
Vogtländer Trommedue
OPRINDELSE
Opstået ved krydsning ad Næbdusk Trommere og munketegnede farveduer i Sachsens sydvestlige del Vogtland.
HELHEDSINDTRYK
Kraftig due med næsten vandret holdning. Udpræget næbdusk, Stærke sokker og så fri en stilling, at de godt udviklede sokker og gribbefjer er synlige. Halsen er som ved den Tyske Dobbeltkappede Trommedue.
RACEKENDETEGN
Hoved: Som ved Næbdusk Trommeduer. Næbdusken er fjerrig, oval og så vidt muligt lukket hele vejen rundt. Den større, forreste del dækker næbvorterne. Underbygning er påkrævet, for at sikre synsfrihed.
Øjne: Mørke. Randene er smalle og lyse.
Næb: Middellangt og lyst.
Hals: Forholdsvis lang. Træder fuld frem fra kroppen, og bliver smallere mod hovedet. Struben indskåret.
Bryst: Dybt båret, bredt og fremtrædende.
Ryg: Bred, lang og let skrånende mod halen.
Vinger: Kraftige og brede. Når ikke helt ud til halens ende. Skal dække ryggen godt.
Hale: Lang med brede fjer.
Ben: Korte med lange og tætte sokker uden huller. De godt overbyggede og afrundede sokker er rettet til siden, og når bagtil de lange gribbefjer.
Befjering: Godt udviklet, bred og stram.
Farveslag: Sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blå uden bånd, blåfahlede med mørke bånd, blåfahlede uden bånd, blåtavlede, blåfahltavlede, rødfahlede, gulfahlede, rødfahltavlede, gulfahltavlede, ærtegule.
Farve og tegning: Sorte er lakfarvede. Røde og gule er mest muligt mættede og rene. Blå rene; ikke skuflede eller skyede. Fahlede med mest mulig rent vingeskjold; tillades let skyet, især hvis halebåndet er udpræget tydeligt. Båndene rene og ikke for brede, adskilte og gennemgående. Tavlede med regelmæssig og skarp tegning. Ærtegule har lysende gul hals-, bryst- og båndfarve. Hale, ryg og bug er elfenbensfarvet. Vingeskjoldet så vidt muligt rent elfenbensfarvet; dog tillades et let skyet vingeskjold; især ved udpræget halebånd. Ved hunner er en let gråtone på bryst og bug tilladt. Hvidt er hovedet og indtil ½ cm under øjnene. Op mod ørene ønskes et lille farvet fremspring. 6-10 slagfjer og sokkerne er ligeledes hvide. Den øvrige fjerdragt er farvet. Der tillades noget hvidt ved anus. Kilen er farvet. Bortset fra sorte har alle farveslag et tydeligt halebånd, der ved røde og gule er hvidt; sort ved blåfarvede og mørkt ved blåfahlede. Ved rødfahlede, gulfahlede, disses tavlede samt ærtegule har halebåndet samme farve som grundfarven.
Grove fejl: Svag krop. Opret holdning. Højtstillet. For tyk eller kort hals. Delt, skæv eller fjerfattig næbdusk. Manglende synsfrihed. Hængenellike. Stødnæbdusk. Sabelformede slagfjer. Meget åben ryg. Løs fjerdragt. For korte eller hullede sokker. Manglende befjering af indertæer. Anløbet næb. Meget mangelfuld farve, bånd eller tavl. Dårlig hovedtegning. Mindre end 6 eller flere end 10 hvide slagfjer. Hvide halefjer. Påfaldende hvid ryg eller bug. Manglende halebånd. Udpræget tredjebånd. Stærk blåtone på bryst eller bug hos ærtegule; især ved hanner.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og holdning – Stilling – Næbdusk – Sokker – Tegning – Farve – Øjen- og næbfarve