Thurgauer Skjoldue

OPRINDELSE

Opdrættet i det 19. århundrede i Thurgau. Fremavlet af spidskappede og Tyske Skjoldduer.

HELHEDSINDTRYK

Strømlinet og elegant. Fremstår som en temperamentsfuld og flyveglad markdue. Altid spidskappet.

RACEKENDETEGN

Hoved: Fint og let trukket. Stejlt anstigende pande. Højt ansat spidskappe; fjerene danner fra baghals til kappespids en skarp kam.
Øjne: Mørkebrune. Øjenrandene sarte og smalle; blege til let rødlige hos sorte, røde og gule. Blege hos andre farveslag.
Næb: Middellangt og slankt. Næbsnittets forlængelse løber gennem øjets nederste del. Lys kødfarvet. Vorter fine.
Hals: Middellang og slank. Struben godt indskåret.
Bryst: Mådeholdent bredt og godt afrundet.
Ryg: Let skrånende.
Vinger: Godt lukkede og dækkende ryggen godt.
Hale: Forholdsvis lang, godt lukket og dannende en lige linie med ryggen.
Ben: Middellange og ubefjerede.
Befjering: Glat tilliggende.

Farveslag: Sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blå uden bånd, blåfahlede med mørke bånd, blåfahlede uden bånd, rødfahlede med bånd, gulfahlede med bånd, blåtavlede, blåfahltavlede, rødfahltavlede og gulfahltavlede. Hvidbåndede og skælvingede i sorte og blå.

Farve og tegning: Alle farver mættede og rene. De blå og fahlede med rene, ikke skyede vingeskjold. Båndene rene, gennemgående og adskilte. Tavlede og skælvingede med så regelmæssig vingetegning som muligt. Kun vingeskjoldet og fingerfjerene er farvet; den øvrige fjerdragt og 8-10 slagfjer er hvid.

Grove fejl: Svag krop. Flad pande. Dybt siddende, skæv eller åben kappe. Knæk i kam. Nedadbuende næb. Matte og urene farver. Færre end 8 og mere end 10 hvide slagfjer. Mere end i alt én hvid eller manglende fingerfjer. Ansats til 3. bånd. Farvede fjer på lår og bug.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Form og holdning – Farve – Tegning – Spidskappe – Næb – Øjenfarve