Schlesisk Kroppert

Udtale :
Gruppe : Pustere og Kropperter
Specialklub : Kroppertklubben
Europastandard nr. : 323
Ringstørrelse : 08

OPRINDELSE

Gammel tysk race opdrættet i Schlesien gennem mange år.

HELHEDSINDTRYK

Slank, fintbygget og dog kraftig figur. Bagpartiet kortere end forpartiet (ca. 3/5 foran og 2/5 bag benene). Opret holdning med let svaj i ryglinien. Uhæmmet stilling og harmonisk i alle dele. Livligt temperament.

RACEKENDETEGN

Hoved: Langstrakt, afrundet, svagt hvælvet og glat.
Øjne: Orangefarvede til gule. Mørke ved hvide, hvidhovede og munketegnede. Øjenrandene sarte og diskrete; mørke til hudfarvede efter fjerfarve.
Næb: Middellangt og ikke for kraftigt; hvilende på den opblæste kro. Sort ved blå- og rødskimlede, sorte, blåtavlede, blå og de tilsvarende hvidslagfjerede, rødfahlede og hvide med røde bånd. Mørkt hornfarvet ved blåfahlede, blåfahltavlede, mehlichte og lærketavlede. Lyst ved gulskimlede, hvide, røde, gule og de tilsvarende hvidslagfjerede og alle munketegnede. Hvidhovedet har lyst overnæb, mens undernæbbets farve svarer til den pågældende fjerfarve. Schalasterens næbfarve er sort ved sorte og blå og lyst ved røde og gule. Næbvorterne er glatte og svagt udviklede.
Hals: Så lang som muligt, jo længere des bedre. Den oppustede kro stor. Markeret talje ved fremspringet over brystet og mest udviklet foroven (pæreformet). Baghalsen svagt bagudbøjet og kroen så højt båret, at næbbet kan hvile på den.
Bryst: Ikke for bredt. Brystbenet langt.
Ryg: Lang med let svaj i ryglinien. Skuldrene godt hvælvede, men ikke for brede eller fremstående.
Vinger: Kraftige, tætliggende til kroppen og sluttede.
Hale: Smal og sluttet. Danner med ryggen en let svungen linie uden at berøre jorden.
Ben: Ubefjerede og rette. Frie og ikke bredstillede. Lår helt synlige.
Befjering: Godt udviklet og stramtliggende.

Farveslag: Blå-, rød- og gulskimlede. Ensfarvede i sorte, røde, gule, hvide, blå med eller uden sorte bånd, Blåfahlede med eller uden mørke bånd, rød- og gulfahlede med bånd, mehlichte med eller uden bånd, lærketavlede, blåtavlede, blåfahltavlede, rødfahltavlede og gulfahltavlede. Hvide med røde eller gule bånd.
Schalastere i sorte, røde, gule og blå.
Hvidhovedet i sorte, røde og gule, med eller uden hvide bånd. Blå med sorte, hvide eller uden bånd. Blåtavlede, blåfahlede med eller uden mørke bånd. Rødfahlede, gulfahlede, blåfahltavlede, rødfahltavlede og gulfahltavlede.
Hvidbåndede i sorte, røde, gule og blå.
Munketegnede og hvidslagfjerede i sorte, røde, gule. Blå med eller uden sorte bånd. Blåfahlede med eller uden mørke bånd, rødfahlede, gulfahlede, blåtavlede, blåfahltavlede, rødfahltavlede og gulfahltavlede.

Farve og tegning:
Blåskimlede: En sart, skinnende sølvagtig blågrå farve, der ser ud som om hele kroppen er overtrukket med let skimmel (ikke hvid på bug eller lår). Underbefjeringen mørk til sortgrå. Vinge- og halebånd sorte; slag så mørke som muligt. Fjerene på halsen er lyse i bunden og i spidserne, mens de er mørke på den midterste del. Over den yderste del af de mørke partier ligger et grønligt skær (også på de lyse partier, men svagere). De lyse spidser giver ved opblæst kro den ønskede skimmeltegning, idet den midterste, mørke del af fjerene derved bliver synlig. Hovedfarve som kropsfarve.
Rød- og gulskimlede: Ved ganske svagt tonet underbefjering virker hoved- og kropsfarven flødefarvet og vingeskjoldet nærmest hvidt. Vingebåndene intensivt røde eller gule og godt markerede. Slagfjerene er udadtil hvide, men i inderfanen er der farvestof. Halen er lys uden bånd. I halsfjerene er hver fjer hvid ca. 3/5 fra grunden. Uden for denne afgrænsning er der en rød eller gul svagt grønglinsende plet, som er omgivet af en hvid rand. Disse farvepletter er kun svagt synlige ved uopblæst kro. Ved opblæst kro er de synlige som plettet tegning, der er godt fordelt (ikke som plader)
Ensfarvede: Der fordres regelmæssig farvefordeling og farvet ryg. Hos blå tillades farvetoner fra lys til mørk, bare farven er regelmæssig. Båndene afgrænsede, gennemgående og farvemæssigt rene; 6 -7 mm brede. De fahlede skal være rene, ikke skyet vingeskjold. Tavlede med så skarp og regelmæssig vingetegning som muligt. Melichte og lærketavlede skal have okkerfarvet bryst.
Schalastere: Vingerne er rent hvide. Hjertetegningen på skuldrene ikke for bred og øvrige fjer er farvede. Enkelte hvide fjer ved haserne tillades.
Hvidhovede: Hvid hovedplade afgrænset af en lige linie, der går fra næbvinklen gennem øjet, eller lige under dette, til baghovedet. Øvrige fjer i mættet farve henholdsvis regelmæssig blå farve. Bånd afgrænsede, gennemgående og farvemæssigt rene.
Munketegnede: Hovedet er hvidt, afgrænset af en lige linie, der går få mm. under øjnene til baghovedet. 6 – 9 hvide slagfjer. Øvrige fjer i mættet farve, henholdsvis regelmæssig blå farve. Lidt hvidt ved anus og ved haserne tillades.
Hvidslagfjerede: Som munketegnede; dog med farvet hoved.

Grove fejl: For lille, plump eller for lang krop. Vandret eller for stejl holdning uden svaj i ryglinien. Svagt, for bredt ansat eller skævt pust. Rundt pust eller overblæser. Røde øjenrande. For lavtstillet. Strømpede løb.
For alle tegningsvarianter og farveslag: mat eller uren farve. Hvid ryg. Korte, uregelmæssige eller urene bånd. Antydning af tredje bånd. Mangelfuld tavltegning.
Skimlede: For stærk, for svag eller meget uregelmæssig halstegning. Uren skjoldfarve. Hvid bug, underben eller ryg hos blåskimlede. Blålig bug eller kile samt lyst næb hos rødskimlede. Stærkt anløbet næb hos gulskimlede.
Schalastere: Store afvigelser fra den foreskrevne næbfarve. Hvide fjer i hovedet eller under næbbet (skæg). Hvid ryg, bug eller anus. Meget hvidt ved haser samt meget bred hjertetegning eller farvede slagfjer.
Hvidhovede: Lyst undernæb eller anløbet overnæb hos sorte og blå. For lille eller for stor hovedtegning. Stort skæg (hvidt under næb). Meget korte eller rustne bånd hos hvidbåndede. Synligt siv i slag ved lukket vinge.
Munketegnede: Anløbet næb. Meget lille, for dyb, takket eller uregelmæssig hovedtegning.
Munketegnede og hvidslagfjerede: Færre end 6 hvide slagfjer, hvid bug, meget hvidt ved anus eller underben. Meget siv i eller hvide halefjer.

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk – Kropsform og holdning – Pust – Stilling – Farve og tegning – Næb og øjenfarve (Schalasterkropperter må med hensyn til figur bedømmes mildere foreløbigt).

Print