Coburger Lærke

Udtale :
Gruppe : FORMDUER
Specialklub : COBURGER LÆRKER
Europastandard nr. : 025
Ringstørrelse : 09

OPRINDELSE

Tidligere udbredt som “Melfarvet Markdue” i landdistrikterne i de tidligere hertugdømmer Sachsen-Coburg og Sachsen-Meiningen. Senere er den gennem krydsninger opdrættet og forædlet til det nuværende udseende.

HELHEDSINDTRYK

Stor, livskraftig due med langstrakt bygning og kraftig kropsform med vandret holdning. Vægt for udvoksede duer ca. 700 gram. Alle farveslag har en sart, særegen pastelfarve.

RACEKENDETEGN

Hoved: Smalt og kun svagt hvælvet.
Øjne: Livlige med rødgul iris. Øjenrande enkelte, glatte, smalle og lys-hudfarvede.
Næb: Middellangt og lige. Overnæbbet svagt bøjet i spidsen. Kun ved lærketegnede tillades lidt hornfarvet anstrøg; ellers er næbbet hudfarvet. Vorter flade og fint pudrede.
Hals: Middellang. Kraftig og bred ved skuldrene og forløbet slank og uden “Bagadetkno” mod hovedet. Struben godt indskåret.
Bryst: Bredt og noget fremskudt.
Ryg: Bred og næsten vandret båret.
Vinger: Lange og brede, tætliggende til kroppen og dækker ryggen godt. Bagryggen må ikke være synlig.
Hale: Lang og lukket.
Ben: Middellange og ubefjerede. Negle lys-hornfarvede.
Befjering: Stramtsiddende og let pudret.

Farveslag: Lærketegnede, sølvfarvede med bånd og sølvfarvede uden bånd.

Farve og tegning:
Lærketegn
ede: Hovedets farve er som frisk afskrabet og tørt lysegråt skifergriffelstøv og hverken brunlig, gullig eller rustfarvet; mod halsen bliver den noget lysere. Brystets lyse okkerfarve må ikke strække sig for langt op på halsen og ikke for dybt mod bugen. Den skal aftage gradvis og må ikke vise skarpe afgrænsninger. Halsen har en matgrøn, glansløs farve, der ikke må være metallisk changerende. Ryg og vinger har en lysegrå grundfarve, som en frisk afskrabet flade af lys skifer. Lærketegningens farve er mørkegrå som afskrabet støv af tør, mørk tagskifer, der virker blålig på grund af det vedhæftede pudder; hverken brunlig eller sortagtig. Båndene skal have samme mørkegrå skiferfarve. Lærketegningen skal strække sig regelmæssigt over hele vingeskjoldet og ryggen. Den skal bestå af skarpe trekanter, der er ligesidede ved vingeforkanten og bliver ligebenede ved båndene. Det vil sige, at de bliver større og mere langtrukne. Slagfjerenes farve skal svare til båndfarven. Halen grå, svarende til hovedets farve, med et bredt mørkegråt bånd. Lysegrå bagryg tilstræbes.
Sølvfarvede med og uden bånd: Grundfarven noget lysere end hos lærketegnede. En sart sølvgrå farve med en svag blålig tone; hverken hvidlig, rugmelsfarvet eller grålig. Hunner er mørkere i sølvfarven end hanner. Både slagfjerenes og båndenes farve er som ved lærketegnede: mørk skifergrå. Båndene skal være gennemførte, smalle, parallelle og så fri for takker som muligt.

Grove fejl: Lille eller for kort krop. Opret holdning. Smalt eller fladt bryst. Åben ryg. Udstående vingeknoer. For smalle slagfjer. Groft hoved. Mørkt eller blåligt anløbet næb. Dobbelte og/eller røde øjenrande. Brunlig eller sort farve i tegning. For lyse slagfjer. Forkert bryst- eller halsfarve. For blødt eller kruset fjerlag.
Lærketegnede: Sømmet tegning. For lidt spids tegning; det vil sige, udløbende afrundede lærketrekanter i vingeskjoldets bageste del. Uregelmæssig, for tæt eller for åben tegning.
Sølvfarvede med og uden bånd: For lys, mørk eller stærkt skyet sølvfarve. Ugennemførte, sammenløbende eller grove, takkede bånd. Tendens til tredje bånd.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Størrelse – Form og holdning – Farve og tegning – Øjen-, øjenrands- og næbfarve.

Print