Berner Lærke

Udtale :
Gruppe : FARVEDUER
Specialklub : FARVEDUEKLUBBEN
Europastandard nr. : 412
Ringstørrelse : 08

OPRINDELSE

Fremavlet i det 17. århundrede i Schweiz, først og fremmest i kantonen Bern.

HELHEDSINDTRYK

Strømlinet og elegant. Fremstår som en temperamentsfuld, flyveglad markdue. Altid spidskappet.

RACEKENDETEGN

Hoved: Fint, let trukket, stejlt anstigende pande med højt ansat spidskappe. Fjerene danner fra baghals til kappespids en skarp kam.
Øjne: Livligt orangefarvede. Øjenrandene sarte, smalle og diskrete i farven.
Næb: Middellangt og slankt. Næbsnittets forlængelse løber gennem øjets nederste del. Lys hornfarvet. Vorter fine.
Hals: Middellang og slank. Struben godt indskåret.
Bryst: Mådeholdent bredt og godt afrundet.
Ryg: Let skrånende.
Vinger: Godt lukkede og dækkende ryggen godt.
Hale: Forholdsvis lang og godt lukket. Dannende en lige linie med ryggen.
Ben: Middellange og ubefjerede.
Befjering: Glat tilliggende.

Farveslag: Lærkefarvede.

Farve og tegning: Grundfarve lysegrå, uden blåt eller rødligt anstrøg. Slagfjer og hale noget mørkere. Halsen changerer grønt; bryst lysende guldgul. Den gule brystfarve løber over i bug- og halsfjer uden skarp afgrænsning til grundfarven. Vingeskjoldet og ryggen er regelmæssigt dækket med let, klart adskilt trekantstegning af mørkegrå farvetone; meget changering. Hovedfarven ren uden sodet anstrøg.

Grove fejl: Svag krop. Flad pande. Dybtsiddende, skæv eller åben kappe. Knæk i kam. Nedadbuende næb. For lys øjenfarve. Rødlige øjenrande. Sænket halestilling. For tæt, uregelmæssig eller udflydende lærketegning. Skarp afgrænsning af farverne på bryst og hals. Uren eller blå grundfarve. Helt hvid ryg. Gul bug- eller baghalsfarve. Stærkt sodet hovedfarve.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Form og holdning – Farve og tegning – Spidskappe – Øjen- og næbfarve.

Print