Dresdener Trommedue
OPRINDELSE
Sachsen; området omkring Dresden.
HELHEDSINDTRYK
Kraftig, rigt befjeret due, med næsten vandret holdning. Udpræget hovedstruktur. Hvidt vingeskjold, og så fri en stilling, at de godt udviklede sokker og gribbefjer er synlige.
RACEKENDETEGN
Hoved: Ikke helt så kraftigt som Tyske Dobbeltkappede. Fjerrig, højtansat og bred kappe, som i begge sider ender i rosetter. Næbdusken fjerrig og oval, så vidt muligt lukket hele vejen rundt. Den større, forreste del dækker næbvorterne. Underbygning er påkrævet for at sikre synsfrihed.
Øjne: Orange ved sorte. Noget lysere iris ved røde og gule. Randene smalle; mørke ved sorte, lyse ved røde og gule.
Næb: Middellangt. Sort ved sorte; lys hornfarvet ved røde; lys ved gule.
Hals: Kort og tyk med fuld strube.
Bryst: Dybt båret. Bredt og fremtrædende.
Ryg: Bred og lang. Let skrånende bagud.
Vinger: Brede. Dækker ryggen. Når ikke helt ud til halens ende.
Hale: Lang med brede fjer.
Ben: Korte med tætte sokker uden huller. De godt overbyggede og afrundede sokker er rettet ud til siden, og når bagtil gribbefjerene.
Befjering: Godt udviklet. Bred. Ikke løs.
Farveslag: Sorte, røde og gule.
Farve og tegning: Grundfarven så vidt muligt mættet og regelmæssig. Vingeskjoldet er hvidt, mindst fra 3. slagfjer af 2. orden. Alt andet er farvet. En ikke for lang hvid ryg tillades.
Grove fejl: Svag eller smal krop. For opretstående holdning. For høj stilling. For smal, skæv, dybtsiddende eller hullet kappe. Skæv, fjerfattig eller for lille næbdusk. Indskrænket synsfrihed. Hængenelikke. Stødnæbdusk. Helt mørkt næb ved røde eller gule. Røde øjenrande. Åben ryg. Korte eller hullede sokker. Manglende befjering af indertæer. Blåt anstrøg i fjerfarve. Hvide slagfjer. Urent eller for kort, hvidt vingeskjold. Meget hvidt andre steder end på vingeskjold.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og holdning – Stilling – Farve og tegning – Hovedstruktur – Sokker – Øjen- og næbfarve
