Skadepurzler

OPRINDELSE

En før den langnæbbede skade meget udbredt tumler på grund af sin gode flyve-, kunstflyveegenskaber (drejninger og kolbøtter). Den tilhører de ældste tyske racedueracer. De sortnæbbede er opdrættet i Oberlausitz siden 1950.

HELHEDSINDTRYK

En livlig, flyveberedt due med noget kompakt, ikke for smal krop; næsten vandret holdning.

RACEKENDETEGN

Hoved: Godt rundt uden fladheder. Forhoved godt udfyldt.
Øjne: Perleøjne; så rene som muligt. Øjenrandene smalle og glatte; ved de lysnæbbede koralrøde, ved de sortnæbbede mørke.
Næb: Middellangt. Danner med panden en stump vinkel. Lyst ved lysnæbbede, mørkt til sort ved de sortnæbbede. Ved sorte og blå lysnæbbede er sort korn på næb tilladt. Ved askefahlede hornfarvet. Næbvorter små, tilliggende og rosafarvede; lidt pudret.
Hals: Middellang. God strubeindskæring.
Bryst: Bredt fremtrædende. Ikke for højt båret.
Ryg: Let affaldende og forholdsmæssig bred.
Vinger: Ikke for smalle. Godt lukkede. Brede fjer. Slagfjerene når ikke halens ende, og hviler på denne. Dækker ryggen godt.
Hale: Godt lukket.
Ben: Middelhøje og glatbenede.
Befjering: Kraftig og godt tilliggende.

Farveslag:
Lysnæbbede: Sorte, røde, gule, blå, blåtavlede, blåfahlede, blåfahltavlede, rødfahlede
Sortnæbbede: Sorte, blå, blåfahlede, askefahlede.

Farve og tegning: Alle farver rene og mættede. Askefahlede er lysfahlede uden rust i hals- og brystfarver. Skadetegning. Brysttegningen ikke for dyb, om muligt ikke længere end til brystbenet.

Grove fejl: For smal krop. For høj stand. For lang hals. For langt næb. Manglende næb-pandevinkel. Helt sort næb og blege øjenrande ved de lysnæbbede. Utilstrækkelig gennemfarvet næb og lyse øjenrande ved sortnæbbede. Dårlig farve og tegning. Hvid ryg. Knap befjering.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform – Hoved – Næb – Øjne – Farve og tegning.