Du er her

Print Friendly, PDF & Email
TEMESCHBURGER SCHECKE

Udtale

Gruppe

Tumlinger

Specialklub

Udenlandske Tumlinger

Europastandard nr

856

Ringstørrelse

07

Oprindelse

Opdrættet i Rumænien omkring byen Temeschburg siden begyndelsen af det 20. århundrede.

Helhedsindtryk

Knapt middelstor, kompakt, halvlangnæbbet tumling. Lidt under middel størrelse med regelmæssigt buet hoved, højt ansat rundkappe og med ensartet schecket tegning. Livligt væsen og en god flyver.

Racekendetegn


Hoved: Set fra siden noget langstrakt med regelmæssigt hvælvet isse. Panden svagt hvælvet og så bred som muligt. Om baghovedet en højt ansat rundkappe. Med eller uden rosetter.
Øjne: Perlefarvede iris. Små blodårer tillades. Øjenrandene glatte; blege til rødlige.
Næb: Middellangt og bredt ansat. Mørkt ved sorte, blå og kobberfarvede. Ved røde tilstræbes lyst næb. Gule har lyst og dunfarvede hornfarvet næb. Næbvortene svagt udviklede og glatte.
Hals: Kompakt og kraftig ved overgangen til kroppen.
Bryst: Kraftigt, godt afrundet og fremtrædende.
Ryg: Bred og kort. Danner en svagt skrånende linie mod halen.
Vinger: Lukkede og bæres på halen uden at krydse.
Hale: Middellang og lukket. Svagt skrånende i linie med ryggen.
Ben: Temmelig korte. Ubefjerede. Neglefarven uden betydning.
Befjering: Fyldigt og godt tilliggende.


Farveslag: Sorte, dunfarvede, blå, røde, gule, kobberfarvede.


Farve og tegning: Alle farver mættede og glansfulde. Hovedet og struben så hvid som muligt. Hals, hjertetegning på ryggen og bryst hvidt med få farvede stænk. Bug og lår farvet til svagt schecket. Den forreste del af vingeskjoldet er schecket (lyst eller mørkt uden betydning). Hånd- og armsvingfjerene, disses dækfjer og hele halen er farvet.Kobberfarvede har en ren, mættet kobberfarve (kastaniebrun). Hale blå-sort med kobberindlæg og sort halebånd.

Grove fejl: For stor, lang eller smal krop. Anden hovedform end beskrevet. For lavtsiddende kappe. For langt, for tyndt eller for kort næb. Stærkt afvigende næbfarve. Gule øjenrande. Hængende vinger. Bred eller hvælvet båret hale. Stærke tegningsafvigelser. Helt farvet vingeskjold. Helt hvid bug eller skuldre. Hvide fjer i slag eller hale. Synligt siv i slag eller hale, når disse er lukkede.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Type - Stand - Holdning - Hoved - Kappe - Tegning - Farve - Øjne.