FRYGTET OG UDBREDT – PARATYFUS!
Af dyrlæge Anders Christiansen februar 2004
Paratyfus hører til de mest frygtede og udbredte sygdomme blandt duer. Sygdommen skyldes en salmonellabakterie som på latin hedder – Salmonella typhimurium.
Udbredelse
Der er ikke lavet videnskabelige statistikker på sygdomsforekomsten i Danmark, men erfaringen siger at paratyfus forekommer på langt de fleste danske dueslag fra tid til anden. Formentlig er sygdommen, eller i hvert fald bakterien, væsentligt mere udbredt i vores duebestand end vi umiddelbart regner med.
Symptomer
Paratyfus er sygdommen med de mange ansigter, den viser sig nemlig i en række forskelligartede former. Salmonellabakterierne kan findes i duerne uden de viser symptomer herpå, dvs. duer som tilsyneladende er raske kan udskille bakterier til omgivelserne. Sygdommen kommer ikke i udbrud med mindre duerne stresses, f. eks. som følge af overbelægning, eller svækkes af andre sygdomme som orm, coccidier og lign. Netop fordi bakterien til stadighed er til stede i duerne, ses sjældent massive udbrud af paratyfus, oftest vil sygdommen ramme enkeltdyr eller grupper af dyr f. eks. redeunger eller ungdyr.
Den mest udbredte form for paratyfus er tarmformen, hvor bakterierne angriber tarmsystemet og forårsager grønlig, til tider skummende eller blodig diarre, duerne svækkes og dør som oftest.
Ledformen, hvor vinge- eller benled inficeres og forårsager hævede led, halthed og hængende vinger, kan være dødelig, men mange duer vil komme sig efter behandling, en del vil dog efterfølgende være invaliderede.
Hjerneformen af paratyfus giver “drejesyge”, oftest hos redeunger og ungdyr, dyrene mister balancesansen og vil ligge med hoved og krop i akavede positioner, denne form ender oftest dødeligt, da duerne ikke kan tage føde og vand til sig på normal vis. Endelig findes en akut forløbende form for paratyfus, denne ses hyppigst hos unger under 6 uger, ungerne sætter sig karakteristisk på bagparten, svækkes hurtigt og dør hurtigt.
Paratyfus kan også give anledning til flere mere “skjulte” symptomer, fx kan hunnernes æggeledere inficeres og give anledning til ubefrugtede eller blå æg. Øjeninfektioner som følge af paratyfus forårsager grå stær (mat mælkehvid pupil) og deraf følgende blindhed.
Diagnosen
Diagnosen paratyfus stilles med sikkerhed efter undersøgelse af kadavere, samt ved kloak- eller blodprøver fra syge duer. Gødningsprøver kan ligeledes anvendes, men da forekomsten af salmonellabakterier i gødningen hos syge duer kan veksle en del, bør negative resultater altid tages med et vist forbehold.
Smitteveje
Paratyfusbakterierne spredes fra syge eller raske smittebæreres gødning, enten direkte fra gødning til næb, gennem forurenet foder og vand, eller med mus og rotter. Smitte fra vilde duer, med adgang til slag og voliere, forekommer ligeledes. Tyske dyrlæger har for nyligt vist, at der på udstillinger forekommer massiv smittespredning som følge af den tætte kontakt i udstillingsburene.
Behandling
Paratyfus kan behandles med antibiotika, forskellige typer kan anvendes, mest udbredt er behandling med enorfloxacin (Baytril®), tetracyklin (Terramycin®) eller amoxicilin (Stabox®, Paracilin®). Det er altid vigtigt at behandle i det rette tidsrum typisk 10-14 dage, og i øvrigt benytte medicinen efter dyrlægens anvisning. Mediciniering bør altid ledsages af grundig rengøring og desinfektion af slag og slaginventar.
Det er i den forbindelse vigtigt at nævne at raske smittebærere kan være svære at behandle. Selv efter gennemgribende medicinsk behandling på slaget kan der altså fortsat være duer, som udskiller salmonellabakterier i stort tal. Disse raske smittebærere kan være meget svære at finde; det kræver faktisk at man tager prøver fra samtlige dyr på slaget, dog er det kendt, at individer som har haft paratyfusledbetændelse ofte bliver raske smittebærere.
Forebyggelse
Paratyfus kan være en meget svær sygdom at forebygge, men naturligvis gælder det om altid at holde duerne i optimal form samt at undgå stress og andre sygdomme f. eks. orm, som kan svække duerne og gøre dem mindre modstandsdygtige. Uden for Danmark findes vaccine mod paratyfus, denne er dog ikke tilladt at benytte under hjemlige himmelstrøg.
Jævnlige “kure” med antibiotika, altså behandling uden tilstedeværelse af paratyfus, blot for “at være på den sikre side”, kan absolut ikke anbefales. En sådan fremgangsmåde fremmer kun to ting: resistente bakterier og medicinproducentens indtjening.
