Du er her

Print Friendly, PDF & Email
GUMBINNER HVIDHOVED

Udtale

Gruppe

Tumlinger

Specialklub

Udenlandske Tumlinger

Europastandard nr

909

Ringstørrelse

glatbenede 07 og støvlede 08

Oprindelse

Østpreussen. Blev især i egnen omkring Gumbinnen opdrættet som flyve- og purzeldue (kolbøtter).

Helhedsindtryk

Middelstor og kompakt med mellemlangt næb og rundkappe. Livlig og fortrolig.

Racekendetegn


Hoved: Bredt. Let hovedplade. Panden mådeholdent hvælvet med bred, ikke tilliggende rundkappe og udprægede rosetter.
Øjne: Perlefarvede. Øjenrandene glatte og blege til rødlige.
Næb: Mellemlangt (ikke under 1 cm), bredt ansat, nedadrettet og lyst kødfarvet. Næbvorterne godt udviklede.
Hals: Middellang og kraftig.
Bryst: Bredt, godt afrundet og fremtrædende.
Ryg: Bred og ikke for kort.
Vinger: Middellange. Bæres på halen.
Hale: Middellang og lukket.
Ben: Middellange og kraftige. Ubefjerede eller støvlede.
Befjering: Stram og skinnende.


Farveslag: Sorte, dunfarvede, røde, gule, blå, blåfahlede, gulfahlede, rødfahlede, blåtavlede.


Farve og tegning: Hoved, hale, de første 3-6 slagfjer og støvlerne er hvide; den øvrige fjerdragt er farvet. Den hvide hovedtegning strækker sig ca. 5 mm under øjnene, skarpt afgrænset omkring hovedet. Kappen er farvet. Halesnittet bør være en lige linie ved overgang ryg-hale. Farvet bug tilstræbes.

Grove fejl: Smal, lang krop. Kantet, smalt hoved. For kort næb. Hængevinger. Stærkt rødt gennemsatte øjne. Skæv kappe. Grove farve- eller tegningsfejl. Nøgne tæer hos støvlede.  

Bedømmelsesrækkefølge: Helhedsindtryk - Hoved - Kappe - Næb - Øjenfarve - Kropsform - Tegning - Farve.