Du er her

Print Friendly, PDF & Email
INDIANER

Udtale

Gruppe

Vorteduer

Specialklub

Vortedueklubben

Europastandard nr

102

Ringstørrelse

10

Oprindelse

Indført til England fra Orienten og Nordafrika omkring år 1600.

Helhedsindtryk

Kraftig, mellemstor, bred og lavtstillet due med nogen opret holdning. Hovedet bredt med store vorter på overnæbbet og tredelte vorter på undernæbbet. Store, brede, cirkelrunde og karminrøde øjenrande.

Racekendetegn


Hoved: Kort og bredt. Ens bredde foran og bag øjnene. Fra næbspids til isse noget affladiget, hvorefter hovedet, over den let flade isse og til baghovedet danner en smuk jævn buelinie. Øjenrandene skal være parallelle set forfra, og bredden mellem dem skal hos et udvokset dyr være ca. 25 mm. målt over issen. Altid glathovedet.
Øjne: Store og fremstående med perlefarvet iris. Kun hos hvide er mørke øjne tilladt. Placeret midt i hovedet.
Øjenrande: Store, parallelle, cirkelrunde og bredest i yderkransen. Den indre øjenrand, der består at fine runde ringe, er medvirkende til at give øjenrandene den konkave vognhjulsfacon, der er så karakteristisk for racen. Øjnene placeret i centrum, og jo mere fremtrædende disse er des bedre. Øjenrandenes øverste kant går noget op over issen. Farven er karminrød.
Næb: Nedadrettet, kort og stumpt. Over- og undernæbbet lige kraftige, velafsluttede og meget brede ved roden. Farven ønskes kødfarvet hos alle farveslag, men korn er tilladt hos sorte og blå.
Vorter: Meget brede og dækker næsten det korte næb. Overvorterne er delt i midten og udfylder hele forhovedet uden at bryde den jævne buelinie. Med tiltagende alder er de tilbøjelige til at brede sig for meget. Fintvævede og hvidpudrede. Undervorterne tredelte; en på hver side og en i midten af undernæbbet. Ikke for fremtrædende og let rødlige.
Hals: Middellang, stærk og bred ved skuldrene, men tynd ved strube og hoved. Let bagudbøjet.
Bryst: Bredt, fuldt og stærkt fremtrædende.
Ryg: Bred, flad og lidt hul.
Vinger: Temmelig lange, brede og kun let lukkede. Løst hvilende på halen. Vingespidserne når næsten halens ende.
Hale: Kort, smal og kun lidt længere end vingerne.
Ben: Glatte, korte og kraftige med dybrød farve.
Befjering:


Farveslag: Sorte, røde, gule, blå med bånd, blåfahlede, dunfarvede og hvide.


Farve og tegning: Ensfarvede i ovennævnte farveslag. Farverne ønskes rene og mættede, men da farven har mindre betydning accepteres røde og gule med blåligt islæt, og mørke farver hos dunfarvede og blåfahlede. Hvide skal være renhvide. Sorte ses ofte med god farve. Blå rene dueblå; disse er ret sjældne.

Grove fejl: Lang, smal krop. For lang hale. For højtstillet. Smal pande. Tyndt, spidst næb. Manglende eller for svagt udviklede vorter hos udvoksede dyr. For lidt udviklede eller uregelmæssigt formede øjenrande. Kantet eller for fladt hoved. Lange ben. Dybtliggende øjne. Blege øjenrande. Sammenvoksninger mellem vorter og øjenrande. Stærkt rindende øjne.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Hoved (øjenrande og næbvorter) - Kropsform og -holdning - Øjenfarve - Fjerfarve


Anmærkning: Da Indianeren først er udvokset efter fire år, skal hovedet, med øjenrandene og vorterne, hos ungdyr vurderes med rimelig hensyntagen hertil.