Amsterdamer Skægtumling

Hoved: Middelstort og afrundet med betonet pande. Glathovedet.
Øjne: Perlefarvede. Smalle rande; alt efter farveslag lys til mørk.
Næb: Knapt middellangt, kraftigt og let sænket. Overnæbbet sort hos de sorte, mørkt hos blåfarvede og hornfarvet hos de andre; undernæbbet er altid lyst. Vorterne glatte.
Hals: Middellang, kommende fuldt ud fra kroppen og bliver noget tyndere op mod hovedet.
Bryst: Bredt, fyldigt, godt afrundet og lidt hævet.
Ryg: Bred over skuldrene og bliver smallere bagud. Let skrånende.
Vinger: Må ikke ligge for fast til kroppen. Lukkede, dækkende ryggen godt og når ikke helt ud til halespidsen.
Hale: Smal, lukket og danner med ryggen en let skrånende, lige linie.
Ben: Middellange og ubefjerede. Neglefarve uden betydning.
Befjering: Glat og stramt tilliggende.

Farveslag: Sorte, dunfarvede, blå med sorte bånd, dominate røde, dominante gule, rødfahlede, gulfahlede, blåfahlede, blåtavlede, blåfahltavlede.

Farve og tegning: Alle farver intensive og rene. De blå og fahlede med så ren, ikke skyet, skjoldfarve som muligt, og intensivt farvede og rene bånd. De tavlede med så regelmæssig og skarp vingetegning som muligt. Syv til ti slagfjer er hvide, ligeledes hale med dække og kile og et middelstort skæg, der strækker sig fra struben til ca. i højde med den bagerste øjenrand, men som dog helst ikke må berøre denne. Lidt hvidt ved lår tilladt; ligeledes en lille “myg” (lidt hvidt, der stikker op mod øjet). Den øvrige fjerdragt er farvet, også fingerfjerene.

Grove fejl: For grov eller for lille krop. For stærk opret holdning. Flad pande eller isse. For kort, langt eller tyndt næb. Meget rødt i iris. Grove eller røde øjenrande. Anden overnæbsfarve. Anløbent undernæb. Færre end syv og flere end ti hvide slagfjer. Mere end i alt to hvide eller manglende fingerfjer. Stærkt afvigende tegningsracekendetegn. Meget uren farve.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform- og holdning – Hoved – Næb – Øjenfarve – Tegning – Farve.