Engelsk skade
Udtale :
Gruppe : TUMLINGER
Specialklub : UDENLANDSKE TUMLINGER
Europastandard nr. : 807
Ringstørrelse : 07
OPRINDELSE
Indført til England fra Danmark ca. 1820. Krydset med franske Bagadetter. Standarden blev lavet 1910, og er stadig gyldig med en lille ændring i 1912.
HELHEDSINDTRYK
Middel af størrelse. Han i paradestilling omkring 12 engelske tommer høj, hun lidt mindre, men der bruges ikke tommestok ved bedømmelse: Hver del af duens krop, ben osv. skal være velafbalanceret uden uberettiget overdrivelse på noget punkt.
RACEKENDETEGN
Hoved: Langt og smalt. Fra forhovedet bag vorterne hæver hovedet sig til issens top, idet det fra gabet til midt på issen bliver jævnt bredere, hvilket i dueterminologien betegnes som udfyldt. Efter denne lette stigning går kurven igen nedad mod baghovedet, så at dette får omtrent de samme dimensioner som forhovedet. Forbindelsen mellem hoved og næb skal være jævn og næsten uden påviselig indsnævring.
Øjne: Øjnene hvide eller perlede. Pupillerne små, intensiv sorte og skarpt afgrænsede (det såkaldte “fiskeøje”). Øjenrandene smalle, fine og koralrøde.
Næb: Langt, tyndt og næsten af samme tykkelse helt igennem med let bøjning i spidsen af overnæbbet, men ikke af undernæbbet. Ikke groft. Næbvorterne fine. Næbbets farve rødlig uden korn og anløbet; det gælder dog ikke for sorte, blå, perlede og dunfarvede, hvor man ser igennem fingre med et korn på spidsen af overnæbbet.
Hals: Lang, fin og tynd, helt fri for strubesæk og tyk strube, idet halsen er tyndere ved overgangen til hovedet og tiltager jævnt i tykkelse ned mod skulderen, med hvilken den forenes i en yndefuld fin kurve. Halsens længde skal stå i passende forhold til duens størrelse.
Krop: Slank uden fremtrædende underkrop. Skuldrene så højt bårne som muligt.
Ryg: Ryggen stiger i en stejl vinkel opad med tilstrækkelig hulning til halen.
Vinger: Tætsluttende og ret smalle. Båret ind til kroppen med spidserne hvilende over halen, ½ engelsk tomme fra halespidsen. Må ikke krydse.
Hale: Halen temmelig lang. Kun 12 halefjer der bæres tæt sluttede. Halen må ikke være svanehalsformet eller delt midt i. Halen bæres i lige fortsættelse af ryggen, holdes lige klar af underlaget, men ikke “cocked up at all” – dvs. for alt i verden ikke á la hane.
Ben: Benene skal være velafbalancerede, dvs. anbragt tilstrækkeligt langt tilbage, så holdningen bliver opret.
Befjering: Tæt og kraftig.
Fremtræden: Opret, fiks, livlig.Farveslag: Sorte, røde, gule, blå, perlede og dunfarvede.Farve og tegning: Den sorte farve skal være dyb, med grønlig metalglans på kinder, hals og bryst. Den røde skal være klar med rødlig glans. Den gule skal være klar med grønglans, som virker silkeagtig på hals og bryst. Den blå skal være dyb og klar med grønlig metalglans på hals og bryst. Den perlede skal være lys og klar perlemorsfarve (sølvhvid), med svag grønlig glans. Den dunfarvede med dyb, klar farve med grønlig glans. Tegningen skal være skarp og nøjagtig, idet farven på hals og kro ikke må nå længere end til brystbenets begyndelse, hvorfra den afgrænses i en svag bue op til de inderste vingeled. På ryggen skal den såkaldte saddel, eller hjertet, være skarpt afgrænset, og de farvede fjer må ved vingens udspilning ikke brede sig ud over denne, ligesom der under vingen ikke må forefindes farvede fjer. Under halen og på ryggens sider skal tegningen være skarpt afgrænset. Den blå og perlede varietet skal ca. 1 cm fra halespidsen have et henholdsvis sort og mørkegråt, gennemgående bånd på tværs af halen.
Øjne: Øjnene hvide eller perlede. Pupillerne små, intensiv sorte og skarpt afgrænsede (det såkaldte “fiskeøje”). Øjenrandene smalle, fine og koralrøde.
Næb: Langt, tyndt og næsten af samme tykkelse helt igennem med let bøjning i spidsen af overnæbbet, men ikke af undernæbbet. Ikke groft. Næbvorterne fine. Næbbets farve rødlig uden korn og anløbet; det gælder dog ikke for sorte, blå, perlede og dunfarvede, hvor man ser igennem fingre med et korn på spidsen af overnæbbet.
Hals: Lang, fin og tynd, helt fri for strubesæk og tyk strube, idet halsen er tyndere ved overgangen til hovedet og tiltager jævnt i tykkelse ned mod skulderen, med hvilken den forenes i en yndefuld fin kurve. Halsens længde skal stå i passende forhold til duens størrelse.
Krop: Slank uden fremtrædende underkrop. Skuldrene så højt bårne som muligt.
Ryg: Ryggen stiger i en stejl vinkel opad med tilstrækkelig hulning til halen.
Vinger: Tætsluttende og ret smalle. Båret ind til kroppen med spidserne hvilende over halen, ½ engelsk tomme fra halespidsen. Må ikke krydse.
Hale: Halen temmelig lang. Kun 12 halefjer der bæres tæt sluttede. Halen må ikke være svanehalsformet eller delt midt i. Halen bæres i lige fortsættelse af ryggen, holdes lige klar af underlaget, men ikke “cocked up at all” – dvs. for alt i verden ikke á la hane.
Ben: Benene skal være velafbalancerede, dvs. anbragt tilstrækkeligt langt tilbage, så holdningen bliver opret.
Befjering: Tæt og kraftig.
Fremtræden: Opret, fiks, livlig.Farveslag: Sorte, røde, gule, blå, perlede og dunfarvede.Farve og tegning: Den sorte farve skal være dyb, med grønlig metalglans på kinder, hals og bryst. Den røde skal være klar med rødlig glans. Den gule skal være klar med grønglans, som virker silkeagtig på hals og bryst. Den blå skal være dyb og klar med grønlig metalglans på hals og bryst. Den perlede skal være lys og klar perlemorsfarve (sølvhvid), med svag grønlig glans. Den dunfarvede med dyb, klar farve med grønlig glans. Tegningen skal være skarp og nøjagtig, idet farven på hals og kro ikke må nå længere end til brystbenets begyndelse, hvorfra den afgrænses i en svag bue op til de inderste vingeled. På ryggen skal den såkaldte saddel, eller hjertet, være skarpt afgrænset, og de farvede fjer må ved vingens udspilning ikke brede sig ud over denne, ligesom der under vingen ikke må forefindes farvede fjer. Under halen og på ryggens sider skal tegningen være skarpt afgrænset. Den blå og perlede varietet skal ca. 1 cm fra halespidsen have et henholdsvis sort og mørkegråt, gennemgående bånd på tværs af halen.
Grove fejl: Grov krop, lige meget i hvilken størrelse. Tyk hals. Indkneben næbrod. Strubesæk (wamme). Hængenæb. Meget brede øjenrande. Rød iris. Skævbenet. Svag befjering ved ører og skuldre. Stærke farve- og tegningsfejl.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk Hoved- og næbform Øjne Halsform Kropsholdning Højde Farve og tegning.
