Du er her

Print Friendly, PDF & Email
SCHÖNEBERGER STREIFIGE

Udtale

Gruppe

Tumlinger

Specialklub

Udenlandske Tumlinger

Europastandard nr

903

Ringstørrelse

07

Oprindelse

Fremavlet i begyndelsen af det 20. århundrede i Berlin-Schöneberg af Berliner Korte og hvide Brevduer.

Helhedsindtryk

Kort, afrundet, vandret kropsholdning og lige hals. Glatbenet.

Racekendetegn


Hoved: Lille, godt rundet uden fladhed og kanter. Glathovedet. Panden bred og hvælvet.
Øjne: Perlefarvede med små pupiller. Øjenrandene så smalle som muligt; mørke ved rødstreifige og lyse ved gulstreifige.
Næb: Knap middellangt, sænket, bredt ansat og kraftigt. Mørkt ved rødstreifige og lyst ved gulstreifige.
Hals: Knap middellang, fuldt opsat og båret næsten lodret. Må ikke sitre med halsen. Struben godt indskåret.
Bryst: Bredt og fremstående.
Ryg: Kort, bred og noget skrånende.
Vinger: Korte, kraftige og dækker ryggen godt.
Hale: Kort og lukket.
Ben: Næsten middellange uden fjer. Tæernes farve uden betydning.
Befjering: Godt udviklet. Ikke for lang.


Farveslag: Rødstreifige, gulstreifige.


Farve og tegning: Grundfarven ved rødstreifige er blålig hvid og ved gulstreifige mælkehvid med to røde henholdsvis gule bånd. Ansats til 3. bånd er ønskværdigt. Baghalstegning er ingen fejl.

Grove fejl: Grov, lang eller sart krop. Sitrende hals. Hovedfladhed. Spidst, for kort eller for langt næb. Lys øjenrand ved rødstreifige. Rød øjenrand ved gulstreifige. Meget rødt i iris. Hængevinger. Dårlige og matte båndfarver. For blålig farve ved rødstreifige. Farvede fjer i grundfarven.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Kropsform og -holdning - Hoved - Hals - Øjne og øjenrande - Farve og tegning.