Aargauer Hvidhalet
OPRINDELSE
Fremavlet i midten af det 20. århundrede i kanton Aargau. Er i sin nuværende form med spidskappe og tallerkensokker opstået af Züricher Hvidhalet, spidskappet Schweizer-due og Sachsisk Hvidhalet.
HELHEDSINDTRYK
Strømlinet og elegant. Fremstår som en temperamentsfuld, flyveglad markdue. Altid spidskappet.
RACEKENDETEGN
Hoved: Fint og let trukket. Stejlt anstigende pande med højt ansat spidskappe. Fjerene danner fra baghals til kappespids en skarp kam.
Øjne: Mørkebrune. Øjenrandene sarte, smalle og diskrete i farven.
Næb: Middellangt og slankt. Næbsnittets forlængelse løber gennem øjets nederste del. Kødfarvet hos røde og gule; hornfarvet hos blåfahlede; mørk hornfarvet hos brune og sort hos de øvrige farveslag. Vorterne fine.
Hals: Middellang og slank. Struben godt indskåret.
Bryst: Mådeholdent bredt og godt afrundet.
Ryg: Let skrånende.
Vinger: Godt lukkede og dækkende ryggen godt.
Hale: Forholdsvis lang, godt lukket og dannende en lige linie med ryggen.
Ben: Middellange. Tallerkensokker der dækker tæerne godt.
Befjering: Glat tilliggende.
Farveslag: Sorte, brune, røde, gule, blå med sorte bånd, blå uden bånd, blåfahlede med mørke bånd, blåfahlede uden bånd, blåtavlede, blåfahltavlede. Hvidbåndede og skælvingede i sorte, brune, røde, gule, blå og blåfahlede.
Farve og tegning: Alle farver mættede og rene. Båndene rene, gennemgående og adskilte. De tavlede og skælvingede med så regelmæssig vingetegning som muligt. Hvid er hale og haledække; den øvrige fjerdragt inklusive kile er farvet. Lige, skarp afgrænsning på underryggen.
Grove fejl: Svag krop. Flad pande. Dybtsiddende, skæv eller åben spidskappe. Knæk i kam. Nedadrettet næb. Matte og urene farver. Rust i bånd, tavl eller skæl. Synligt tredje bånd. Grove øjenrande. Grove tegningsfejl. For knap eller for lang fodbefjering.
Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Form og holdning – Farve og tegning – Spidskappe – Øjen- næbfarve.