Bremer Tumling
OPRINDELSE
Opdrættet i Bremen og omegn. Fra gammel tid opdrættet til flyvesport, som soloflyver. Indført til Danmark ca. 1960.
HELHEDSINDTRYK
Kraftig, strakt krop med vandret underlinie og dyb stilling skal fremhæve den kraftige flyvertype.
RACEKENDETEGN
Hoved: Forholdsmæssigt stort, med høj buet pande og godt afrundet baghoved, som går i en svunget bue over i nakken.
Øjne: Store, livlige og sidder midt i hovedet. Omkring pupillen løber en lys til hvid ring; den øvrige iris er tegl- til kirsebærrød. Øjenrande brede, glatte og creme eller lys kødfarvede.
Næb: Middellangt. Ansat i en stump vinkel til panden, idet forlængede næbsnit går gennem øjnene. Lys kødfarvet med korn på overnæbbets spids, som passer til fjerfarven (undtagen hvide). Vorter små og glatte.
Hals: Meget kraftig. Træder bredt ud fra skuldrene, og bliver kun lidt tyndere mod hovedet. Wamme kun lidt antydet.
Bryst: Meget bredt og godt rundt.
Ryg: Let affaldende. En smule hul.
Vinger: Godt tilliggende, brede og hvilende på siden af halen.
Hale: Lang og bred, med så brede fjerfaner som muligt.
Ben: Korte, kraftige og ubefjerede.
Befjering: Godt udviklet. Bred og tæt tilliggende.
Farveslag:
Ensfarvede: Hvide, sorte, blå med sorte bånd, brune, blåfahlede, brunfahlede.
Hvidslagfjerede: Sorte, blå med sorte bånd, brune, blåfahlede, brunfahlede.
Hvidslagfjerede med skæg: Sorte, blå med sorte bånd, brune, blåfahlede, brunfahlede.
Hvidslagfjerede-Hvidhalede: Sorte, blå med sorte bånd, brune.
Scheckede: Sorte, blå, brune.
Farve og tegning: Ensfarvede skal om muligt være gennemfarvet. Fahlede skal have bånd. Hvidslagfjerede har mindst 5 hvide slagfjer. Hvidt i kile tilladt. De skæggede skal fremstå uden skarp afgrænsning. Ved de hvidslagfjerede-hvidhalede er der mindst 5 hvide slagfjer; ligeså er hale med dække og kile hvid. Scheckede har uregelmæssig schecket tegning med hvid eller farvet grundfarve; imidlertid er kun få hvide eller farvede fjer ikke nok.
Grove fejl: Lille og smal krop. Opret holdning. Smalt og kantet hoved. For tyndt næb. For tynd hals. For høj stand. Hængevinger. Meget mangelfuld form og tegning.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform – Holdning – Hoved – Øjne – Næb – Form og tegning.