Højstjert

Udtale :
Gruppe : Strukturduer
Specialklub : Strukturdueklubben
Europastandard nr. : 606
Ringstørrelse : 08

OPRINDELSE

En af de ældste dueracer. Indført til Europa fra Indien i det 16. århundrede.

HELHEDSINDTRYK

I paradestilling står eller løber duen på tåspidserne. Hovedet ligger på puden. Kroppen er rund, set fra alle sider. Bred og dyb stand. Brystet bæres så højt som muligt. De smalle vinger er helt lukkede og bliver båret under de nederste halefjer. Halen er let konkav; altså så bred og flad som muligt; opret båret, dvs.set fra siden næsten lodret, godt lukket og stram.

RACEKENDETEGN

Hoved: Lille, fint, let afrundet og glat.
Øjne: Mørke ved hvide og ved de farveslag, hvor den hvide farve dominerer. Perlefarvede eller orangefarvede ved alle øvrige farveslag; dog bliver perlefarvede foretrukket. Øjenrandene smalle og unseelige; lyse til mørke, alt efter farveslag.
Næb: Middellangt og slankt. Lyst ved hvide, røde, gule, vingede og halede. Sort ved sorte, indigomørktavlede og andalusierfarvede. Mørkt ved de blå farveslag og kites. Hornfarvet ved dunfarvede, silver, almonds og De Roys. Næbvorterne små og glatte.
Hals: Slank; let og graciøst bøjet. Halslængden i forhold til ryggens længde, således at hovedet ligger på puden og ikke strækker sig gennem halen.
Krop: Lille til middelstor, kort og hel rund. Bryst og bug skal danne en ubrudt linie. Det skal tilstræbes, at kroppen er helt rund uanset fra hvilken side man ser den. Ryggen en anelse hul midt på.
Bryst: Bredt, fyldigt, godt afrundet og stærkt hvælvet.
Pude: Fyldig og stram. Så høj som muligt, godt dækkende halefjerene foran og bagpå. Den forreste pude tjener som hvile for hovedet. Jo større, bred og kraftig den er, jo bedre. Den bageste pude dannes af kilefjerene; bred, kraftig og stram.
Vinger: Smalle, godt lukkede og båret tæt til kroppen. Vingerne skal ikke være længere end de lige når forbi halen. Vingeknoerne skal dækkes af brystfjerene. Foreløbig er mere end 10 slagfjer tilladt.
Hale: Passende til kropsstørrelsen; hverken for lille eller overforholdsvis stor. En smule konkav. På begge sider berøres underlaget let. Halen er meget kraftig og stram. Består af lange, brede fjer. Hver fjer dækker over den næste. Antallet af halefjer er ikke retningsgivende for halens kvalitet. Fjerlaget godt lukket. En lille smule frisering tilladt.
Ben: Ubefjerede, korte, kraftige, strakte, bred benstilling og placeret langt fremme på kroppen. Det øverste af benene bliver næsten fuldstændig dækket af brystfjerene og går uden afsæt over i brystrundingen.
Befjering: Stram og tæt.

Farveslag: Hvide, sorte, andalusierfarvede, dunfarvede, røde, gule, blå uden bånd, blå med sorte bånd, milky, indigo-mørktavlede, sølvfarvede, blåfahlede, gulfahlede, askefahlede, blåtavlede, blåfahltavlede, mangefarvede, kite, gulddunfarvede, røde agate, gule agate, de roys.
Skimlede: blå, blåfahlede.
Spejlhalede: røde, gule.
Vingede: sorte, røde, gule, blå uden bånd, blå med sorte bånd, rødfahlede, gulfahlede, blåtavlede.
Halede: Sorte, røde, gule blå.
Hvidhalede: Sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blåtavlede.
Tigrede: Sorte, blå, gule.
Scheckede: Sorte, blå.

Farve og tegning: Alle farver mættede og glansfulde. Hvide er renhvide og sølvhvidglinsende. Sølvfarvede sart sølvgrå uden bånd og rust. Dunfarvede er regelmæssig gråligbrune. Ved blå grundfarve ser man Milky på kropsfjer, vinger og hale overstrøet med fint pudder; bånd om muligt mørke. Mangefarvede har creme til mandelfarvet grundfarve, om muligt med regelmæssigt fordelte pletter i flere forskellige farver; slagfjer og hale er cremefarvet til hvidlig med blå og sorte pletter hhv. lange striber. Tegningen bliver mørkere med alderen. Hunner er altid svagere tegnede end hanner. Kite er sortbrun med mere eller mindre kraftig bronzeglans på hals og bryst; slag- og halefjer har ligeledes bronzeschattering. Ved gulddunfarvede er farven lysere med gulligt anstrøg på brystet, som fortsætter helt ned på bugfjerene. Slag- og halefjerene er gulligt anløbet ved skaftet. Agate er ensfarvede med mere eller mindre hvide fjer uden fastlagt tegning. Slag- og halefjer skal være ensfarvede; ved fjerskaftet hvidt anløbet. Ved farven De Roy er grundfarven orangegul med mahognifarvede stænk og pletter; af og til med mere eller mindre hvidt. Slag- og halefjer er for det meste lysere. Askefahlede er lys fahlede uden nogen form for mørkere aftegning, med undtagelse af lidt rødlige halsfjer. Andalusierfarvede med sortblå hoved- og halsfarve; bryst, bug og halefjer kun en smule lysere. Mørkeblåt vingeskjold, om muligt med sort sømtegning; mørkt udløbne slagfjer. Meget lidt og diskret rust er tilladt. Indigo-mørktavlede har bronzefarvet hoved, hals, bryst og vingeskjold. Slagfjer, hale og pude er blålig. De skimlede (grizlede) har mere eller mindre hvidlige fjer i grundfarven og hhv. sorte eller mørke bånd. Alle bånd rene og gennemgående. Vingede har 6-12 hvide slagfjer. Spejlhalede har på hver halefjer en bred, hvid spejlplet. Når man ser hele halen, skal det danne et bredt, hvidt bånd på farvet grund. Halede skal have flest mulige farvede halefjer eller hvide ved hvidhalede. De halede skal om muligt have farvet pude og kile. Tigrede og scheckede med om muligt regelmæssigt fordelt tegning. Tigrede skal have farvede slag- og halefjer.

Grove fejl: Mangelfuld type. For stor krop. Manglende kropsrunding. For lang eller kort ryg. Meget tydelige vingeknoer. Spaltbryst. Hovedet gennem halen. Benene for langt tilbage. For højtstillet. For korte ben. For lange vinger. Tragtformet hale. Paraplyhale. Skæv hale. For lille eller hullet hale. Smalle eller bløde halefjer. Fjer på fødderne. Meget mangelfuld farve eller tegning.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk  – Holdning – Stand – Hale og pude – Fjerkvalitet –  Bryst – Hals – Hoved  – Farve og tegning.

Print