Du er her

Print Friendly, PDF & Email
PERSISK ROLLER

Udtale

Gruppe

Tumlinger

Specialklub

Udenlandske Tumlinger

Europastandard nr

851

Ringstørrelse

09

Oprindelse

Lilleasiens østlige grænseområde, Østtyrkiet, Persien og Armenien. I Vesteuropa er den racemæssigt renavlet. Anerkendt i Tyskland i 1954.

Helhedsindtryk

Forholdsvis lavtstillet, noget rank due med bredt, let fremskudt bryst og med lange vinger, der bæres under den brede hale. Tæt befjerede ben.

Racekendetegn


Hoved: Godt afrundet og høj pande. Lille ansigt. Stærk nakke. Glat.
Øjne: Perlefarvede. Øjenrandene lyse.
Næb: Middellangt. Lyst hornfarvet, hos hvide lyst; hos rødfahlede er hornfarvet tilladt. Kites har mørkt hornfarvet næb. Hos mørke farveslag er korn tilladt. Vorterne glatte.
Hals: Middellang. Kommer kraftigt frem fra skuldrene; indsnævrer sig kun lidt hen mod hovedet. Fuld strube.
Bryst: Bredt og let fremskudt.
Ryg: Bred og regelmæssig faldende mod halen.
Vinger: Lange, brede og båret under halen. Berører næsten underlaget.
Hale: Består af mindst 14 brede og lange fjer. Løs, let hvælvet og båret vandret eller let hævet. Uden huller.
Ben: Fra korte til knapt middellange. Tæt befjerede. Tæerne godt dækkede.
Befjering: Godt udviklet. Noget løs men glat.


Farveslag:
Ensfarvede: Sorte, dunfarvede, andalusier, hvide, røde, gule.
Båndede og tavlede: Blå, blåfahlede, rødfahlede, gulfahlede.
Tigrede: Sorte, dunfarvede, røde, gule.
Stænkede: Sortstænkede, dunstænkede, rødstænkede, gulstænkede, sølvsstænkede. Lyseblå med rød hals og røde bånd, rød med lys hale og lyse slagfjer (Dominant røde), flerfarvede, kites, gulddunfarvede, røde agate, gule agate, de roys.


Farve og tegning: Alle farver er regelmæssige og rene. Andalusierfarvede har sortblå hoved- og halsfarve. Bryst- og bugfjer samt hals er en smule lysere; mørkeblåt vingeskjold, så vidt muligt med sorte søm. Mørkt løbende slagfjer, hvor en smule rust er tilladt. De blå har gennemfarvet ryg. De blå har sorte bånd, blåfahlede mørke bånd og rødfahlede og gulfahlede har bånd i de respektive grundfarver. Man stiller ikke de store krav til båndtegningen. Vingeskjoldet skal være rent. De dominant røde skal have en intensiv kastanjerød farvning i hoved, krop og vingeskjold. Ryg, hale, slagfjer og benbefjering er stærk, mave- og lårbefjeringen let lyst; hos hunnerne er en let tavlethed på vingeskjoldet tilladt. De tigrede skal have de hvide fjer fordelt så regelmæssigt som muligt på den farvede bundfarve. Hale og slagfjer er farvede. Hos de stænkede skal de farvede stænkede fjer være fordelt så regelmæssigt som muligt på den hvide bundfarve. De sølvspættede viser en sort spættethed på lyseblå henholdsvis sølvgrå bundfarve. De flerfarvede har på gulrød bundfarve forskelligfarvet spættethed eller ensfarvede fjer af forskellig farve. Kites er mørksorte med mere eller mindre bronzeglans i hals- og brystfjer, ligesom der findes bronzeindlæg i slagfjer og hale. De gulddunfarvede er afblegede med gullige anstrøg på brystet, og dette fortsætter ned mod bugen. Agate er ensfarvede hhv. med mere eller mindre hvide fjer, uden nærmere fastlagt tegning. Håndsvingfjerene og halen forlanges gennemfarvet; fjerskafterne hvidt anløbne. De Roys er guldgule med mahognifarvede stænk eller flager; lejlighedsvist med mere eller mindre hvide områder. Håndsvingfjerene og hale bør helst være gennemfarvet.

Grove fejl: Smal krop. For højtstillet. Flad pande. Spidst ansigt. Meget urene iris. Mørkt næb. Anløbet undernæb. Slagfjer båret over halen. Færre end 14 halefjer. Tæerne ikke dækket af fodbefjeringen. Mangelfuld farve og tegning.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Kropsform og -holdning - Haleform og -holdning - Hoved og øjenfarve - Fjerdragt - Farve og tegning.