Thurgauer Hvidhalet

OPRINDELSE

Fremavlet i Thurgau for århundreder siden.

HELHEDSINDTRYK

Strømlinet og elegant. Fremstår som en temperamentsfuld, flyveglad markdue. Altid spidskappet.

RACEKENDETEGN

Hoved: Fint og let trukket. Stejlt anstigende pande med højt ansat spidskappe. Fjerene danner fra baghalsen til kappespids en skarp kam.
Øjne: Mørkebrune. Øjenrandene sarte, smalle og diskrete.
Næb: Middellangt og slankt. Næbsnittets forlængelse løber gennem øjets nederste del. Lyst til sort; alt efter fjerfarve. Vorter fine.
Hals: Middellang og slank. Struben godt indskåret.
Bryst: Mådeholdent bredt og godt afrundet.
Ryg: Let skrånende.
Vinger: Godt lukkede og dækkende ryggen godt.
Hale: Forholdsvis lang, godt lukket og dannende en lige linie med ryggen.
Ben: Middellange og ubefjerede.
Befjering: Glat tilliggende.

Farveslag: Sorte, brune, røde, gule og blå uden bånd – alle også med hvide bånd eller skælvingede; sortskælvingede og brunskælvingede med eller uden finketegning. Blå med sorte bånd, blåtavlede og kattegrå (blåskimlede).

Farve og tegning: Alle farver regelmæssige og mættede. Båndene rene, gennemgående og adskilte. De blå hvidbåndede med sorte båndsøm. Tavlede og skælvingede med så regelmæssig vingeskjoldstegning som muligt. Kattegrå med let grønglans i halsfjerene og i grundfarven, med fin pebret blanding og lys fjersøm. Hvid er halefjerene med dække og kile. Den øvrige fjerdragt er farvet. Lige, skarp afgrænsning på underryggen.

Grove fejl: Svag krop. Flad pande. Dybt siddende, skæv eller åben kappe. Knæk i kam. Nedadbuende næb. Farvede halefjer. Matte eller urene farver. Stærkt aftagende bugfarve. For lys bugfarve hos de kattegrå. Rust i bånd, tavl og skæl.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Form og holdning – Farve – Tegning – Spidskappe – Næb – Øjenfarve