Wiggertaler Farvehalet

OPRINDELSE

Fremavlet i midten det 20. århundrede i Nedre-Wiggertal af Sydtysk Mohrenkopf, Sydtysk Snipdue og forskellige krydsningsdyr.

HELHEDSINDTRYK

Strømlinet og elegant. Fremstår som en temperamentsfuld, flyveglad markdue. Altid spidskappet.

RACEKENDETEGN

Hoved: Fint, let trukket, stejlt anstigende pande, med højt ansat spidskappe. Fjerene danner fra baghalsen til kappespidsen en skarp kam.
Øjne: Mørkebrune. Øjenrandene sarte og smalle; blege til let rødlige.
Næb: Middellangt og slankt. Næbsnittets forlængelse løber gennem øjets nederste del. Lyst. Vorter skal være fine.
Hals: Middellang og slank. Struben godt indskåret.
Bryst: Mådeholdent bredt. Godt afrundet.
Ryg: Let skrånende.
Vinger: Godt lukkede. Dækkende ryggen godt.
Hale: Forholdsvis lang. Godt lukket. Dannende en lige linie med ryggen.
Ben: Middellange og ubefjerede.
Befjering: Glat tilliggende.Farveslag: Sorte, blå, røde og gule.

Farve og tegning: Grundfarve rent hvid. Hale med haledække og kile intensivt farvet, lige afgrænsning af farven på underryg og ved gat.. De sorte, røde og gule med gennemfarvet yderfane på halekantfjerene. Blå med godt markeret halebånd.

Grove fejl: Svag krop. Flad pande. Dybtsiddende, skæv eller åben kappe. Knæk i kam. Grove tegningsfejl. Uren halefarve eller siv i halefarve. Uren næbfarve.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Form og holdning – Farve – Tegning – Spidskappe – Næb- og øjenfarve.