Propositioner
Propositioner 2025 for DRF´s pokaler, medaljer, præmier, championater og danmarksmestre.
Specielle proportioner.
Europaplakette: Tildeles bedste 1,1 ældre dyr i samme race, varietet og farve, som ejendom.
I tilfælde af pointlighed mellem udstillere afgøres tildelingen i følgende rækkefølge:
1: højeste point på 1. evt. 2. bedste due. 2: højeste point på gammel hun.
Ved fortsat lighed findes vinderen ved lodtrækning.
Medaljer:
Guldmedalje tildeles alle duer, der opnår 97 point, uanset om udstilleren er tildelt anden præmie.
Pokal til juniorer:
Alle juniorudstillere tildeles en pokal, uanset om der er vundet anden præmie.
De tre bedste 2,2 juniorsamlinger tildeles guld, sølv og bronzemedalje.
Præmier:
Den bedste due i hver gruppe tildeles Ærespokalen.
Ved kun 1 dommer i en gruppe, beslutter dommeren, hvilken af de højeste bedømte duer pokalen tilfalder. Ved to eller flere dommere i en gruppe, afgøres vinderen ved lodtrækning på udstillingskontoret, hvis der er pointlighed mellem to eller flere duer.
Ærespokalen tildeles til ejendom.
Der tildeles præmie for hver tiende due. Disse tildeles udelukkende efter dommerens skøn. (Præmier, der er skænket af enkeltpersoner eller specialklubber, lægges oven i puljen).
Nordic Chinese Owl Open og endagsudstillinger er ikke en del af Nationaludstillingens ordinære præmieprogram.
Best in Show:
Udstillingens tre bedste duer kåres blandt alle gruppevindere. (se omtale i bladet).
Championat: Tildeles den bedste due i hver gruppe og følger Ærespokalen. Der bringes en liste over Championat vinderne i Raceduen.
Danmarksmester i hver gruppe:
Mesterskabet tildeles den udstiller, der har højest antal sammenlagte point på 2,2 duer i samme race, varietet og farve.
Danmarksmesteren i hver gruppe tildeles en ærespræmie
Står to eller flere udstillere lige, gælder følgende regler:
1: Højeste point på første due, derefter anden due, derefter tredje.
2: Højeste point på ung hun.
3: Højeste point på ung han.
4: Højeste point på gammel hun.
Ved fortsat lighed tildeles de udstillere, der står lige, hvert et Danmarksmesterskab. Danmarksmestrene tildeles medalje.
Volierebedømmelse: Duerne skal have fast fodring og kan udstilles indtil de er 6 år.
For at duerne kan bedømmes som volieresamling, skal der udstilles 6 duer af samme race, farve og tegning, begge køn repræsenteret. Duerne må ikke tages ud under bedømmelsen.
Der bedømmes i følgende rækkefølge: Helhedsindtryk, standardmæssig fremtræden, farve og tegning samt udstillingsstand. Hoved kravet til samlingen er 6 helt ens duer. Skalaen 90 – 97 point bruges.
Der udbetales 500 kroner kontant til højest bedømte voliere samling, ved pointlighed afgøres vinderen ved lodtrækning.
Pokaler og medaljer monteres på burene ved vinderne i alle grupper.
Andet vedrørende Nationaludstillingen:
Katalog:
Alle udstillere SKAL købe et katalog. Er der flere udstillere i samme husstand kan man nøjes med at købe ét katalog.
Husk at medregne gebyr og katalog i den samlede betaling.
Til specialklubberne:
De specialklubber, der afholder generalforsamling på Nationaludstillingen, skal bestille lokale hos kasserer Jens Balling.
Lokalet er gratis.
Salg af duer
På Nationalen sælges der duer på to måder:
Ad. 1
Udstillede duer kan sættes til salg. Se her under ”Program og regler”. Du kan sætte anmeldte duer til salg på anmeldelsesblanketten og så vedlægge omtalte attest.
Du kan også sætte duer til salg på selve udstillingen, men så SKAL du kontakte SALGSAFDELINGEN i hallen.
Ad. 2
DRF arrangerer en salgsafdeling på Nationalen. Ved henvendelse her køber du det antal bure, du har brug for.
Vaccinationsattester vedr. salgsduer Du skal selvfølgelig også aflevere kopi af vaccinationsattest i salgsafdelingen med mindre du har afleveret attest til udstillingslederen, og duerne er noteret på attesten.
Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udstillingsleder Claus Hirsch Jensen.
Tlf: 24 46 64 56
Mail: bokhara72@gmail.com

