Trommeduer

Fælles for denne racegruppe er stemmen. Hvor almindelige duer blot kurrer, så slår Trommeduens kurren over i det man kalder for den egentlige tromning. Denne lyd beskrives bedst som “kvock- kvock- kvock” eller “wack-wack-wack”, afhængig af racen. De Arabiske Trommeduer er mest udprægede i “kvock” lyden, mens Altenburgeren siger “wack”. De øvrige racer hælder mest til “wack” lyden, men Arabere og Altenburgere er de eneste to racer, hvor man har standardiseret stemmen og gennemfører egentlige stemmekonkurrencer. Her bedømmes toneleje, varighed og klang.Ydermere har Trommeduerne det tilfælles at figur og fjerstruktur kommer på førstepladsen ved bedømmelsen, farven er sekundær. Man kan på se på billederne i galleriet at Trommeduernes udseende varierer meget, og der er racer både for de, som ynder en race, der med et minimum af pasning garanterer mange unger og stemmepragt, og som det andet yderpunkt Bokharen, som er en af de vanskeligste racer at opdrætte overhovedet. Mange er bekymrede over den kraftige fodbefjering, som kræver et tørt slag og hensigtsmæssige siddepladser for at bevare deres smukke udseende. Denne opgave er dog langt lettere end mange generelt formoder, og i specialklubben er vi altid behjælpelige med gode råd om dette. Trommeduerne har en lang tradition i Danmark, dels har vi vor egen danske Trommedue, og derudover har danske opdrættere især frembragt smukke Bernburgere, Tyske Dobbeltkappede og Bokharer. I de senere år er mange faldet for de små Arabiske Trommeduer, deres energiske væsen og flotte stemmepragt. Selve mutationen på duens stemmebånd, altså det vi kalder for “trommestemmen” skal søges i mellemøsten og den vestligste del af Asien. Bokharen er opkaldt efter byen af samme navn, hvor sagnet siger at duerne blev opdrættet af lokale munke, som tillagde de “syngende” duer religiøs betydning. På samme måde skal de hvide Arabiske Trommeduer have haft status af helligheder i visse kulturer. Men som udstillingsdue er det primært opdrættere i den østlige del af Tyskland, som skal tilskrives æren. Udover de i den danske standard nævnte racer, findes der yderligere en lang række Trommedueracer, som dog indtil videre er stort set ukendte i den vestlige verden. Claus Jensen

Print