Rhinsk Ringslager
OPRINDELSE
Holland. Første gang beskrevet 1599 af Aldrovandi, og med munketegningen som den ser ud i dag er den siden ca. 1850 hjemmehørende ved Niederrhein.
HELHEDSINDTRYK
Af størrelse som en robust markdue, med et meget livligt temperament, som ved fritflyvning har den egenskab at klaske med vingerne i ringflyvningen. I udstillingsbur skal den vise en god vitalitet. (Særligt racekendetegn er drejen og klasken. Dette er en gammel kultur og ved valg af avlsdyr skal man udelukke hanner, som ikke kan slå ringe. Form, farve og tegning må ikke være det eneste avlsmål).
RACEKENDETEGN
Hoved: Langagtigt med bred, høj og buet pande. Spidskappen bredt ansat, fyldig, danner en kam på baghalsen og spidsen af kappen skal rage lidt op over hovedet.
Øjne: Mørke med lys kødfarvede, smalle øjenrande.
Næb: Middel af længde, fint og lyst. Vorterne svagt udviklede.
Hals: Middel af længde. Som følge af den stærke befjering virker den stærk (tyk).
Bryst: Bredt, fyldigt og en smule fremadhvælvet.
Vinger: Liggende på halen og når næsten dens længde, uden at de krydser. De yderste slagfjer er mere eller mindre slået i stykker på grund af klasken.
Hale: Middel bred og lukket.
Ben: Middel af længde, glatbenede og livligt røde.
Befjering: Stram med faste, elastiske fjer med brede fjerfaner.
Farveslag: Sorte, blå med sorte bånd, blåtavlede, røde, gule, rødfahlede, gulfahlede, rødfahltavlede, gulfahltavlede, blåskimlede.
Farve og tegning: Munketegningen løber om muligt med et glat snit, i en svag bue ca. 5 mm under næbbet og øjet, til kappen, som er farvet indvendig. Mindst 6 af slagfjerene er hvide. Sorte og blå har samme farve på ryg og hale. Røde, gule og fahlede har hvidlig hale. Blåskimlede har mere eller mindre hvidt indlæg (skimmel) i hver fjer og mørke bånd. Alle farver skal være godt kraftige og ved farveslagene med lys hale skal farven om muligt nå anus. Ved de fahlede afpasses farven på bug og bukser til vingeskjoldets farve. Svag farve på kilen og underhalen udelukker ikke fra højeste bedømmelse.
Grove fejl: For svag eller for kraftig krop. Muslingekappe. Sort næbspids. Uren farve. Stærke tegningsfejl. Håret befjering.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform – Hoved og kappe – Fjerdannelse – Tegning – Fjerfarve – Næbfarve.
