
Tysk Skønhedsbrevdue
OPRINDELSE
Ved hensigtsmæssig udvælgelse af smukke brevduer og beslægtede racer, er racen skabt i Tyskland i begyndelsen af det 20. århundrede.
HELHEDSINDTRYK
Livlig, avls- og flyveglad fremtoning. Kort, kraftig form. Kileformet, næsten vandret båret krop, hvis dele gennem fint flydende linjer forbindes til en harmonisk helhed.
RACEKENDETEGN
Hoved: Bredt over øjenene. Bliver kileformet tyndere mod næbspidsen. Næb og pande danner en ubrudt, svag buelinje med det højeste punkt over øjnene og går i en god runding over i halsen. Den fint trukne profil må ikke være for krum.
Øjne: Store, lidt fremtrædende og meget udtryksfulde med intensive rubinrøde iris. Hvide har mørke øjne. De scheckede har alt efter scheckningsgraden mørke eller rubinrøde øjne. Øjenrandene skal være smalle, sarte og kredsformede. De skal være i lysegrå farvetone, der udvikler sig mod en hvidlig farvetone.
Næb: Middellangt med kraftig ansats. Harmonisk proportioneret. Fyldigt og stumpt med lukket næbsnit, der fra næbvinklen er lige i de to tredjedele af længden, og i den forreste del er let buet. Forlængelsen bagud går igennem øjets midte. Det er mørkt; dog mere eller mindre hornfarvet ved de lyse farveslag. Det er lyst ved de hvide, røde og gule. Ved scheckede er næbfarven uden betydning. Den sarte, fast tilliggende næbvorte må ikke rage uden for hovedets buelinje. Den skal være langagtig og pudret blosterhvid, og vise et svagt, hjerteformet udsnit. Vorten skal være lukket over næbryggen og nå til næbvinklen.
Hals: Fyldig og bredt ansat ved skuldrene og bliver tyndere op mod hovedet i en strømlinjet form. Den bæres stolt og opret med frit indskåret strube og uden ansats til nakke.
Krop: Med bredt, hvælvet bryst. Kort og kompakt uden at virke tung og plump. Med en næsten vandret holdning forløber den kileformet bagud, kraftfuldt og elegant og kun ganske let skrånende.
Vinger: Vingebuerne lidt fremstående, på en måde, som om den var ved at lette. De er godt lukkede med brede slagfjer. Ryggen skal være godt lukket.
Hale: Kort og smal. Når lidt længere end vingerne.
Ben: Godt middellange. Ubefjerede. Underlårene med stramt tilliggende befjering. Neglefarven svarer til næbfarven. Ved scheckede er neglefarven uden betydning.
Befjering: Godt udviklet, glat og stramtliggende.
Farveslag: Blå med sorte bånd, blå uden bånd, blåtavlede, blå mørktavlede, mørke, sorte, dunfarvede, ensfarvede røde, dominant røde, rødfahltavlede, rødfahlmørktavlede, ensfarvede gule, dominant gule, gulfahltavlede, gulfahlmørktavlede, mellichte med bånd, mellichte uden bånd, lærketavlede, blåfahlede med mørke bånd, blåfahlede uden bånd, blåfahltavlede, blåfahlmørktavlede, rødfahlede med bånd, rødfahlede uden bånd, gulfahlede med bånd, gulfahlede uden bånd. Scheckede i alle forannævnte farver. Blå med hvide bånd, lyseblå med hvide bånd, hvide, blåskimlede med sorte bånd, rødfahlskimlede, gulfahlskimlede, sorttigrede, blåtigrede med bånd, blåtigrede uden bånd, dominant rødtigrede, dominant gultigrede, rødtigrede, gultigrede.
Farve og tegning: Alle farver ved ensfarvede skal være rene. Farven skal strække sig over hele kroppen, inklusive ryg, bug og lår. Alle bånd skal være gennemgående og adskilte, og skal være af intensiv farve. Ved tavlede skal der så vidt muligt være en regelmæssig tegning på vingeskjoldet. Dominant røde og dominant gule har rød, henholdsvis gul farve, på hoved, hals og bryst såvel som på vingedækket. Bugfarven er mere eller mindre lys. Slagfjer og hale er lyse med eller uden grundfarvepigmentering. Dunfarvede er en fortyndingsfarve af sort med mere eller mindre regelmæssig brunlig fjerfarve. Mørke har mørk grundfarve med lidt lysere bug og lår, såvel som blå hale med sort bånd. Rødtone er tilladt. Ved mørktavlede skal vingeskjoldet være så regelmæssigt mørktavlet med eller uden sømagtig tegning. Ved de fahlede lægges der stor vægt på en lys, ren grund- og vingefarve. Mellichte med eller uden bånd og lærketavlede har okkerfarvet bryst. De blåfahlede er i deres tegningsvarianter uden okkerbryst. Lyseblå med hvide bånd (dominant opal) med lyst udløbende slagfjer og lyst halebånd. Ved de lyseblå er hunnerne lidt mørkere end hannerne. Vingebåndene er uden søm. Ved skimlede må båndtegningen være til stede. Tigrede er med regelmæssig, hvid tegning på farvet grund. Farvefordelingen skal være så regelmæssig som mulig. Hale og de yderste 7 slagfjer forlanges farvede. Scheckede skal have en plettet (flækagtig) tegning. Tegningsfordelingen skal helst være 50:50. Tolerencegrænsen ligger ved 30:70. Duer med kun enkelte hvide fjer er hverken scheckede eller tigrede.
Grove fejl: For plump, for stor eller for svag krop. For lang form. For smalt, fladt bryst. For stift virkende eller for lav eller for høj stand. Kantet hoved. Tom ansigtskile. For lidt issehøjde. Fladt hoved. Næbtryk. For svagt eller spidst næb. Manglende næblukning. Hvis næbvinklen forlænget bagud går over øjet. For kort, blæreagtig eller for ru vorte. Vortetryk ved næbryggen. Gennemgående delt vorte. Mørk, rødlig, gullig eller oval øjenrand eller for grov øjenrand. Mangelfuld befjering omkring øjenranden. Manglende halsfortynding opefter. Bagadetknude. Kryds. Wamme.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Form og stand – Hoved og næb – Fjerfarve.