Du er her

Print Friendly, PDF & Email
USBEKISK TUMLING

Udtale

Gruppe

Tumlinger

Specialklub

Udenlandske Tumlinger

Europastandard nr

892

Ringstørrelse

10

Oprindelse

Meget gammelmellemasiatisk race. Oprindelig en halvlangnæbbet flyvetumling. Har i det 20. århundrede gennemgået forvandlingen til en næsten kortnæbbet due med lang fodbefjering.

Helhedsindtryk

Højst middelstor due med fyldig fodbefjering og et næsten kort næb. Det specielle er den variable hovedstruktur. De rødhalsede (Gulbadami) er for det meste en smule større.

Racekendetegn


Hoved: Middelstort, bredt og så rundt som muligt.
Struktur: Dobbeltkappet eller med næbdusk. Kappen kan sidde højere eller dybere, og er for det meste smal (skovlkappe). Rundkappen er med eller uden rosetter, men en spidskappe med nakkekam er imidlertid ingen fejl. "Nelliken" kan være tværstillet som halvnellike eller som rundnellike, eller den kan endda optræde som standnellike. Yderligere strukturer som en vertikal skilning i pande- og overhovedfjer som hos øjenbrynstumlingerne eller udstikkende fjer ved næbvinkel er fordele.
Øjne: Perlefarvede; mørke ved hvide og lysscheckede. Øjenrandene er brede, flade og lyse.
Næb: Næsten kort, tykt og  let nedadrettet. Kødfarvet men ved mørke farveslag er næbkorn tilladt. Farveslaget kite har mørkt farvet næb.
Hals: Middellang. Virker kraftig.
Bryst: Bredt, afrundet og noget fremtrædende.
Ryg: Bred og let skrånende.
Vinger: Ikke for lange. Dækker ryggen godt.
Hale: Middellang og lukket.
Ben: Korte med en afrundet, tæt og lang fodbefjering; så vidt muligt uden huller. Den slutter sig til gribbefjerene.
Befjering: Rigt udviklet. En smule løs.  

Farveslag:
Ensfarvede: Hvide, sorte, dunfarvede, røde, gule, blå med sorte bånd, blåtavlede, blåfahlede, rødfahlede, gulfahlede.
Tigrede: Sorte, røde, gule.
Scheckede: Sorte, røde, gule.
Muselhovede: Sorte, mangefarvede, kites, gulddunfarvede, røde agate, gule agate, de roys, rødhalsede (Gulbadami).


Farve og tegning: Alle farver rene og så mættede som muligt. Mangefarvede har på creme henholdsvis mandelfarvet grund regelmæssigt fordelte stænk og fjer i forskellig farve. Slagfjer og hale er cremefarvet til hvidlig med sorte eller mandelfarvede stænk henholdsvis langstriber. Tegningen bliver mørkere mod gattet. Hunnerne er altid svagere tegnede end hannerne. Kites er mørksort med mere eller mindre stærk bronzeglans i hals og bryst, såvel som bronzeaflejringer i slag og hale. Ved gulddunfarvede er farven mere afbleget med gulligt anstrøg på bryst; det fortsætter til bugfjerene. Slag- og halefjer forlanges farvede; fjerskafterne er hvidt anløbne. Ved de roys er fjerfarven orangegul, af og til med mahognifarvede stænk eller pletter, og af og til slår hvidt igennem. Slag- og halefjer er for det meste lyse. De rødhalsede har rød hals og rødt bryst, ofte slår hvidt igennem; hovedet og den øvrige fjerdragt er hvid.

Grove fejl: Smal, lang krop. Lang befjering. Smalt hoved. For langt næb. Smal, mørk, gul eller rød øjenrand. Skæv kappe. For mangelfuld eller uharmonisk nellike. For kort eller hullet fodbefjering. Mangelfuld rygdækning. Hængevinger. Stærke farve- og tegningsfejl.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Type - Næb - Hoved og hovedstruktur - Øjne og øjenrande - Fodbefjering - Farve og tegning