Anatolier
OPRINDELSE
Det vestlige af Lilleasien (Anatolien). Indført til Europa i første halvdel af 1700-tallet. Betragtes som stamfader til alle europæiske skjoldmædikracer.
HELHEDSINDTRYK
Kort og bred med en elegant fremtoning. Dybtstillet, glathovedet og kortnæbbet.
RACEKENDETEGN
Hoved: Om muligt kuglerundt. Bredt, men med godt udfyldt pandeparti. Fyldige kinder. Altid glathovedet.
Øjne: Store og mørke. Øjenrandene lyse.
Næb: Kort, stumpt og bredt ansat; om muligt med kraftigt udviklede over og –undernæb. Fortsætter panderundingen nedefter uden kneb eller fladheder. Næbliniens forlængelse skal ligge over den underste øjenrand. Over- og undernæb skal dække hinanden og være hudfarvede.
Hals: Kort, fyldig og båret bagudbøjet. Wamme og kryds godt udviklet.
Bryst: Bredt og fremtrædende. Bugen kort og godt udviklet.
Ryg: Kort og skrånende; bred ved skulderpartiet.
Vinger: Korte og tætlukkede. Liggende til kroppen.
Hale: Kort og godt lukket.
Ben: Korte og glatbenede.
Befjering: Korte, brede fjer.
Farveslag: Sorte, dunfarvede, brune, kakifarvede, røde, gule, blå med sorte bånd, blåtavlede, blåfahlede med mørke bånd, blåfahltavlede, brunfahlede, brunfahltavlede, kakifahlede, kakifahltavlede, rødfahlede, rødfahltavlede, gulfahlede og gulfahltavlede.
Farve og tegning: Vingeskjoldet og hale farvet; øvrige befjering hvid. Der ønskes fra 8-10 hvide slagfjer; dog er 6 eller 7 ikke at betragte som fejl, så længe det ovale vingeskjold er godt aftegnet. Vingeskjoldet må ikke have hvide fjer og der må ikke forekomme farvede slagfjer mellem de hvide. Farvede haser og svage farve- og tegningsfejl er af underordnet betydning.
Grove fejl: Brudt hovedprofil. Stærkt flad på hovedet. Smal pande. Kneb. Lige, tyndt eller forkrøblet næb. Lang figur. Hængevinger. Mangelfuld wamme eller kryds.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Hoved og næb – Figur – Kryds – Tegning – Farve.
