Indisk Højstjert

Udtale :
Gruppe : Strukturduer
Specialklub : Strukturdueklubben
Europastandard nr. : 607
Ringstørrelse : 09

OPRINDELSE

Århundrede gammel asiatisk race. Første gang beskrevet i Indien i 1590. Indført fra USA til Europa. Anerkendt i Tyskland 1976.

HELHEDSINDTRYK

Kraftig virkende due med vandret kropsholdning. Halen opretstående og let tragtformet. Kort fodbefjering.

RACEKENDETEGN

Hoved: Passende størrelse i forhold til den kraftige krop. Langligt. Findes i glathovede, spidskappede og rundkappede med rosetter. Panden hvælvet.
Øjne: Mørke ved hvide hoveder, ellers orangefarvede, perlefarvede eller mørke. Øjenrandene skal være smalle og tilpasset fjerfarven.
Næb: Middellangt. Ikke for tyndt. Kødfarvet ved hvide, gule, røde, gulddunfarvede, agate, De Roys, vingede og halede. Hornfarvet ved dunfarvede, blåfahlede, blåfahltavlede, spejlhalede, almonds og kites. Sort ved sorte og blå. Næbvorterne små og glatte.
Hals: Middellang, tyk og lodret båret. Må ikke sitre.
Bryst: Bredt og godt afrundet.
Ryg: Bred og rund. 3-4 cm mellem hals og hale. Gumpkirtel mangler.
Vinger: Skal bæres under halen, og må ikke røre overfladen.
Hale: Stor, lodret båret og let tragtformet. Halen skal mindst rage 4 cm over hovedet. Set bagfra skal halen danne mindst ¾ af en cirkel.
Ben: Benene skal være middellange. Alle tæer skal røre underlaget. Kort fodbefjering, som skal dække tæerne.
Befjering: Fyldig og ikke for blød.

Farveslag:
Ensfarvede: Hvide, sorte, dunfarvede, røde, gule, blå med sorte bånd, blåtavlede, blåfahlede, blåfahltavlede, milky, almonds, kites, gulddunfarvede, røde agate, gule agate, de roys
Spejlhalede: Røde, gule
Halede: Sorte, røde, gule, blå
Hvidhalede: Sorte, røde, gule, blå, blåtavlede
Vingede: Sorte, røde, gule, blå, blåtavlede
Scheckede: Sorte, dunfarvede, røde, gule, blå med sorte bånd, blåtavlede, blåfahlede, blåfahltavlede, milky.

Farve og tegning: Alle farver rene og mættede. Almonds med creme- eller mandelfarvet bund med flest mulige, jævnt fordelte pletter i forskellige farver. Slag- og halefjer er fra cremefarvet til hvidlig med sorte eller mandelfarvede pletter hhv. lange striber. Tegningen bliver mørkere med alderen. Hunner er altid dårligere tegnet end hanner. Kite er mørk dunfarvet med nogen bronzeglans i hals og på bryst. Bronzefarven findes også i slag- og halefjer. Ved gulddunfarvede er farven lys med gulligt anstrøg på bryst og bug. Slag- og halefjer er gullige på fjerskafterne. Agate er ensfarvede med mere eller mindre antal hvide fjer. Slag- og halefjer skal være farvede; fjerskafterne må dog gerne være hvidlige. Ved de roys er grundfarven orangegul med mahognifarvede stænk og pletter; af og til med noget hvidt. Slag- og halefjer er normalt lysere. Spejlhalede skal have et bredt, gennemgående, hvidt halebånd. Halede helst med farvede og hvidhalede helst med hvide over- og underpuder. Vingede med 7-12 hvide slagfjer. Scheckede med regelmæssig fordelt farvet tegning; slag- og halefjer om muligt scheckede (ikke renhvide).

Grove fejl: For lille eller smal krop. Zitterhals. Hoved og hale når sammen. Opret holdning. Slagfjerene rører underlaget. Tragthale. Åben hale. Huller i halen. Mindre rund haleform. Tæer ikke på underlaget. For dyb stilling. For lille fodbefjering. Mangler i kappe. Fladt hoved. For langt næb. Dårlig farve. Store tegningsfejl.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform – Holdning og størrelse – Haleform, -holdning og -størrelse – Hals og hoved – Stand og fodbefjering – Farve og tegning.

Print