Gimpel

Hoved: Svagt hvælvet, langt og smalt med temmelig flad pande. Spidskappet eller glathovedet. Spidskappen skal på fra baghalsen til spidsen danne en skarp kam, der fremkommer ved, at baghalsens fjer i begge sider går vandret bagud og slutter sig skarpt sammen i nakken.
Øjne: Orangefarvede. Mørke ved hvidhovede. Ved varieteter med hvid hovedplade er begge øjne orangefarvede eller begge øjne mørke.
Næb: Middellangt. Lyst til mørkt hornfarvet ved sortvingede, kødfarvet ved hvidvingede og mørkt hornfarvet ved blåvingede.
Hals: Temmelig lang og forholdsvis tynd. Struben godt indskåret.
Bryst: Mådeholdent bredt og kun lidt fremtrædende.
Ryg: Let skrånende.
Vinger: Mådeholdent lange og tæt lukkede.
Hale: Lukket og svagt skrånende i forlængelse af ryglinien.
Ben: Middellange og ubefjerede.
Befjering: Godt udviklet og godt tilliggende. Ved alle farveslag tilstræbes fedtkiler.

Grove fejl (alment): For svag krop. For bred (rundkappelignende), meget skæv eller meget fjerfattig spidskappe. Meget grove tegningsfejl ved hvidslagsfjerede, ved varieteter med hvid hovedplade eller ved hvidhovede.

Farve og tegning:
A) Kobbergimpel:
a) Sortvingede:  Hoved, hals, bryst, bug, lår, sider, og kile skal være kobberfarvet. Farven skal være glinsende som ved nypoleret kobber; jo mere fyrig, des bedre. Den skal strække sig regelmæssigt over de omtalte kropsdele og må ikke være mat eller grønglinsende; heller ikke på bugen. Vingeskjold, ryg og haledække dybsort med billegrøn lakglans. Slagfjerenes yderfaner og halen skal i lukket tilstand være sorte.
Grove fejl: Grønglinsende, gullig (bronze) eller sodet kobberfarve. Blårød bugfarve. Aftagende kobberfarve. Sorte lår. Violet eller stålblå laksøm. Manglende lakfarve i ryg og skjold. For meget purpur i ryg- og skjoldfarve. Rust (rød) på skjoldet (ved hunner er en  smule rust i båndområdet og på bagryggen ingen større fejl). Blålig hale. Grå eller blå ryg. Sort eller grå kilefarve.
b) Hvidvingede:  I forhold til sortvingede er kobberfarven noget mørkere. Kobberglansen træder heller ikke så intensivt frem. Ryg og haledække, vinger og hale skal være rent elfenbensfarvet med eller uden bånd eller tavlet. Båndene skal være smalle, gennemgående og af intensiv brunrød farve. Tavlede har regelmæssig tavltegning. Ved båndede og tavlede skal slagfjerenes inderfaner og halefjerenes underside hver være forsynet med en farvet tegning (spejl), der imidlertid kun må være synlig, når vinger og hale er udfoldet.  Ubåndede viser normalt ingen spejltegning, det er dog ingen fejl, hvis de gør det.
Grove fejl: Grønglans i hoved og for grønlig hals. Blårød eller grønlig kobberfarve på bryst. Hvide lår. Grålig ryg (ved hunner er en noget grålig eller beigefarvet ryg ingen større fejl). Ikke gennemførte eller uklare bånd. Meget urene vingeskjold.
c) Blåvingede:  Hoved, hals, bryst, bug, lår, sider, og kile som ved de sortvingede. Vinger, ryg, haledække og hale skal være rent blå; med eller uden sorte bånd eller tavlede. Båndene skal være smalle, gennemgående og intensive; tavltegningen regelmæssig og intensiv sort. Slagfjersspidserne løber mørkt ud. Hale med mørkt bånd. Let skyet skjoldfarve ved hunner må tolereres.
Grove fejl: Grønlig bug- og kilefarve. For grønlig hals. For mørkt hoved. Hvid ryg. For blålige lår. Blålig kile. Manglende halebånd. Antydning af bånd ved ubåndede Ikke gennemgående bånd eller uskarpe bånd. For uregelmæssig tavltegning.
Tegningsvarianter:Sortvingede og blåvingede Kobbergimpler med 6-10 hvide slagfjer i hver side; der må dog ikke være mere end to hvide slagfjer til forskel. Farve som ved sortvingede hhv. blåvingede. Sortvingede og blåvingede Kobbergimpler med hvide slagfjer og hvid hovedplade. Afgrænsning af den hvide hovedplade fra næbvinkel gennem øjet til spidskappen. Slagfjertegning som ved hvidslagfjerede. Farve som ved sortvingede hhv. blåvingede. Der bør ikke stilles alt for store krav til grundfarven. Sortvingede og blåvingede Kobbergimpler med hvide slagfjer og hvidt hoved (hvidhovede). Afgrænsning af det hvide hoved ca. 1 cm. under næbbet med en buelinje til spidskappen. Slagfjertegning som ved hvidslagfjerede. Farve som ved sortvingede hhv. blåvingede. Der bør ikke stilles for store krav til grundfarven.
B) GULDGIMPEL:
a) Sortvingede: Hoved, hals, bryst, bug, lår, sider og kile skal være guldfarvet (mættet guldgul med lys glans). Farven skal strække sig regelmæssigt over de nævnte kropsdele, og må ikke være mat, grøn- eller rødglinsende; heller ikke på bugen. Vingeskjold, ryg og haledække skal være dybsort med billegrøn lak. I båndområdet og underryggen er lidt rust tilladt ved hunner. Slagfjerenes yderfaner og den øvre halefarve skal i lukket tilstand være sorte.
Grove fejl: Meleret, rød- eller grønglinsende eller aftagende guldfarve. Grønlig eller sodet halsfarve. Sorte lår. Violet eller stålblå laksøm. Manglende lak i ryg- og skjoldfarve. For meget purpurfarve på ryg og skjold. Rust (guldfarve) på skjoldet. Blålig hale. Grålig eller blålig ryg. Sort eller grå kilefarve.
b) Hvidvingede: Guldfarve som hos sortvingede; dog noget mere mørkere. Under ingen omstændigheder lysere end ved sortvingede. Ryg, haledække, vinger og hale skal være rent elfenbensfarvede. Med eller uden bånd eller tavlede. Ved hunner tolereres en lidt grå eller beige farvet ryg. Båndene skal være smalle og gennemførte, i samme farve som hals, bryst osv. Ved båndede skal svingfjerenes inderfaner og halefjerenes underside være forsynet med en farvet tegning (spejl), der imidlertid kun må være synlig, når vinger og hale er udbredt. Ubåndede har normalt ingen spejltegning; det er dog ingen fejl, hvis de har.
Grove fejl: For meget rød- eller grønglans. Hvide ørepletter. Meleret guldfarve. Grålig hovedfarve. Hvide lår. Grålig ryg eller kile. Ikke gennemførte eller uskarpe bånd. Meget urene vingeskjold.
c) Blåvingede: Guldfarve som ved sortvingede. Ryg, hale og vingeskjold rent blå med en let tendens til det gullige; jo mere mættet blå farve, des bedre. Uden bånd, med sorte bånd, med hvide bånd eller tavlede. Båndene smalle, gennemgående og intensive; tavltegningen regelmæssig og intensiv. Slagfjerspidserne løber ud i mørk farve, Hale med mørkt bånd. Let skyet skjoldfarve ved hunner må tolereres. Hvidbåndede med mørke båndsøm, slagfjer og halebånd. Lyseblå med hvide bånd så vidt muligt uden båndsøm; slagfjer og halebånd er lyse.
Grove fejl: Sodet, meleret, for rød eller grøn guldfarve. Grønlig hals. Hvid ryg. Antydning af bånd ved ubåndede. Blå lår. Blålige kilefjer. Manglende halebånd. Gråligt hoved. Stærkt urene vingeskjold. Grå i stedet for blå farve. For mørk båndsøm, slagfjer og halebånd ved de lyseblå.
Tegningsvarianter:Sortvingede og blåvingede Guldgimpler med 6-10 hvide slagfjer i hver side; der må dog ikke være mere end to hvide slagfjer til forskel. Farve som ved sortvingede hhv. blåvingede. Sortvingede Guldgimpler med hvide slagfjer og hvid hovedplade. Afgrænsning af den hvide hovedplade fra næbvinkel gennem øjet til spidskappen. Vingetegning som ved hvidslagfjerede. Farve som ved sortvingede hhv. blåvingede. Der bør ikke stilles alt for store krav til grundfarven. Sortvingede Guldgimpler med hvide slagfjer og hvidt hoved (hvidhovede). Afgrænsning af det hvide hoved ca. 1 cm. under næbbet med en buelinje til spidskappen. Farve som ved sortvingede hhv. blåvingede. Der bør ikke stilles for store krav til grundfarven.

Retningslinier ved bedømmelsen: Ved bedømmelsen skal der gås ud fra følgende princip: Af primær betydning er en regelmæssig, glansrig kobber- henholdsvis guldfarve fra hoved til og med kile. Om farven er lidt mørkere eller lysere er uden betydning. Jo bredere glanssømmen er, des mere værdifuld er duen. For at opnå en høj bedømmelse må de dele af duen, der falder først i øjnene, være fejlfrie. Der lægges stor vægt på en billegrøn laksøm på ryg og skjold; jo bredere desto bedre. Små afvigelser i næbfarven udelukker ikke fra højeste bedømmelse.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kobber- hhv. Guldfarve – Øvrige farver – Form – Spidskappe – Øjenfarve – Næbfarve.