Norsk Tumling
OPRINDELSE
Indført til Norge fra England. Hvor gammel den er, er der nok ingen der ved, men der blev indført Norske tumlinger til Østpreussen omkring år 1700, så et hundrede år mere er ikke usandsynligt, så den kan være fra omkring 1600 tallet.
HELHEDSINDTRYK
Den er lille, men kraftig. Kort, kraftig due; ca. 25 cm fra bryst til halespids. En mindre foretrækkes frem for en større, såfremt proportionerne er til stede. Norsk Tumling hører til de halvlangnæbbede tumlingeracer. Altid med kappe og sokker.
RACEKENDETEGN
Hoved: Afrundet med høj, bred, hvælvet pande. Kinderne fyldige. Forhovedets fyldige linie går jævnt over i baghovedets let faldende linie. Kappen skal være fremadhvælvet, omslutte baghovedet og ende i tydelige, godt udviklede rosetter. Kappens støttefjer går jævnt over i nakkens buelinie uden tværskilning eller brusende manke.
Øjne: Perleøjne med renhvide iris og små pupiller. Øjenrandene skal være jævne og smalle.
Næb: Halvlangt og kraftigt. Bredt ved roden. Buet ved spidsen og båret svagt nedadrettet. Næbvorterne små og hvidpudrede. Næbbets længde fra mundvig til spids ca. 15 mm. Næbvinklen skal så vidt muligt gå gennem centrum af øjnene.
Hals: Kraftig med “hingstagtig krummet nakkelinie.
Bryst: Bredt, fyldigt, fremtrædende og højt båret. Vingeknoerne skal være skjulte i brystfjerene. Brystet skal være tydeligt foran vingeknoerne.
Ryg: Bred over skuldrene og jævnt smallere bagud. Ryg, gump og hale danner sammen en ret skrånende linie.
Vinger: Brede og kraftige. Slagfjerene hviler på halen og når til ca. 1 cm fra halespidsen.
Hale: Kort, smal, godt sluttet og består af 12 fjer.
Ben: Af en sådan højde, at de harmonerer med duens figur og holdning. Sokkerne tætte, godt overlappede og jævnt buede bagover. Godt udviklede lårfjer.
Befjering: Tætliggende.
Farveslag: Røde, gule, sorte, hvide, blå med sorte bånd, blåtavlede, blåfahlede med bånd, blåfahltavlede, askerøde, askerødtavlede, askegule, askegultavlede, skimlede, tigrede, stænkede.
Farve og tegning: Hvide med lyst hudfarvet næb og frisk hudfarvede øjenrande (rosa). Røde, gule og sorte med dyb, mættet farve, lyst hudfarvet næb og frisk hudfarvede øjenrande (rosa). Blå og blåtavlede med klar blå farve, to smalle, sorte vingebånd og sort halebånd, mørkt næb og mørke øjenrande. Blåfahlede og blåfahltavlede med rene, sølvfarvede vinger, to gråsorte, smalle vingebånd og halebånd, lyst hudfarvet næb og frisk hudfarvede øjenrande (rosa). Askerøde og askerødtavlede med askefarvet grundfarve; jo lysere des bedre, rød halskrans og vingebånd; fri for røde anstrøg på vingeskjoldet. Næb og øjenrande med brunlig farve. Askegule og askegultavlede med lys, sølvfarvet grundfarve; fri for gule anstrøg på vingeskjoldet. Gyldengul halskrans og vingebånd, lyst hudfarvet næb og frisk hudfarvede øjenrande (rosa). Skimlede med farvet hale, sokker, bryst og slagfjer. De yderste 5-10 slagfjer skal være gennemfarvet, samt et 5 cm. bredt bånd på brystet fra vingekno til vingekno. Derudover skal duen være jævnt spraglet iblandet hvidt. Næb- og øjenfarve følger grundfarven. Tigrede har hvid grundfarve. De skal være jævnt tigret (spraglet), have lyst, hudfarvet næb og frisk hudfarvede øjenrande (rosa). Stænkede: Den grå’s grundfarve skal være næsten hvid; stænkene skal være jævnt fordelt over alt, men tættest på hals og bryst. Hale- og slagfjer skal være mindst tofarvede.
Mindre fejl: For små eller for store sokker. Kantvinger. Brusende, løs manke. Korn på næb.Svage rosetter. Ujævn farve. Hvid gump på de blå. Lyse øjenrande.
Grove fejl: Hængevinger. Manglende lårfjer. Stærk gul-rødlig iris. Grågule øjenrande. Langt, tyndt næb eller meget svagt undernæb. Spidst forhoved (skrå pande). Flad isse. Kappe uden rosetter. Mørkt næb, hvor andet er foreskrevet. Dårlig farve.Mindre end 12 halefjer. Lang, bred hale. Vandret figur.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk Figur og holdning Hoved og næb Kappe og rosetter Øjne og øjenrande Farve og tegning Benbefjering.
