PARAMYXO OG NEWCASTLE DISEASE HOS DUER
Af dyrlæge Anders Christiansen, august 2002.
Paramyxo og Newcastle Disease (ND) er betragtes som to forskellige sygdomme. Sygdommene skyldes forskellige virus, som dog er meget nært beslægtede. Hermed en kort beskrivelse at de to sygdomme.
Paramyxo
Paramyxo hos duer er en relativt ny sygdom, den konstateredes første gang i Europa i 1981. Gennem starten og midten af firserne konstateredes udbrud i en række europæiske lande.
Sygdommen rammer fortrinsvis duer.
Syge duer udskiller virus gennem gødning, spyt og andre kropssekreter, herfra inficerer sygdommen raske individer gennem disses luftveje eller tarmsystem. Overførslen sker gennem forurenet vand og foder, men overførsel med støvpartikler i luften, personer, inventar og køretøjer kan også forekomme. Viruspartiklerne overlever dårligt uden for duerne og de er følsomme for de fleste gængse desinfektionsmidler.
Inkubationstiden er 1-2 uger, duerne får nedsat æde- og drikkelyst, diarré, lammelser og centralnervøse forstyrrelser (drejesyge, abnorm adfærd mv.) Sygdommen rammer med forskellig styrke, på nogle slag rammes næsten alle duer, på andre rammes en mindre del. Symptomerne veksler ligeledes, men hyppigt vil én eller flere af førnævnte symptomer optræde. Dødeligheden af sygdommen kan i voldsomme tilfælde være ganske høj, men forløbet kan også være mildere. I Danmark optræder sygdommen fra tid til anden, men da de fleste race- og brevduer jo er vaccinerede ses sjældent massive udbrud.
Newcastle Disease
ND rammer en lang række fjerkræ- og fuglearter (også de vilde arter !). Den har dog størst betydning hos hønsefugle. Duer kan godt blive smittet med ND, hvis de udsættes for et meget intenst smittepres, de er dog ikke ret følsomme og udbrud i duebestande ses derfor sjældent. Duer som synes raske kan dog overføre ND til andre arter.
Overførsel af ND sker på samme måde som med paramyxo, smittede individer kan udskille virus i op til 4 uger, og handel med smittede dyr er derfor en vigtig spredningsvej. Viruspartiklerne kan overleve længe eksempelvis i kadavere, dybfrosne slagtedyr og gødning.
Sygdommen viser sig med meget varierende symptomer og styrke. Hos duer kan symptomerne være én eller flere af følgende: tarmblødning og diarré, lammelser, luftvejssymptomer, nervøse forstyrrelser og dødsfald.
ND kan forebygges vha. vaccination, men da Danmark officielt har status af at være fri for ND (hvilket giver nogle betydelige økonomiske exportfordele), må der ikke vaccineres mod ND i det kommercielle fjerkræhold i Danmark.
Forebyggelse ved. vaccination.
Da sygdommene er virusforårsagede betyder det, at man ikke medicinsk kan behandle sig ud af et sygdomsudbrud, de ramte individer må altså selv bekæmpe sygdommen eller gå til grunde. Heldigvis kan vaccination effektivt forebygge både paramyxo og ND. Fordi de to virus er så nært beslægtede, beskytter den vaccine vi benytter i Danmark duerne mod begge sygdomme. Korrekt vaccinerede duer, dvs. duer som har fået to vaccinationer med fire ugers mellemrum, og derefter revaccineres årligt, er er således fuldt beskyttede mod disse sygdomme.
I den nuværende situation, kan der kun opfordres til at man lader alle sine duer vaccinere, for på den måde at beskytte sit slag så optimalt som muligt mod sygdomsudbrud.
I enkelte tilfælde kan man opleve at vaccinerede duer reagerer på vaccinen, enten med svimmelhed eller ved dannelsen af et sår på instikstedet. Begge reaktioner er relativt harmløse og fortager sig igen i løbet af nogle uger.
