Du er her

Print Friendly, PDF & Email
ROSTOWER POSITURTUMLING

Udtale

(Udtales: Rå-stå-ver)

Gruppe

Tumlinger

Specialklub

Udenlandske Tumlinger

Europastandard nr

873

Ringstørrelse

10

Oprindelse

Rusland. Opstået i området mellem Volga og Don og opkaldt efter byen Rostow.

Helhedsindtryk

Knapt middelstor, dybt stående og kompakt virkende due med et fremtrædende bryst. Vingeholdning under den højt bårne hale, let zitterhalsethed, fodbefjeret og graciøs fremtoning.

Racekendetegn


Hoved: Lille og rundt med så bred og høj pande som muligt. Glathovedet eller med lille rundkappe med eller uden rosetter.
Øjne: Perlefarvede; også hos de hvide. Øjenrandene sarte, lyse og godt synlige.
Næb: Knap middellangt, kraftigt og dannende en stump vinkel med panden. Ved sorte, blå, sølvfarvede, hvidbrystede, mangefarvede og kites er korn på næb tilladt. Næbvorterne er små og glatte.
Hals: Kommer fuldt ud fra kroppen, bliver tyndere opefter og bagudbøjet. Ved ophidselse stærk sitren.
Bryst: Bredt, godt afrundet, fremtrædende og båret løftet.
Ryg: Bred, meget kort og hul.
Vinger: Så korte som muligt. Bæres lukkede under halen.
Hale: Bredere end brystet, flad og uden huller. Består af mindst 14 fjer. Ved ophidselse (positur) stærkt trukket. Underyg- og haledækfjer hvælvet. Hos sølvfarvede er let frisure tilladt.
Ben: Korte. Kort til middellang fodbefjering med tilsvarende gribbefjerdannelse.
Befjering: Brede fjer, ikke for lang og tilliggende.


Farveslag: Hvide, sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, sølvfarvede, sorte hvidbrystede, sorttigrede, sortcheckede, sortstænkede, mangefarvede, kites, gulddunfarvede, røde agate, gule agate, de roys.


Farve og tegning: Alle farver mættede, rene og regelmæssige. De sølvfarvede med lyst udløbende slag og hale. Tigrede og scheckede med så regelmæssig tegning som muligt. Tigrede med farvede slagfjer og hale. Sorte hvidbrystede har hvid grundfarve; farvet er hovedet med en middelstor smæk, kappens inderfor, vinger med slagfjer, ryg, hale med dække og kile, gatfjer og fodbefjering. Ved sortstænkede forlanges så vidt muligt regelmæssigt fordelte sortstænkede fjer på hvid grund. Mangefarvede har på gulrød fjerfarve forskelligt farvede stænk eller ensfarvede fjer af forskellig farve. Farven kites er sort mørk med mere eller mindre stærk bronzeglans i hals- og brystfjer såvel som bronzeindlæg i slagfjer og hale. Ved gulddunfarvede er farven blevet afbleget (lysere) med gulligt anstrøg på brystet; det fortsætter helt ned i bugområdet. Agate er ensfarvet, hvor mere eller mindre hvidt slår igennem uden fastsat tegning. Slagfjer og halefjer forlanges farvede; fjerskæfterne er hvidligt anløbne. Ved de roys er fjerfarven guldgul med til tider mahognifarvede stænk eller pletter. Lejlighedsvis slår mere eller mindre hvidt igennem; slagfjer og halefjer er for det meste af lys farve.

Grove fejl: Smal, lang figur. Høj stand. Smal, bladret (etage) eller hvælvet hale. Hul i halen. For lav haleholdning. Færre end 14 halefjer. Langt, smalt hoved. Fladt hoved. Tyndt, langt næb. Fjerfattig, skæv eller hullet kappe. Nøgne tæer. Stærkt afvigende farve og tegning.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Kropsform- og holdning - Hale - Hoved og hals - Fodbefjering - Farve og tegning.