maksimal 2 mm bred.
Næb: Spinkelt, 3 cm langt og lyst kødfarvet med glatte, hvidpudrede næbvorter.
Hals: Middellang, konisk. Bredt ansat men den bliver smal op mod hovedet.
Bryst: Afrundet,udpræget bredt og dybt.
Ryg: Bred og let faldende.
Vinger: Skal ligge godt til og dække ryggen uden at krydse. Slutter 3 cm fra halespidsen.
Hale: Godt lukket, den skal fortsætte ryggens linje.
Ben: Ubefjerede, spredte og relativt korte, med kraftige tæer, røde med lyse negle.
Fjerdragt: Ret stram.

Farveslag/Varianter: Røde, gule og hvide, røde og gule med vingeroset og hvid underryg, røde og gule med vingeroset, røde og gule med hvid underryg.

Farve og tegning: Grundfarven skal være ensartet, mættet og lysende. Vingerosetten består af op til 20 hvide fjer regelmæssigt fordelt på skjoldet. Hvid underryg i ryggens bredde, med en længde på 3 – 4 cm.

Grove fejl: For lang og smal krop, for høj eller vandret stilling. Manglende bredde og brystfylde. Fladt og langt hoved, farvet næb, grove næbvorter, manglende trefarve af øjet. Manglende farvepigment i fjerdragten.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk, form, holdning og masse, farve, hoved med næb, øjne og pupiller.

 

Supplement til europastandarden: Franske prioriteter.

Helhedsindtryk, form, masse   40 p
Farve og tegning.                      40 p
Hoved og næb                           10 p
Øjne og pupiller                        10 p
Total                                          100 p

Print